Genforeningen er til debat på Historiske Dage

En 100-års begivenhed bliver man ikke færdig med lige med det samme. Og 100-året for Genforeningen, der skulle have været fejret i 2020, men blev forsinket på grund af corona, er stadig værd at opholde sig ved.

Det sker på Historiske Dage i København, der er Danmarks største historiefestival og afholdes i denne weekend i Øksnehallen på Halmtorvet i København, blandt andet med fokus på danske statsministres politiske håndtering af grænsespørgsmålet gennem tiden og Genforeningen set syd for grænsen. Kom også og mød Sydslesvigsk Forening (SSF) og Grænseforeningen på stand nr. 25, hvor der bl.a. vil være mulighed for at deltage i en quizkonkurrence om det dansk-tyske grænseland.

Statsministrene og Genforeningen

Søndag den 26. marts kl. 14 kan man høre direktør ved Museum Sønderjylland, Axel Johnsen, diskutere danske statsministres politiske håndtering af grænsespørgsmålet med værterne fra Altingets populære podcast ”Danske Statsministre”, Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær.

Lige siden 1920, da statsminister Niels Neergaards udtalte de senere så berømte ord: ”De skal ikke blive glemt” om det danske mindretal i Sydslesvig, der ikke kom ”hjem” efter Sønderjyllands genforening med Danmark, har én ting stået klart: Det danske mindretal i Sydslesvig og Danmarks grænse til Tyskland har haft stor politisk betydning, og de danske statsministre har haft det højt på dagsordenen. Vi husker Thorvald Stauning ord: ”Grænsen ligger fast” og Poul Nyrup Rasmussens ord: ”Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer”.

Genforeningen set fra syd

Også om lørdagen kl. 14 er der mulighed for at blive klogere på Genforeningen – denne gang set fra syd.  Det er Karl Christian Lammers, der er lektor emeritus i tysk samtidshistorie på Københavns Universitet, og Jens A. Christiansen, der er generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, SSF, og en del af det danske mindretal i Sydslesvig, der vil diskutere emnet. Museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland, stiller spørgsmålene og trækker det store perspektiv.

Udgangspunktet er, at de dansksindede i Sydslesvig kom i mindretal ved afstemningen i 1920, og Tysklands territorium blev mindre. Hvilken rolle har den dansk-tyske grænse egentlig spillet politisk og i den almindelige tyskers bevidsthed siden dengang? Hvad har grænsen mod nord betydet for flertalsbefolkningen i Slesvig-Holsten og for det danske mindretal i Sydslesvig gennem de seneste 100 år?

Læs mere og køb billetter på Historiske Dages hjemmeside.