Gå til leksikonoversigt

Sture, Slægten

Personer

Uradelsslægt på Als, som er nævnt første gang i 1341. Slægten var da delt i to linjer, knyttet til henholdsvis Helvedgård, Egen Sogn (1556 erstattet af Østerholm) og Gammelgård, Ketting Sogn. Den var middelalderen igennem den betydeligste slægt på Als og gift ind i fornemme holstenske og rigsdanske familier. Slægtens gods blev samlet under Thomas Sture i 1554 og solgt af dennes datter til hertug Hans den Yngre i 1584. Slægten uddøde i 1563.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie, bd. I-II. 1931-34.

Johan Plesner: Partidannelsen i de slesvigske Provinsialstænder i Tiden mellem de to dansk-tyske Krige, i: Søn Årb 1925.