Gå til leksikonoversigt

Havnevæsen i Sønderjylland

Steder

Transport af varer på skib har fra vikingetiden og frem til 1900-tallet spillet en hovedrolle i handelen, og i samme periode har havne derfor spillet en væsentlig rolle for infrastruktur, handel og erhverv. De to ældste byer Ribe og Hedeby opstod på grund af deres havne, og flertallet af de sønderjyske købstæder blev anlagt på steder med gode naturhavne.

Ofte nævnes stedernes havnefunktion allerede i byens ældste dokumenter, og for de fleste byers vedkommende spiller havnen endnu en central rolle i byens topografi. Indtil ummelandsfarten, sejladsen rundt om Skagen, blev almindelig i 1300-tallet, og Lübeck fik dominerende status i øst-vest handelen i 1200-tallet, var de sønderjyske købstæder centrale i handelen mellem Østersøen og Vesterhavet. På grund af vanskelige besejlingsforhold mistede enkelte byer som fx Tønder efterhånden deres betydning som havnebyer, mens andre byer som fx Husum først fik betydning i senmiddelalder og renæssance. I 1600- og 1700-tallet opstod der også flere steder mindre havne for udskibning af lokale landbrugsprodukter som kvæg, fx i Tønning, Frederiksstad og Højer.

Grundet større skibe og øget pladsbehov for lastning, losning og magasinering af varer forbedrede næsten alle byer i løbet af 1800-tallet deres havneforhold ved at bygge nye kajanlæg, udvide havnearealet og visse steder, fx i Haderslev, grave sejlrender. Samtidigt opnåede havne som Flensborg og Aabenraa en overregional betydning, idet de blev inddraget i handelen med oversøiske områder. Under industrialiseringen efter 1864 blev havnene tilknyttet jernbanenettet, flere og flere virksomheder placerede sig i nærheden af havnearealerne, og der var behov for mange arbejdere for at få havnene til at fungere. Denne udvikling ændrede sig dog fra midten af 1900-tallet, og i kraft af de stadigt større skibe mistede de små havne i løbet af 1900-tallet deres betydning. Ligeledes betød effektiviseringen af laste- og lossearbejdet, at mange havnearbejdere mistede deres jobs.

I dag er Aabenraa, hvor der i 1990’erne blev anlagt et Ro-Ro anlæg (anlæg, hvor trailere kan køres af og på skibene), Sønderjyllands vigtigste erhvervshavn, men enkelte mindre havne spiller endnu en erhvervsmæssig rolle, fx Havneby på Rømø og Årøsund. Andre mindre havne er stort set alle ændret til rene lystbådehavne. I de sønderjyske byer Sønderborg, Aabenraa og Haderslev spiller diskussionen om havnens fremtidige rolle og bevaring af dens bygninger en vigtig rolle i de aktuelle byfornyelsesplaner.

Af Stefanie Robl Matzen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Friedrich Schütt (red.): Schiffahrt und Häfen im Bereich der Industrie- und Handelskammer zu Flensburg. Flensburg 1971.

Walter Asmus: Die Entwicklung des Verkehrs in Schleswig-Holstein 1750-1918. Neumünster 1996. Porten til den store verden: Aabenraa havn i 750 år. 2007.