Tørning Len

I middelalderen havde den nordvestlige del af Slesvig sit administrative centrum i borgen Tørning i Hammelev Sogn. Den er første gang omtalt i 1331. Området skiftede efterfølgende mellem fyrsteligt og adeligt ejerskab (slægterne Limbek og Ahlefeldt), indtil det endegyldigt blev gjort til fyrsteligt len/amt i 1494. Området bestod nu af Gram, Frøs, Kalvslund og Hviding herreder, samt strøgods mod øst. Ved delingen i 1544 tilfaldt Tørning Hans den Ældre, som i praksis lod det administrere under Haderslev Amt. Det betød, at borgen forfaldt, og den nye ladegård, som hertugen lod opføre, blev drevet af en ikke-adelig foged.

Tørning Len blev omdrejningspunkt for en større strid mellem Hans den Ældre og de danske konger, idet flere gejstlige institutioner i den kongerigske by Ribe havde gods og rettigheder i det hertugelige Tørning. I 1578 blev konflikten afgjort til Hans den Ældres fordel af mæglere fra andre tyske fyrstestater. Efter sammenlægningen med Haderslev Amt eksisterede Tørning Len kun som et provsti, der fungerede frem til 2007. Det er kendt for de såkaldte Tørninglen-spir samt fra litteraturen med Theodor Storms novelle Ein Fest auf Haderslevhuus (da.: Festen på Haderslevhus).

Af Gerret Liebing Schlaber og Mikkel Leth Jespersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: H.V. Gregersen: Tørning. 1982. Samme: Reformationen i Sønderjylland. 1986.
Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007. 2007. 
Søren Wogensen: Haderslev-reformationen og Frederik 1. kirkepolitik. Langs Fjord og Dam, 2009, s. 32-45.
Lennart S. Madsen: Reformationen i Haderslev og Tørning Len. Sønderjysk Månedsskrift, 2017/1.