Gå til leksikonoversigt

Bjørnshauge, J.H., 1831-1910, dyrlæge og bladejer

Personer

J.H. Bjørnshauge blev født i 1831 på Sillerupgård ved Haderslev. Han blev uddannet på landbohøjskolen i København og etablerede sig i 1855 som dyrlæge i Aabenraa.

Omkring 1880 begyndte han at engagere sig i politiske diskussioner og købte dagbladet Dannevirke-Freja af H.R. Hiort-Lorenzen og lod sin bror Jes J. Bjørnshauge (1838-1891) redigere dagbladet frem til hans død i 1891. Dannevirke mistede i løbet af 1880'erne sin stilling som Nordslesvigs førende avis, især efter at Jens Jessen havde overtaget ledelsen af Flensborg Avis. Samtidig fik Dannevirke hård konkurrence fra aviserne Modersmaalet og Hejmdal, og Bjørnshauge kom i løbet af 1890'erne, nu med Mathias Cornelius Mathiesen (1853-1915) som redaktør, i økonomiske vanskeligheder.

Bjørnshauge plejede omgang med ledende preussiske embedsmænd som bl.a. landråd von Uslar i Aabenraa og regeringspræsident von Köller, og det var også herfra han modtog økonomisk støtte. Det var formentlig under pres herfra, at bladet indledte en mere forsonlig linje over for de preussiske myndigheder. I Köllertiden gav Bjørnshauges ændrede holdning sig udtryk i, at han forbød sine journalister at tale ved danske foredragsmøder. Da Bjørnshauge i 1899 forlangte, at redaktør Mathiesen skulle optage en artikel, der advarede forældre imod at sende deres børn på danske efterskoler og højskoler og i stedet skulle anbefale den nyoprettede preussiske landbrugsskole i Aabenraa, blev det Mathiesen for meget. Det kom til et brud med Mathiesen, der i slutningen af 1899 forlod redaktørjobbet, som herefter blev overtaget af Margrethe von Wildenradt-Krabbe. Bladet blev nu redigeret, så det stod i modsætning til den danske bevægelse med det resultat, at abonnenterne faldt fra i stort tal, hvorefter Bjørnshauge gik fallit.