Landet med de store gårde

Egnen mellem Genner Fjord og Kolding har siden 1500-1600-tallet været præget af store gårde. Baggrunden var områdets status som krongods under Haderslevhus og Koldinghus, idet Frederik 2. og Christian 4. samlede alt egnens adelsgods ved opkøb eller mageskifte. I Haderslev Len erstattedes hoveriet 1598-1633 med pengeafgifter, og Koldinghus Len blev i 1718 ryttergods, hvor gårdene i årene 1763-67 solgtes til selveje. Pengeafgifterne betød, at kronen ikke havde noget ønske om regulering af bøndergodset. Rige bønder kunne samle jord, og mindre heldige gårde synke ned til husmandsbrug. I Haderslev Østeramt var der i fx 1920 28,7 % gårde over 30 ha, i Jylland som helhed 15 %.

De rige og selvstændige storbønder, proprietærerne, var i århundreder kendt for deres bylignende levevis med skarpe skel mellem herskab og tjenestefolk, moderne boligindretning, flotte køretøjer og fornemme dragter. Rigdommen blev ofte markeret i gårdens bygninger. Før år 1800 var gårdene firlængede, præget af et bymæssigt bindingsværk i stuehusene og bulteknik (se Bulhus) i udlængerne. I 1800-tallet fornyedes gårdene i grundmur, præget af en fornem senklassicisme. En nyhed på denne tid var også de herskabelige trefløjede gårdanlæg, og omkring 1890-1900 byggedes desuden rene slotte i historiske stilarter.

Af Peter Dragsbo i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Nina Fabricius: Landet med de store gårde. 1996.

Carsten Porskrog Rasmussen: "Store gårde eller lige store gårde?", Sønderjysk Månedsskrift 1991.