Udvandring i Sønderjylland/Slesvig

I Sønderjylland er begrebet især forbundet med den store udvandring i anden halvdel af 1800-tallet. Den er traditionelt sat i forbindelse med den politiske situation i landsdelen efter indlemmelsen i Preussen i 1867 og den treårige preussiske værnepligt. I de senere år er det dog blevet almindeligt anerkendt, at også andre faktorer har spillet en rolle. Blandt andet har de overordnede konjunkturer haft betydning for udvandringstidspunktet, og de sociale forhold i hjemlandet har medført en overvægt af ubemidlede unge mænd i udvandringen. I øvrigt ses der ingen geografisk sammenhæng mellem sindelag og udvandringsintensitet. Den største udvandring fandt således sted fra det sydvestlige Slesvig.

Der er dog næppe tvivl om, at mange valgte at udvandre før indkaldelsen som soldat, ligesom det også er oplagt, at mange dansksindede valgte udvandring frem for en indenlandsk vandring til en tysk industriby. Der findes ingen eksakte tal for, hvor mange der udvandrede, men alene fra Nordslesvig er udvandringsoverskuddet, dvs. forholdet mellem fødte, døde og det faktiske folketal, beregnet til ca. 60.000 i perioden 1860 til 1900. Af disse er måske 40.000-45.000 udvandret oversøisk, hovedparten af de øvrige tog til Danmark, få sydpå.

Af Leif Hansen Nielsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Leif Hansen Nielsen: Afvandringen fra Vestslesvig. 1869-1900 – om drivkræfterne bag den nordslesvigske udvandring, i: Sønderjysk Årbog 1994.