Pottemageri i Sønderjylland

I det østlige Sønderjylland har der siden middelalderen været mange pottemagerværksteder. Dette skyldes, at der var tilstrækkeligt med både rød- og blåler, og at leret var godt. I det vestlige Sønderjylland har der stort set ikke været pottemagere, idet leret her er for klægholdigt. I ældre tid lå pottemagerierne oftest i byerne. Der er bl.a. udgravet værksteder fra 1500- og 1600-tallet i Haderslev, Flensborg og Husum, og i mange byer fandtes der adskillige samtidige værksteder. I 1700-tallet oprettedes der også værksteder på landet, således i Kliplev, Potterhus, Rinkenæs og på Sundeved.

Omkring 1830 fik pottemageriet et opsving på Als, især i Sønderborg, hvor Winter blev den mest kendte pottemagerslægt. Værkstedet eksisterede 1843-1913. I Christiansfeld fandtes et pottemageri, der ud over de berømte Christiansfelderovne, producerede almindeligt lertøj. Det sidste pottemageri i Sønderjylland, der arbejdede efter gammel tradition, var Rathenburg i Haderslev, der eksisterede 1878-1916. Det sidste værksted på vestkysten var pottemager C. Knies’ værksted i landsbyen Skast. Det eksisterede fra 1860 til 1880, hvor Knies, hans svend og hans kone døde med kort tids mellemrum.

Af Inger Lauridsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Louis Ehlers: Dansk lertøj, 1967.

Gerhard Kaufmann: Töpferware in Schleswig-Holstein, Heide 1981.