Tysk i folkeskolen er et levn fra fortiden og bør derfor fjernes fra skoleskemaet, for i Danmark kan vi sagtens klare os med engelsk som eneste fremmedsprog. Sådan nogenlunde lød det i marts i år fra en sjællandsk folkeskolelærer på ‘folkeskolen.dk’. Udtalelsen har lige siden sat gang i en debat om tyskfaget i undervisningssektoren og det tyske sprogs status i Danmark.  

Nu viser en ny undersøgelse, som You-Gov har foretaget for magasinet Grænsen, at en stor del af den danske befolkning har et lunkent forhold til det tyske sprog. Danskerne ønsker ikke tyskfaget fjernet fra skoleskemaet i folkeskolen, sådan som den sjællandske folkeskolelærer lægger op til. Men det er kun knapt halvdelen af den danske befolkning, der synes, at det er vigtigt, at børn lærer tysk i folkeskolen. Hver femte dansker synes slet ikke eller i mindre grad, at det er vigtigt, at børn lærer tysk i folkeskolen.  

Moritz Schramm, der er lektor i tyske studier ved Syddansk Universitet, er forundret over, at der ikke er større opbakning blandt danskerne til, at børn skal undervises i tysk i folkeskolen. 

“Det er skuffende, at det kun er knapt halvdelen af danskerne, der bakker helhjertet op om tysk i folkeskolen. Jeg ville have troet, tallet var højere”, siger Moritz Schramm, der dog samtidig hæfter sig ved, at en temmelig stor midtergruppe i undersøgelsen, næste hver tredje dansker, svarer, at de i nogen grad synes, det er vigtigt med tysk i skolen. 

“Det er meget typisk dansk, at man siger: På den ene side og på den anden side. Jeg tror, undersøgelsen dækker over, at danskerne ikke har et særligt tæt forhold til hverken det tyske sprog eller Tyskland. Engang dannede vi vores nationale selvbillede i modsætning til tyskerne. I dag har indvandrere og flygtninge overtaget den rolle. Samtidig føler danskerne, at de kan klare sig med engelsk, og det kan de jo for så vidt også”, mener han. 

Moritz Schramm, der selv er tyskfødt, men har boet næsten 30 år i Danmark, er derfor heller ikke overrasket over en anden del af undersøgelsen. På spørgsmålet: “I hvilken grad er dit syn på det tyske sprog påvirket negativt af, at Danmark og Tyskland tidligere i historien har været i konflikt (for eksempel 1864, Første og Anden Verdenskrig)” svarer otte ud af 10 danskere, at deres syn på det tyske sprog slet ikke eller i mindre grad er påvirket negativt af krigene.  

“Danskerne bakker tilsyneladende ikke fuldtonet op om tysk i folkeskolen. Men det betyder åbenbart ikke, at de tager afstand fra tyskere og Tyskland. Det er også min egen erfaring”, siger Moritz Schramm, der oplevede mange dårlige Hitler-vittigheder, da han kom til Danmark i 1990’erne. Men sidste år syntes han, at tiden var moden: Han fortalte i interviews i flere medier om sin morfar: Albert Speer, der var arkitekt og en af Hitlers nære fortrolige. 

“Jeg har kun mødt positive reaktioner på, at jeg fortalte om min morfar, der var nazist. Selv om jeg havde store betænkeligheder, har jeg ikke fortrudt det. Danskerne har taget vel imod det, når jeg holder forelæsninger og foredrag rundt omkring. Jeg tror simpelthen ikke på, at danskerne har noget imod tyskere i dag, og at det skulle være grunden til, at danskerne ikke vil lære tysk”, siger han.  

“Tysk er usexet” 

Den afmålte holdning i den danske befolkning over for det tyske sprog er ikke overraskende for Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der er lektor i tysk på læreruddannelsen UCN. Hun har været en del af den ekspertgruppe, der kom med indspark til den nationale sprogstrategi, ‘Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet’, som den daværende VLAK-regering stod bag i 2017 og som frem til 2022 har afsat 100 millioner kroner til oprettelse af det såkaldte Nationale Center for Fremmedsprog, der skal styrke fremmedsprog på alle uddannelsesniveauer.  

