Frimenighed, Tysk

Utilfredshed med den danske folkekirkes betjening af tyske kredse på landet i Sønderjylland førte i marts 1923 til dannelsen af en tysk frimenighed i Tinglev. Initiativet kom fra købmand Jacob Nissen, der blev den første formand. Organisatorisk er der kun én tysk frimenighed i Sønderjylland inddelt i forskellige sogne, Pfarrbezirke. Der er valgt en model, der muliggør benyttelsen af landsbykirkerne.

Den tyske Frimenighed står uden for Folkekirken og har en formaliseret forbindelse til Nordelbische Kirche, som man er økonomisk afhængig af. Præsterne skal godkendes af de danske biskopper, men det gejstlige tilsyn har biskoppen i Slesvig. Menigheden omfatter ca. 2.000 medlemmer og har pastorater i Tinglev, Løgumkloster, Gråsten, Burkal og Sdr. Vilstrup.

Grænsekampen og nazificeringen af det tyske mindretal i tiden efter 1933 skabte et spændt forhold til folkekirken. Som følge af retsopgøret efter 1945 blev frimenigheden ramt hårdt økonomisk og mistede sine præster. Siden 1970’erne er forholdet til folkekirken blevet forbedret og normaliseret, og der er samarbejde på forskellig vis.

Af Günter Weitling i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: I. Riese & P.J. Sönnichsen: Im Wandel der Zeiten. 75 Jahre Nordschleswigsche Gemeinde. 1998.
Günter Weitling: Deutsches Kirchenleben in Nordschleswig seit der Volksabstimmung 1920. 2007.