To ministre kaldt i samråd om tyskfagets krise

Debatten om danskernes tyskkundskaber har været intens på de sociale medier og i aviser, tv og radio, efter en lærer for godt en måned siden udtalte til folkeskolen.dk, at tysk bør fjernes fra skoleskemaet. Hendes begrundelse var, at man som dansker kan klare sig fint med engelsk.

På den baggrund var børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) torsdag kaldt i åbent samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Her understregede Pernille Rosenkrantz-Theil, at regeringen bestemt ikke er enig i, at tysk kan erstattes af engelsk.

”Det er et vildskud, at man kan komme igennem med engelsk”, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og pointerede, at det er en for flad forståelse af sprog, hvis man kun fokuserer på dem som erhvervskompetence

”Det tyske sprog har alt andet lige – vi taler mindretal og vores sammenhæng med resten af Europa – nogle dybe rødder i Danmark”, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ane Halsboe-Jørgensen sagde, at tysk er ”et område, der har afgørende betydning for vores erhvervsliv og kulturarv.” Det synspunkt understøttes af en ny analyse udarbejdet af de små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation SMV Danmark, der viser, at den danske vareeksport til Tyskland taber markedsandele i takt med, at danskerens tyskkundskaber bliver dårligere.

Det var Venstre-politikerne Ulla Tørnæs og Ellen Trane Nørby, der havde indkaldt til samrådet. Her blev der stillet spørgsmål til, om ministrene er enige i betragtningen om, at tysk har det svært, og at det er et problem for det danske samfund, som der skal gøres noget ved.

Foreligger der en strategi?

Ministrene svarede på samrådet, at de afventer midtvejsevalueringen af den igangværende ’Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet’. Den blev lanceret i 2017 af den daværende VLAK-regering og har afsat 100 millioner kr. frem til 2022 for at løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk.

Ellen Trane Nørby efterlyste dog konkrete initiativer, der går ud over denne sprogstrategi, som hun mener, regeringen bruger som sovepude.

”Jeg er enig i, at sprogstrategien var stærk og vigtig. Men det kan ikke nytte noget, at den står alene”, sagde hun på samrådet og henviste til, at andelen af elever, der vælger tysk på højt niveau i ungdomsuddannelserne, er faldende, og at både CBS og Aalborg Universitet har lukket deres tyskstudier.

Ulla Tørnæs henviste til, at Venstre både ønsker sig en ”Sprogstrategi 2.0” og en ny Tysklandsstrategi for at følge op på ’Regeringens strategi for Tyskland’, som den daværende Venstre-regering fremlagde i 2016.

 ”Det har været en ikke særlig konkret drøftelse. Vi ønsker en styrkelse af hele uddannelsessystemet”, sagde hun afslutningsvis på samrådet.

Både Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen erklærede sig åben over for nye drøftelser om emnet.  

Se hele samrådet på TV fra Folketinget.