’Grænseland’-afslutning får anmelderros
Fjerde og sidste afsnit af DR-dramadokumentaren ’Grænseland’, der blev vist i går, begejstrer de danske anmeldere
Fjerde afsnit af DR-serien 'Grænseland', der omhandler perioden fra Første Verdenskrigs afslutning i november 1918 til folkefesten på Dybbøl Banke i juli 1920, modtager ros fra anmelderne. På billedet ses skuespiller Jakob Engmann i rollen som H.P. Hanssen på talerstolen til folkefesten.
Foto: Lars Bonde, DFF
Søndag aften løb sidste af i alt fire afsnit af DR’s stort anlagte dramadokumentarserie ’Grænseland’ over skærmen med Genforeningen i 1920 som det store fokuspunkt. Afsnittet bliver modtaget positivt af anmelderne hos JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten og Politiken.
Jes Fabricius Møller, anmelder på Kristeligt Dagblad, uddeler fem ud af seks stjerner og fremhæver, at afsnittet undgår den lette lykkelige afslutning og i stedet husker nuancerne, herunder at Genforeningen også resulterede i to mindretal på begge sider af grænsen.
”Efter de slesvigske krige, preussisk undertrykkelse af danskheden i Nordslesvig og Første Verdenskrigs rædsler kunne der være lagt op til en god gang ”hjem-ude-hjem”-fejring. Men afsnittet undgår den uklædelige triumfalisme, som de foregående afsnit ellers godt kunne have lagt op til”, skriver Jes Fabricius Møller, der dog ærgrer sig over, at serien ikke gør mere brug af datidens mange fædrelandssange.
Også JydskeVestkystens anmelder Peter Gram uddeler fem stjerner ud af seks. Han kalder afsnittets skildring af perioden fra Første Verdenskrigs afslutning i november 1918 til den store folkefest på Dybbøl Banke i juli 1920 for bevægende og mener, at serien i sin helhed er vellykket.
”Undervejs har serien budt på både forsimplinger og direkte fejl. Samlet set er der dog kun grund til taknemmelighed. Aldrig tidligere er den sønderjyske historie blevet skildret så godt i levende billeder. ’Grænseland’ fortjener at blive sendt mere end blot en enkelt gang”, skriver Peter Gram, der som eksempel på fejl fremhæver brugen af nutidens tyske flag i stedet for det tyske kejserriges sort, hvide og røde flag, der sammen med den slesvig-holstenske fane var de tysksindedes foretrukne farver.
Henrik Palle, anmelder på Politiken, og Katrine Sommer Boysen, anmelder på Jyllands-Posten, er mere afdæmpede positive. Henrik Palle mener, at fjerde afsnit er seriens svageste, da producerne har valgt ikke at udfolde de dramatiske politiske processer, der bl.a. udspillede sig under Påskekrisen i slutningen af marts og begyndelsen af april 1920, samt at afsnittets personhistorier ikke fortælles lige så godt som i de første tre afsnit. Han afslutter dog anmeldelsen med at kalde det for en fornøjelse at ”blive klogere på en underfortalt del af vort lands historie” og uddeler fire ud af seks hjerter.
Katrine Sommer Boysen skriver, at afsnittets dramatiserede dele ikke altid fungerer og stadig er seriens hæmsko, men at afsnittet som helhed udgør en stærk afslutning. Hun kvitterer med fire stjerner ud af seks mulige.
”Dette stykke danmarkshistorie er formidlet med så overbevisende dramatisk sans, at man ikke kan undgå at leve sig ind i situationen, men den væsentligste pointe, som fjerde og sidste afsnit får frem, er diskussionen af den nationalfølelse, som det hele på mange måder står og falder med. For nationalfølelse handler netop om følelser, der jo som bekendt kan være både voldsomme og til tider irrationelle”, skriver hun.
Flere nyheder: