Slot

Plattysk ord, der betyder lås eller befæstet sted. Slot brugtes i senmiddelalderen som betegnelse dels for hertugmagtens befæstede borge som Tørning, Haderslev, Brundlund, Tønder, Sønderborg, Nordborg, Duborg og Gottorp, dels om bispeborge som Møgeltønderhus og Svavsted. Efter Reformationen bruges ordet mest om fyrsteresidenser. I renæssancens tidsalder, 1520-1650, blev der opført en række større repræsentative slotte, dels i form af markante om- og udbygninger af gamle slotte (Gottorp, Sønderborg, Tønderhus), dels i form af helt nye anlæg præget af arkitektonisk helhedsplan (Glücksborg, slottet i Husum og de forsvundne slotte Hansborg og Tønning). De væsentlige slotsbyggerier i Slesvig i 1600-tallet var Gottorps sydfløj og det første Augustenborg Slot. Gråsten var oprindeligt en adelig hovedgård, men betegnes som slot, efter at den 1725 var blevet residens for Augustenborgerne. At betegne Gram og Schackenborg som slotte er en nyere sprogbrug.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.