“Tysk har et støvet image og bliver i Danmark set som et usexet sprog”, siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der heller ikke ser en sammenhæng mellem danskernes forbehold over for det tyske sprog og de krige og konflikter, der har været mellem Danmark og Tyskland gennem historien. 

“Tidligere var synet på det tyske sprog nok mest præget af Danmarks negative forhold til Tyskland, der særligt gjorde sig gældende i årene efter Anden Verdenskrig og Besættelsen. Men i dag, hvor Tyskland har fået et mere positivt image, er det derimod det engelske sprogs allestedsnærværelse, der præger danskernes syn på det tyske sprog”, mener Anne-Marie Fischer-Rasmussen og fortsætter. 

“Vi er alle og særligt unge mennesker omgivet af engelsk i bl.a. film, musik og computerspil, mens tysk bliver betragtet som et overflødigt sprog, der ovenikøbet bliver fremstillet som grammatisk tungt og svært at lære. Og når mange forældre så mener, at vi kan undvære tysk, fordi alle jo alligevel taler engelsk – hvilket undersøgelsen jo også viser – så smitter det af på børnene”, siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen. 

“Tysk er en truet dyreart” 

Tyskfaget har igennem længere tid været udfordret på alle niveauer i uddannelsessystemet. I folkeskolen stilles der i dag færre eksamenskrav til eleverne end for 30 år siden, hvor fagkravene var sidestillet med engelskfaget. På det almene gymnasium er andelen af elever, der vælger at fortsætte med tysk, gået tilbage over de seneste 15 år, og særligt er andelen af elever, der vælger sproget på højt niveau, næsten halveret i samme periode. 

På landets universiteter har man længe mærket en tilbagegang i antal studerende, med et rekordlavt optag af nye tyskstuderende i juli 2021. Og på læreruddannelserne oplever man svingende optagelsestal og for få undervisningstimer til, at eleverne kan dygtiggøre sig i sproget, forklarer Anne-Marie Fischer-Rasmussen.  

Spørger man repræsentanter for faget, er de enige: Tysk er i krise og har været det længe. Lige nu befinder faget sig i en nedadgående spiral, forklarer Carl Kinze, der er næstformand for Tysklærerforeningen for Grundskolen og selv underviser i tysk på Distriktskolen Smørum.  

“Tysk er en truet dyreart, simpelthen. Eleverne kommer ud af folkeskolen med færre tyskkundskaber, og det samme gør dem, der vælger faget på gymnasiet. Læreruddannelsen bliver dårligere, fordi de studerende ikke når at lære sproget godt nok, og der gives ikke efteruddannelse. På den baggrund bliver det svært at hæve kompetenceniveauet hos tysklærerne, og det gør så igen, at vores afgangselever i folkeskolen ikke lærer sproget godt nok. Det er ved at være sidste udkald for at redde tysk, og der skal sættes massivt ind”, siger Carl Kinze, der gerne så, at politikerne afsætter, det han kalder, “en sprogmilliard” til fremme af undervisning af fremmedsprog ud over engelsk på alle uddannelsesniveauer. 

I Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF deler man opfattelsen af, at der skal handles politisk for at få tyskfaget ud af den krise, det befinder sig i. “Vi står ved en afgrund”, lyder det fra forperson Lise Bentsen, der understreger, at der særligt efter den nye gymnasiereform fra 2016 har været et signifikant fald i elever, der afslutter deres studentereksamen med et sprogfag på højeste niveau. Derfor efterspørger hun mere politisk og økonomisk opbakning fra Christiansborg.  

“Vi er tysklærere, der gerne vil løfte opgaven og gøre faget relevant og vedkommende. Men det kræver, at vi har økonomi til at oprette små sproghold, og at vi får bedre mulighed for eksempelvis at tage på studierejser til tysksprogede lande, som er en god måde at gøre faget relevant for eleverne på. Og så mener jeg, at det burde blive obligatorisk for eleverne at fortsætte med deres andet fremmedsprog fra folkeskolen, når de kommer på gymnasiet således at alle gymnasieelever ender med sprog, de er blevet undervist gennem en længere årrække”, siger Lise Bentsen, der underviser i tysk på Gammel Hellerup Gymnasium.   

