Grænselukning giver stadig udfordringer

På veje, hvor der tidligere havde været fri passage, blev der pludselig sat betonblokke op, og betjente intensiverede kontrollen ved den nu lukkede dansk-tyske grænse. Sådan så realiteterne ud, da Danmark den 14. marts 2020 lukkede grænsen til Tyskland for at standse spredningen af coronavirus. I TV-Avisen kaldte Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), det ”en meget skelsættende dag”. 

”Vi har været vant til at passere grænsen. Nu bliver de fysisk lukkede, så du hverken kan komme ind eller ud”, sagde Thomas Andresen dengang til TV-Avisen.

I det år, der er gået, har grænsen været helt eller delvist genåbnet, i hvert fald for danskere og slesvig-holstenere. Men selvom grænsen nu igen er de facto lukket, har befolkningen i grænselandet lært at leve med den lukkede grænse, mener Thomas Andresen.  

”Efterhånden så føler jeg, at folk lever med det og kan leve med det. Men vi ser frem til, at vi kommer tilbage til normalen. Og det er, at vi frit kan køre over grænsen”, siger Thomas Andresen til TV-Avisen søndag.  

Om grænsen er helt eller delvist genåbnet, så skaber grænselukningen fortsat udfordringer i grænselandet, hvor familier lever spredt på begge sider af grænsen, og mange pendler over grænsen på arbejde. Det pointerer Martin Klatt, der er lektor ved Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, søndag over for P1 Orientering.

”Det har afbrudt forestillingen om, at vi er en grænseregion, og at vi kan leve vores liv på begge sider af grænsen, som det passer os bedst”, siger Martin Klatt til P1 Orientering.

Han regner dog ikke med, at grænselukningen skader grænseregionen permanent.

”Jeg tror, vi får en normalisering”, siger Martin Klatt til P1 Orientering.