Ung fynbo undersøger sine tyske rødder

100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark har givet anledning til store fortællinger om, hvordan striden mellem dansk og tysk i det tidligere slesvigske hertugdømme resulterede i en grænseflytning i 1920 efter tysk nederlag i Første Verdenskrig. Små fortællinger er der imidlertid også plads til, og én af dem fortælles af den 18-årige Tobias Biil Andersen, der netop er begyndt i 2.g. på Svendborg Gymnasium. Han har brugt sommeren på at skrive en tekst om sin tiptipoldefar Jürgen Heinrich Theodor Jancke, der blev født i 1830 i Eldena i det daværende hertugdømme Mecklenburg-Schwerin og i 1867 blev gift i Augustenborg på Als med den dansksindede Christine Frederikke Birgitte Nielsen.

”Min tiptipoldefars historie er interessant, fordi den giver et andet billede end den typiske fortælling om grænselandet i 1800-tallet som værende præget af modsætningsforholdet mellem dansk og tysk. At min tiptipoldefar blev gift med en dansk kvinde, giver indtrykket af, at der allerede dengang også var en dansk-tysk sameksistens”, siger Tobias Biil Andersen.

Den unge svendborgenser, der har en stor interesse for historie, fortæller, at han har kendt til sin tyske tiptipoldefar i en del år gennem familiens genfortællinger, særligt fra sin fars fætter, Gerdt Boss Henrichsen, der selv har lavet en smule slægtsforskning. Men det var først i løbet af foråret og sommeren, at Tobias Biil Andersen besluttede sig for at få yderligere dokumentation på historien ved at undersøge en lang række arkivalier på Rigsarkivets hjemmeside og Landsarkivet i Aabenraa.

”Jeg synes, det er sjovt at nørde lidt med de her arkivtekster og finde den rigtige vej ind i den lille historie. Nogle sammenligner det med detektivarbejde, for det handler jo om at finde ud af, hvad der er sket. Heldigvis er vi meget privilegerede i Danmark, i og med at en hel del arkivtekster er digitaliseret og kan findes på nettet. Det har selvsagt gjort det hele nemmere. Jeg har også forsøgt at spore min tiptipoldefars slægt videre i Tyskland, men har mødt udfordringer, da det ikke er meget kildemateriale i Tyskland, der kan findes digitalt”, forklarer han.

Blandt de kilder, som Tobias Biil Andersen har brugt i sit arbejde, er en såkaldt familiebibel, der oprindeligt tilhørte Christine Frederikke Birgitte Nielsen, og som i dag tilhører Tobias Biil Andersens fars fætter.

”Det er en meget skrøbelig bog, så jeg har ikke selv bladret i den, men har læst en række indscannede sider. Det var min fars fætter, der introducerede mig til familiebiblen, og det var i høj grad dét, der kickstartede det her projekt. Nu havde jeg en del af historien om min tiptipoldefar, og det var interessant for mig, hvordan jeg så kunne støbe resten sammen”, siger Tobias Biil Andersen, der i kildearbejdet særligt er stødt på én udfordring.  

”Det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvorfor min tiptipoldefar dengang rejste fra Eldena til Als. Ud fra kildematerialet kan jeg blot konstatere, at han i 1867, hvor Als er blevet en del af Preussen, bliver gift i Augustenborg, og at han på det tidspunkt var stenhugger. Grundlæggende ved man dog, at der i perioden foregik en tysk indvandring til Slesvig, så det kan være, at han er kommet dertil som arbejder. Men i princippet kan han også være kommet som soldat i forbindelse med krigen i 1864. Det er en interessant tanke, men det er ikke noget, jeg ved, det er rene gætterier”, siger Tobias Biil Andersen og tilføjer, at han har forsøgt at finde svaret i Tyskland.

”Jeg har været i kontakt med en række tyske arkivarer i Berlin for at finde kildemateriale for den preussiske hær, men her har jeg måtte konstatere, at det meste desværre gik til under Anden Verdenskrig”, siger han.

For Tobias Biil Andersen, der har været medlem af Grænseforeningen siden 2016, betyder tiptipoldefarens flytning ikke desto mindre, at familiehistorien udformede sig med dansk og ikke tysk fortegn, selvom han er glad for sine tyske rødder.

”Det er hans skyld, at jeg står her i dag. Hvis han var blevet i Mecklenburg-hertugdømmet, var min familie og jeg jo ikke blevet til. Det er en spøjs tanke, og det kan virke meget tilfældigt, men jeg tror, at hvis flere forskede i deres slægt, ville der nok være mange af den slags historier”, siger han.

”Men jeg synes, det er specielt, at min families historie faktisk kan dateres til Tyskland, og det har også været med til at øge min interesse for tysk kultur og sprog. For nu føler jeg, at jeg har en arv, jeg skal løfte efter min tiptipoldefar”, siger Tobias Biil Andersen, der har skrevet på tysk, når han har kontaktet arkiver i Tyskland.

Tobias Biil Andersen har i dag ikke noget familie på Als eller andre steder i Sønderjylland. Hans tipoldemor, Elisabeth Christine Jancke, flyttede nemlig fra grænselandet til Egebjerg på Fyn, da hun som ung pige blev gift med en mand fra Thistedegnen.

”Det er også dér, Jancke-navnet uddør i min families slægt, for på den tid arvede man typisk ikke kvindens efternavn”, siger Tobias Biil Andersen, der allerede nu ved, at han efter gymnasiet gerne vil læse arkæologi på Aarhus Universitet.

”Arkæologi er jo centreret omkring historie, det er bare en anden form for kilder, man dyrker. Og der kan jeg godt lide variationen i arkæologifaget, at man både kan komme ud og grave lidt i jorden efter historiske levn, men også bruge tid på arkiverne indenfor”, siger Tobias Biil Andersen.

Du kan læse Tobias Biil Andersens tekst om sin tyske tiptipoldefar, Jürgen Heinrich Theodor Jancke, her.