Mere end sprogkundskaber  

Også på landets universiteter kæmper tyskfaget med sit image. Her gælder det dog mindre opfattelsen af det tyske sprog som svært, utilgængeligt og overflødigt, men mere selve uddannelsens anseelse. Tysk som universitetsfag risikerer nemlig at blive set som en udvidet sprogskole, frygter Detlef Siegfried, der er professor ved landets største tyskstudie på Københavns Universitet.  

“For mig at se er de sproglige færdigheder, som vores studerende kommer med fra gymnasiet, blevet ringere i de 25 år, jeg har arbejdet i den danske universitetsverden. I dag kan man ikke uden videre forvente, at de studerende, der kommer, er gode nok til tysk, selvom de formelt opfylder adgangskravene til uddannelsen. Man kunne så vælge den tilgang, at vi skal have lært alle vores studerende tysk, før vi går videre med at bruge sproget i det akademiske arbejde. Det er jo sproget som kommunikationsværktøj, der efterspørges af virksomheder og industrien.”  

“Men som universitet er vi ikke interesseret i at gøre tyskfaget til først og fremmest et sprogfag og os selv til en bedre sprogskole. Vi må insistere på at være et spændende og udfordrende universitetsfag, der kan tiltrække ambitiøse studerende, som bruger sproget som indgang til den store humanistiske verden med sine mange samfundsmæssige, filosofiske, litterære og historiske vinkler. Vi kan og skal gøre mere ud af at profilere os som et akademisk fag, som også er i stand til at tiltrække eksterne midler”, siger Detlef Siegfried.  

Ligesom grundskolen, gymnasieskolen og læreruddannelsen, er også universiteterne en vigtig brik i tyskfagets fødekæde, da de fleste kandidater bliver gymnasielærere. Så også her er det afgørende, at kandidaterne kommer ud med den rette faglige ballast, og den drejer sig om mere end sprogkundskaber, understreger Detlef Siegfried og peger på faldende optagelsestal og lukning af tyskstudier på Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som tegn på, at tyskfaget er udfordret på landets universiteter. 

Tysk er en ‘no-brainer’  

Men hvorfor er det egentlig et problem, at danskerne har et lunkent forhold til tysk, og at tyskkundskaberne generelt er for nedadgående? Og ligger der ikke en pointe i, at verden efterhånden er så internationaliseret, at man sagtens kan klare sig med engelsk som det eneste fremmedsprog?

Reiner Perau, der er leder af Dansk-Tysk Handelskammer, som støtter tyske virksomheder, der vil handle i Danmark, og danske virksomheder, der vil handle i Tyskland, har et klart svar: Det at lære tysk burde for danskerne være en “no-brainer”, altså en beslutning, der er så åbenlys, at man ikke engang behøver tænke over den. 

“Tyskland er Danmarks største handelspartner. Især for små og mellemstore danske virksomheder er Tyskland det vigtigste udenlandske marked. Hvis man i Danmark ikke investerer i at lære tysk, kommer virksomhederne til at tabe markedsandele til andre europæiske lande. Upåagtet at tyskernes engelskkundskaber bliver bedre, giver det simpelthen en kæmpe fordel at kunne tysk, når man vil handle med tyskere. Når man viser interesse for et land og dets sprog, virker det sympatisk, og det bliver anerkendt”, siger Reiner Perau. 

En analyse, som brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMV-danmark, har foretaget i april i år, peger da også på, at andelen af den danske vareeksport til Tyskland er faldende, samtidig med at også danskernes uddannelsesniveau i tysk er faldende. Derudover ligger Danmark ifølge analysen lavt i forhold til andelen af elever, der har tysk på de gymnasiale uddannelser: Mens kun godt 28 procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser i Danmark havde tysk i 2018, var der i mange østeuropæiske lande op mod 70 procent af eleverne, der havde tysk.  

