Jernudvinding

Igennem jernalder og middelalder foregik der i Danmark lavteknologisk udvinding af jern. Lokale forekomster af myremalm blev ristet og udvundet i simple lerklædte jordovne eller skaktovne af ler. Her blev temperaturen bragt så højt op (1.200 grader), at urenheder (slagger) smeltedes fra jernsvampen, som så blev videreforarbejdet til rent jern. Jernudvinding foregik ofte lokalt på én eller flere gårde i landsbyen.

I det vestlige Sønderjylland og Vestjylland, hvor der er meget myremalm langs åerne, er der fundet jernudvindingspladser, bl.a. ved Snorup, Drengsted, Horne og flere steder langs Brede Å, med op til flere tusinde slaggegruber fra perioden 200-700 e.Kr. Her er udvindingen tydeligvis ikke blot til eget forbrug, men beregnet på eksport. I vikingetid og middelalder afløstes den hjemlige produktion stort set af import. Der er dog fundet spor af middelalderlig jernudvinding ved Jels.

Af Hans Chr. H. Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Peter Hambro Mikkelsen og Lars Christian Nørbach, Drengsted – Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder, 2003.