EU-Kommissionen afviste Europas mindretal
Stor skuffelse blandt EU's mindretal over EU-Kommissionens afvisning af det europæiske borgerinitiativ Minority SafePack Initiative, som 1,1 millioner EU-borgere står bag.
Loránt Vincze, der er præsident for FUEN, der står bag det europæiske borgerinitiativ MSPI, er skuffet over EU-Kommissionens afvisning af borgerinitiativet, men mener også, at kampen for borgerinitiativet har fået Europas mindretal til at stå sammen og sat Europas nationale mindretal på dagsordenen i europæisk politik. ”På trods af vores skuffelse vil vi ikke give op. Vi har skabt fundamentet for, hvordan vi kan bygge et Europa, hvor alle borgere er ægte lige”, siger Vincze i en pressemeddelelse.
Foto: FUEN
Det vækker stor skuffelse blandt EU’s mindretal, at EU-Kommissionen den 14. januar valgte at afvise det europæiske borgerinitiativ, Minority SafePack Initiative, som 1,1 million EU-borgere står bag, og som har fået opbakning fra bl.a. EU-Parlamentet og Den Tyske Forbundsdag. Borgerinitiativet vil med ni konkrete forslag skabe bedre vilkår for Europas nationale og sproglige mindretal.
Loránt Vincze, der er præsident for den europæiske mindretalsorganisation FUEN, der står bag borgerinitiativet, siger i en pressemeddelelse:
”Kommissionens udspil er alene et nedladende skulderklap i en situation, hvor 1.123.422 europæere, der havde sat deres underskrifter på borgerinitiativet, ventede på konkrete målsætninger og initiativer. Kommissionen har nu svigtet de ca. 50 millioner borgere i EU, der tilhører nationale og sproglige mindretal. Millioner af dem lever i ulighed i deres egne lande i dag. Nu har også EU-Kommissionen, som måtte forventes at stå vagt om demokrati, lov og retfærdighed og værdighed, vendt ryggen til dem.”
Generalsekretær Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening (SSF) er også skuffet.
”Det er meget beklageligt, at der ikke åbnes op for, at mindretalspolitik er et område, hvor EU også kan gøre sig gældende. Det kunne sagtens lade sig gøre samtidig med, at det meste i forhold til mindretallene stadig finder sted i nationalstaterne”, siger Jens A. Christiansen til Flensborg Avis.
I Flensborg Avis hæfter chefredaktør Jørgen Møllekær sig i en leder ved, at det er vicekommissær for værdier og transparens, tjekkiske Vera Jourová, der fremlagde EU-Kommissionens beslutning den 14. januar og ikke EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
”Så højt profileret har initiativet altså været på de bonede gulve i Berlaymont-bygningen” (EU-Kommissionens sæde i Bruxelles, red.), skriver Møllekær.
”Tomme ord”
Hans Heinrich Hansen, der i dag er æresmedlem i FUEN og en af de centrale kræfter bag borgerinitiativet i sin tid, er også skuffet og stiller spørgsmålstegn ved selve idéen bag europæiske borgerinitiativer.
”EU-Kommissionen har afvist borgerinitiativet med en masse tomme ord”, siger Hans Heinrich Hansen til Der Nordschleswiger. Han ser i EU-Kommissionens afvisning aftrykket fra lande som Spanien, Frankrig og Grækenland, der ikke tolererer indblanding fra nationale mindretal i deres egne stater.
I Slesvig-Holsten er der også skuffelse over EU-Kommissionens afvisning. Johannes Callsen, der er mindretalskommitteret i den slesvig-holstenske landdag, gør i en pressemeddelelse opmærksom på, at ministerpræsident Daniel Günther, CDU, forud for EU-Kommissionens afgørelse havde skrevet til formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen for at opfordre EU-Kommissionens til at støtte borgerinitiativet. Nu, hvor EU-Kommissionen har sagt nej, må der findes andre veje for at nå målet, skriver Callsen.
-
Se hvad EU-Kommissionen skrev om borgerinitiativet
Sådan skrev EU-Kommissionen
”Den Europæiske Unions traktat, artikel 2, omhandler bl.a. respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og det er en af de grundlæggende værdier i EU. Derudover henvises til artikel 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der forbyder forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling baseret på tilhørsforhold til et nationalt mindretal. Her kræves også, at Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed. Unionen har ikke nogen lovmæssig kompetence, når det gælder spørgsmål som brug af regionale sprog eller mindretalssprog i den offentlige undervisningssektor eller andre steder. Disse spørgsmål henhører under medlemsstaternes ansvar.”
Uddrag af ‘Communication from the Commission on the European Citizens’ Initiative ‘Minority SafePack – one million signatures for diversity in Europe’ Læs hele meddelelsen her. C(2021)171/F1 - EN (europa.eu)
-
Hvad er Minority SafePack Initiative?
Det europæiske borgerinitiativ MSPI
Minority Safepack Initiative (MSPI) er et europæisk borgerinitiativ, der indeholder ni forslag, der skal sikre den sproglige og kulturelle mangfoldighed blandt Europas mindretal på områder som kultur, uddannelse, medinddragelse, lighed med mere. MSPI blev en realitet i 2018, da 1,1 million europæere havde skrevet under på, at de ønsker bedre rettigheder for mindretal i Europa. I Danmark var blandt andet Grænseforeningen med til at indsamle 11.736 underskrifter. Den 10. januar 2020 blev underskrifterne afleveret til EU-Kommissionen, og den 15. oktober 2020 var borgerinitiativet til debat i EU-Parlamentet, der endte med at erklære sin støtte. Den Tyske Forbundsdag har støttet initiativet og det samme har bl.a. det hollandske parlament. Den 14. januar udsendte EU-Kommissionen en meddelelse på 22 sider om Minority SafePack, hvor man afviser yderligere lovgivning på EU-området fra EU-Kommissionens side.
