Træder man ind på Christian Juhls kontor på Christiansborg, er man ikke i tvivl om den 67-årige folketingspolitikers politiske ståsted. Kontoret, som Christian Juhl har haft, siden han i 2011 blev valgt til Folketinget for Enhedslisten, er fyldt med plakater, faner og nips med slagord for klimakamp, menneskerettigheder og mangfoldighed. I bogreolen står en buste af Karl Marx, den internationale klassekamps fader, side om side med bøger om bl.a. Mellemøsten, Grønland og ikke mindst Sydslesvig, hvilket vidner om en optagethed af internationale anliggender.

Det var det internationale arbejde og kampen for en mere retfærdig og fredelig verden, der i sin tid fik Christian Juhl til at engagere sig i politik. Først i Danmarks Kommunistiske Parti og siden, omkring Berlinmurens fald i 1989, i Enhedslisten, som han var med til at starte lokalt i Silkeborg, hvor han bor med sin hustru Karen Marie Møller. Dengang engagerede han sig bl.a. i kampen mod apartheid i Sydafrika.

Visionen om en bedre verden er også det, der driver Christian Juhl i hans arbejde for det danske mindretal i Sydslesvig, som han siden 2015 har engageret sig i som medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg, der virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, et udvalg han for nylig er blevet formand for.

“Mindretalspolitik er fredsskabende. Det er den vigtigste grund til, at jeg synes, det både er spændende og vigtigt at arbejde med det dansk-tyske grænseland og dets mindretal”, siger Christian Juhl, der også er medlem af Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal i Sønderjylland.

Christian Juhl har inviteret magasinet Grænsen indenfor på sit kontor til en snak om sit nye hverv som formand for Sydslesvigudvalget, sit forhold til grænselandet og sine politiske visioner.

Et vigtigt grænseland

Grænselandet har altid fyldt meget for Christian Juhl, som er vokset op i Hejlsminde øst for Christiansfeld og lige nord for Kongeågrænsen. Han har gået i skole i Sønderjylland, både i Christiansfeld og i Haderslev, og han føler sig på mange måder som sønderjyde, fortæller han.

“Vi boede 100 meter nord for Kongeåen og dermed på grænsen til Sønderjylland. Min bedstefar boede fem kilometer syd for Kongeåen. Så det var først efter 1920, at familien kom til at bo i samme land. Så jeg mener, jeg ved et og andet om udviklingen i grænselandet, som jeg har haft tæt inde på livet. Jeg har selv oplevet, hvordan mindretal og flertal er gået fra et mod hinanden til et med hinanden”, siger Christian Juhl og fortsætter:

“Ved grænsen har vi sammen med tyskerne fundet en fredelig, demokratisk løsning på grænsestridigheder, der findes på stort set alle kontinenter, og som normalt bliver løst med militære midler. Vi har i grænselandet løst grænsespørgsmålet nedefra gennem folkets medindflydelse ved folkeafstemningen i 1920, og ikke oppefra og ned, som da kolonialherrernes generaler tegnede grænserne i Afrika med lineal ved et skrivebord”, siger han og peger op på et stort kort over Afrika med kontinentets mange snorlige, politiske grænser, der hænger på væggen som en påmindelse om, hvordan grænsekonflikter efter Christian Juhls mening ikke bør løses.

Bred enighed om Sydslesvig

Det er netop historien om folkeafstemningen i 1920, der fylder i 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, der markeres i hele Danmark. Markeringen sætter fornyet fokus på det dansk-tyske grænseland og de nationale mindretal, der opstod efter folkeafstemningen og grænsedragningen. Dermed følger også fornyet fokus på den statsstøtte på ca. en halv milliard kroner, der gennem Folketingets Sydslesvigudvalg årligt uddeles til det danske mindretal i Sydslesvig, hovedsageligt som driftstilskud til mindretallets foreninger og institutioner, der bl.a. tæller 57 dagtilbud, 43 skoler samt en række biblioteker og kulturtilbud.

