Begrebet micro-historie blev kendt i 1970’ernes Italien, hvor historikere som Carlo Ginzburg fandt, at man bedre kunne begribe den store historie om verdens gang ved at se nærmere på én mindre begivenhed, én enkelt person eller én ultrakort periode – som for eksempel blot én dag. I dr.theol. og professor emeritus Martin Schwarz Laustens bog, ‘Den kirkelige genforening i 1920’, giver det greb virkelig god mening. Når forfatteren nærstuderer grænselandspræsten Martin Schwarz – og jo, det er forfatterens egen morfar – helt ned i de allermindste detaljer, så træder hele perioden fra både før og efter Genforeningen i 1920 levende frem.

Præsten Schwarz var født i Ditmarsken i 1872, uddannet i Tyskland og virkede som tysk sognepræst i Kliplev og Burkal sogne i det daværende tyske Nordslesvig. Efter Genforeningen fortsatte han sin præstegerning i Burkal Sogn, men nu, efter et dansk pastoralseminarium, som præst i den danske folkekirke.

Nærbilledet af kirkelivet for hundrede år siden forbløffer. Martin Schwarz holdt børnegudstjenester hver fjortende dag – med over 60 deltagere. Under Første Verdenskrig døde hele 75 “drenge, unge mænd og voksne” fra hans sogn under tysk krigstjeneste, og mange hjemvendte var invalide eller sindssyge. Antallet af børn, der døde i barndommen var også hårrejsende – 27 procent af de døde var ikke fyldt 17 år. Men de voksnes død var også dramatiske. Schwarz har noteret om en 69-årige aftægtsmand, at han i 1939 “døde i Sygehuset i Tønder ifølge en Løbskkørsel i Stemmild, hvorved han mistede Bevidstheden, som ikke vendte tilbage”.

Det springende punkt i grænselandets og Genforeningens historie – og hele bogens ærinde – er, at hele området og den samlede befolkning, som var yderst sammensat af tyskere og danskere, der hver især kunne være dansksindede og tysksindede, skulle omkalfatres. Men skulle man så fyre alle tyske præster? Det ville gå ud over de dansksindede tyskere. Og hvad så med alle de tysksindede danske præster?

Schwarz er så sammensat, at han viser sig at være en mønstercase på grænselandspræsterne. Han er både et dilemma og et paradoks. Han er tysk, men på mange måder også meget dansk. Han er stærkt indremissionsk og højrefløjskristen og præget af dansk teologi, han er slående lavkirkelig. Men det kommer i sagens natur fra Martin Luther – som jo er tysk, og som Schwarz stædigt højtideligholder med særgudstjenester hvert evig eneste år på reformationsdagen. Men læg så dertil, at dele af hans egen familie blev udraderet af nazister. Situationen, hvor den jødiske moder Meta Rosenthal kaster sig i døden for at undgå en anholdelse fra femte sal i den beboelsesejendom, hvor hun bor i Hamborg – “aus Kummer und Furcht,” som hendes søn senere sørgmodigt noterede – vil holde denne anmelder vågen i mange nætter. Og det er begivenheder som den, der gør, at Schwarz bogstaveligt talt hader nazismen, da den gør sin provokerende indmarch i grænselandet. Og han svarer derfor også omhyggeligt på de 42 henvendelser fra tyskere fra Nordtyskland, der gennem kirkebøgerne i sognet beder ham dokumentere, at de ikke er jøder.

Konflikterne fortsætter til efter krigen, og da man taler om at indsætte danske grænsepræster – som skal erstatte de tyskuddannede – i 1930’erne påstås det, at over 200 af Schwarz’ sognebørn er imod ham. Det dokumenteres aldrig. Og tværtimod tyder alt på, at pastor Schwarz var en god præst for både de tyske og de danske i sognet.

I Sønderjylland er der stadig spor af den tyske kirkes virke i det daværende Nordslesvig. Man ringer mange steder stadig en fuld klokketime, mellem klokken 11 og 12, når folk i sognet dør. Og man registrerer stadig navne i kommunen, og ikke i kirken, efter god prøjsisk skik. Kampen for at få det tyske ud af kirken var ellers nidkær.

Ved Anden Verdenskrigs udbrud blev den samlede menighed i Burkal Sogn således delt i en tysk og en dansk menighed. Efter krigen fortsatte den danske menighed i folkekirken, mens den tyske menighed blev frimenighed.

Alene de konflikter viser, at det var ikke så lidt af en præstation og balanceakt at kunne fungere som “helsognspræst”, som Martin Schwarz selv kaldte det. Og han stod faktisk på den måde i virkeligheden for sin helt egen micro-genforening.

‘Den kirkelige genforening i 1920 – og grænselandspræsten Martin Schwarz’. Af Martin Schwarz Lausten: 427 sider. 299,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag 2020