Det erfarede Christian Juhl allerede den 6. august 2019, da han sammen med sin udvalgskollega fra Sydslesvigudvalget, Martin Henriksen (DF), var inviteret til at diskutere statsstøtten i DR’s Deadline. Her var de to politikere fra hver sin fløj rørende enige: Statsstøtten til mindretallet er vigtig, og den skal fortsætte.

“Vi kan jo se, det virker. Det danske mindretal trives. Vi har de seneste år både set en minister i den slesvig-holstenske regering og en overborgmester i Flensborg, der begge kom fra mindretallet. Det viser mig, hvor integreret en del af mindretallet er i det omkringliggende samfund. Og det tyske mindretal trives tilsvarende.”

“Det kan vi ikke mindst takke København-Bonn-erklæringerne fra 1955 for. De sikrede befolkningens ret til selv at afgøre, om man vil være tysk eller dansk, og også mindretallenes ret til at tale eget sprog og bevare egen kultur blev sikret. Det er folkeafstemningen i 1920 og København-Bonn-erklæringerne, der gør, at vi i dag har bred enighed om grænsen og tilskuddet til mindretallet i Folketinget. Hvis den model kunne gælde som et universelt princip, ville vi kunne undgå tusindvis af drab i verden”, siger Christian Juhl og tilføjer:

“Set i det lys, er det en meget billig pris, vi betaler.”

En kontroversiel formand?

Da kulturminister Joy Mogensen (S), der er den ansvarlige minister på området, den 6. september 2019 udpegede Christian Juhl som ny formand for Sydslesvigudvalget, skete det som følge af den kabale, der skulle gå op i regeringsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet og støttepartierne på venstrefløjen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, efter folketingsvalget den 5. juni.

Det, at Christian Juhl som medlem af et venstrefløjsparti blev udnævnt som udvalgsformand, var i sig selv et nybrud. Formandsposten i Folketingets eneste udvalg, der har kompetence til at uddele midler, har traditionelt været besat af politikere fra de store midterpartier. Og valget fik da også den afgående formand, Venstres Anni Matthiesen til at udtrykke sin bekymring over for Flensborg Avis. 

“Jeg kan da godt have mine politiske bekymringer, når det er en socialist, der nu har formandsposten. Vi ved jo ikke, om Christian kommer til at dreje tingene i en ny retning”, sagde Anni Matthiesen i september 2019 til Flensborg Avis.

Selvom Sydslesvigudvalget med Christian Juhls egne ord nu har fået en rød formand og et lyserødt flertal – udvalget er efter folketingsvalget blevet udvidet fra fem til syv medlemmer, hvoraf fire nu tilhører venstrefløjen – så understreger han, at der ikke er grund til bekymring.

“Arbejdsgangen i Sydslesvigudvalget kommer ikke til at ændre sig med mig som formand. Mit mål er, at der skal være mindst lige så stor konsensus om vores beslutninger, som under de foregående formænd. Alle skal fortsat have lov til at få deres dagsordener taget op, og flertallets beslutninger arbejdes der videre med.”

“Vi skal huske på, at mindretallet er en pluralistisk forsamling med ligeså mangfoldige holdninger, som dem, der er repræsenteret i Sydslesvigudvalget, fra Martin Henriksens nationalkonservatisme til mine egne holdninger. Derfor har det også været vigtigt for mig at få udvidet Sydslesvigudvalget til syv medlemmer, simpelthen for at få flere stemmer med. Jo flere der sidder i udvalget, jo flere bliver interesserede i Sydslesvig og føler en forpligtelse over for mindretallet. Min drøm er, at alle partier følger levende med i, hvad vi laver og bruger penge til i Sydslesvig”, siger Christian Juhl, der i 2016 sammen med daværende kulturminister Mette Bock (LA) selv var med til at foreslå udvidelsen af Sydslesvigudvalget fra fem til syv medlemmer.

Politiske uenigheder

Det er ikke en hemmelighed, at der er politiske uenigheder mellem Sydslesvigudvalgets medlemmer. Uoverensstemmelser er ofte blevet drøftet, også i Flensborg Avis’ spalter. For eksempel var der uenighed om støtten til den europæiske mindretalsorganisation FUEN, som blev indstillet i 2016, en beslutning Christian Juhl var imod.  

“Det er jo ikke sådan, at vi er enige om alt, og jeg vil da fortsat kæmpe for mine mærkesager, på samme måde som de andre udvalgsmedlemmer vil kæmpe for deres. Sådan er det i politik. Der må indgås kompromisser”, siger Christian Juhl, som fortsat ønsker, at FUEN igen skal modtage støtte fra Sydslesvigudvalget.

Uenigheden mellem partierne afspejler sig selvsagt også på de overordnede samfundslinjer. “Vi arbejder for en socialistisk og demokratisk revolution”, står der i Enhedslistens principprogram, og det er en formulering, der med jævne mellemrum fører til debat.

“Vi ønsker på ingen måde en voldsom omvæltning, men dog en grundlæggende forandring af samfundet, der sikrer et mere socialt retfærdigt samfund, der tager klimaet alvorligt, og som tager mere hensyn til udsatte grupper, herunder folk med nedsat arbejdskraft og udlændinge, der i dag bliver behandlet som andenrangsborgere. Det er forfærdeligt, for vi har jo råd til at tage os af de mennesker. For mig at se afvikler vi sammenhængskraften i samfundet. Og netop sammenhængskraften er noget af det, som det danske mindretal taler om, når de taler om Danmark. For sådan var det i 1970’erne, men sådan er det ikke mere”, siger han. 

Christian Juhl glæder sig i den sammenhæng over, at der nu sættes forøget fokus på social ulighed i det danske mindretal i Sydslesvigudvalget.

“Det var en idé, der kom frem efter besigtigelsesturen til Sydslesvig, i efteråret 2019. Det var Niels Flemming Hansen (K) og Rune Christiansen (R), der bragte det frem. De er jo begge nye i udvalget, så det bekræfter mig i, at det er godt med flere synspunkter og nytænkning”, siger Christian Juhl.

Begejstring i Sydslesvig

I Sydslesvig fik valget af Christian Juhl som ny formand for Sydslesvigudvalget mange positive ord med på vejen. Bl.a. udtrykte generalsekretær Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening (SSF), i en pressemeddelelse stor tilfredshed med formandsvalget.

“Valget af Christian Juhl er en god nyhed for det danske mindretal. Han har som medlem af Sydslesvigudvalget altid været en konstruktiv partner for mindretallet med dyb indsigt i forholdene i Sydslesvig. Vi ser frem til at fortsætte det tillidsfulde samarbejde med ham”, udtalte Jens A. Christiansen.

Modtagelsen i Sydslesvig glæder Christian Juhl, der lægger vægt på, at arbejdet i Sydslesvigudvalget har givet ham vigtige kontakter i Sydslesvig, både arbejdsmæssigt og personligt.

“Sydslesvigudvalget har den kvalitet, at man arbejder direkte med Sydslesvig. Vi har både bevillingsretten og kontrolpligten. Derfor skal vi hele tiden være i tæt kontakt med mindretallet. Det er enormt konkret arbejde. Jeg kender ikke nogen, der ikke er blevet begejstrede af det”, siger Christian Juhl.

Udfordringer i mindretallet

Et af de emner, der for tiden fylder meget i Sydslesvig, er en række lukningstruede danske skolers fremtid. Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der driver skolerne, har økonomiske udfordringer, som for nylig er blevet undersøgt i en rapport af analysevirksomheden Moos-Bjerre. Her konkluderes det bl.a., at de sydslesvigske overenskomster gør, at lærere i Sydslesvig har færre undervisningstimer end deres danske kollegaer og desuden tjener mere.

Chefredaktør Jørgen Møllekær skrev om den sag i en leder i Flensborg Avis fra oktober: “Undskyld os, men dén bliver altså svær at forklare. Kan man både tjene mere og undervise mindre? […] De sydslesvigske fagforeninger skal kende deres besøgelsestid nu. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares”. Og to af Sydslesvigudvalgets medlemmer, Martin Henriksen (DF) og Anni Matthiesen (V), har opfordret til, at man skal se på, hvorvidt Sydslesvigloven overholdes, når sydslesvigske lærere tjener mere end deres danske kollegaer.

“Jeg har ikke nogen holdning til den debat. I Sydslesvigudvalget bevilliger vi penge, men det er mindretallet, der forvalter dem. Vi skal selvfølgelig kontrollere, om pengene bliver brugt til formålet, men vi skal være meget forsigtige med at gå ind i mindretallenes foreninger og forsøge at lede dem. Vi indgår selvfølgelig meget gerne i en dialog med Skoleforeningen om de aktuelle udfordringer, og vi får da også i nærmeste fremtid besøg af Skoleforeningen, som vil forklare os, hvordan overenskomsterne hænger sammen.”

“Det er jo lærernes ret at forholde sig til de overenskomster, der er indgået. Vi skal huske, at mindretallet lever i et spændingsfelt mellem at være så dansk som muligt og overholde tysk lovgivning. Tysk økonomi er buldret derudaf de seneste år, og det har selvfølgelig haft indflydelse på lærernes lønninger, også på dem i mindretallet. Jeg tror ikke, der er foregået noget ulovligt, men selvfølgelig skal vi have det undersøgt. Grundlæggende mener jeg, at denne sag skal løses nedefra, hvor alle berørte inddrages. Lærerne har jo heller ingen interesse i skolelukninger”, siger Christian Juhl.

Han understreger, at Dansk Skoleforening for Sydslesvigs udfordringer er det vigtigste tema for det danske mindretal i øjeblikket.

“Men Flensborg Avis har også store problemer. Avisen kommer ud i et alt for lille oplag. Den skal meget længere ud. Og det er vigtigt, at den i højere grad end i dag, binder mindretallet sammen. Det er enormt vigtigt for et mindretal at have sit eget medie, for hvis det bliver overladt til flertalsmedierne, vil mindretallet forsvinde på den lange bane. Så man må ikke underkende Flensborg Avis’ betydning for sammenhængskraften i mindretallet”, siger Christian Juhl, der dog endnu ikke har nogen konkrete forslag til, hvordan Flensborg Avis’ udfordringer kan løses.

Grænse- og mindretalspolitik i 100 år

For tiden skorter det som nævnt ikke på interessen for det danske og det tyske mindretal, der indtager en helt særlig rolle i historien om Genforeningen i 1920. Og det er netop med øje for mindretallene, at Christian Juhl opfordrer til, at man ikke kun taler om Genforeningen med stort ‘G’, når 100-året markeres.

“Jeg vil appellere til, at vi holder en nuanceret linje. Der var nogen, der blev glemt. Det var især det tyske mindretal, for de mistede noget. Men også det danske mindretal, der ikke opnåede det, de ønskede sig. Det er sønderjyderne, der egentlig er dem, der har noget at fejre. Men jeg synes alligevel, vi er nået frem til noget, som vi allesammen kan fejre, og det er samlivet i grænselandet.”

“Jeg tror, at hvis man spørger borgmestre og andre politikere i grænselandet, så vil de sige, at vi tjener på samlivet. Og vi kan lære af samlivet, at man godt kan beholde sit sprog og sin kultur, og samtidig være en integreret del af samfundet. Det er vi ikke så gode til at huske i den danske debat om udlændinge. Derfor synes jeg, at Grænseforeningen har ramt helt rigtig med Kulturmødeambassadørprojektet, hvor unge med forskellig mindretalsbaggrund rejser rundt i landet og fortæller om det at vokse op med flere kulturer og sprog. Det er så godt, og det er også noget, vi har lært af mindretallene i grænselandet”, siger Christian Juhl og understreger, at for ham er det danske og det tyske mindretal to sider af samme sag.

“Jeg vil ønske, at det gode mindretalsarbejde i grænselandet fortsætter. Vi skal støtte mindretallene så længe, der er nogen, der vil være mindretal”, slutter Christian Juhl, inden han siger farvel for at gå ud på Christiansborgs gange for at tage imod en palæstinensisk delegation, der er på besøg i København.

“Israel-Palæstina er endnu et konfliktområde, der kunne lære meget af det dansk-tyske grænseland”, siger han.