Samhandel bør ikke være det vigtigste argument for tysk 

Der ligger en vigtig pointe i, at østeuropæerne interesserer sig for det tyske sprog, mener Søren R. Fauth, der er lektor i tysk på Aarhus Universitet.

“I Danmark glemmer vi, at det tyske sprog også er udbredt i Europa ud over i de traditionelt tysktalende lande, Tyskland, Østrig og Schweiz. Så samhandelsargumentet kan sagtens udvides til de baltiske lande, Polen og andre særligt østeuropæiske lande, hvor engelskkundskaberne ofte stadig er ringe, mens mange til gengæld taler tysk”, siger han og understreger samtidig, at samhandlen ikke burde være det vigtigste argument for at lære tysk. 

“I Danmark er vi vokset sammen med Tyskland, både i bogstavelig og i overført forstand. Historisk og aktuelt er kulturudvekslingen mellem Danmark og Tyskland enorm. Den kulturelle forbindelse til Tyskland er endnu større end til de angelsaksiske lande. Man kan faktisk ikke forstå dansk kultur uden at forstå tysk”, siger Søren R. Fauth og peger bl.a. på en stor gensidig interesse for landenes litteratur og film som et eksempel på aktuel kulturudveksling mellem Danmark og Tyskland. Bl.a. nævner han den danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen, der har haft flere romaner øverst på de tyske bestsellerlister og Tyske Filmdage, som har eksisteret i Danmark siden 2010.  

Også på Goethe-Instituttet i København, der har til opgave at fremme det tyske sprog i Danmark og fremme det internationale kultursamarbejde, er institutleder Barbara Honrath overbevist om, at man i Danmark ikke kan klare sig med engelsk. Udover samhandlen nævner hun samarbejdet og udviklingen i EU, som et område, hvor tysk er vigtig for Danmark.  

“Kommunikation på tysk muliggør en dybere forståelse for kulturen og samfundsforholdene i et land, der ikke blot er Danmarks direkte nabo, men også spiller en central rolle i Europa. Og tysk er stadig det mest udbredte modersmål i EU. En drastisk tilbagegang i tyskkundskaberne i Danmark indskrænker muligheden for dybdegående dialog om aktuelle politiske og sociale udviklinger i dette indflydelsesrige naboland”, siger Barbara Honrath.   

Har tysk en fremtid i Danmark?  

Tilbage står spørgsmålet: Kan tyskfaget reddes, så det tyske sprog har en fremtid i Danmark? Ja, lyder det fra Anne-Marie Fischer-Rasmussen. Men hun understreger, at der skal handles, og det kan ikke gå hurtigt nok. Hun advarer imod, at regeringen afventer evalueringen af den igangværende sprogstrategi. 

“Sprogstrategien fra 2017 er desværre for vattet. Vi i ekspertgruppen havde anbefalet, at alle relevante uddannelsesinstitutioner skal udvikle en strategi til fremme for fremmedsprog. I selve strategien er ‘skal’ så ændret til ’kan’. Det skal simpelthen være meget mere klart, og det skal ikke lægges op til den enkelte skole, om skolelederen kan se en fordel i fremmedsprog i netop sit område”, siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen.  

Hun har også bud på, hvad der skal til for at redde tysk. Som led i Det Nationale Center for Fremmedsprogs arbejde har hun nemlig i 2020 været med til at lave undersøgelsen ‘Tyskelevers og tyskstuderendes kognition’, der afdækker hvad der motiverer elever og studerende på alle uddannelsesniveauer, når det drejer sig om tyskfaget.  

“Vi kan godt droppe argumentet om, at Tyskland er Danmarks største handelspartner. Det siger ikke en ottendeklasseelev en døjt. Derimod tegner der sig et tydeligt billede af, at de, der har haft kontakt til Tyskland eller et tysksproget land, er meget motiverede for at lære tysk. I stedet for at lære grammatik skal man ud af skolen. Møde en virksomhed. Høre om filosofi, dannelse og samfundsforhold. Møde tyskere og tysktalende. Og opleve kulturmøder og autentiske sprogmøder. Sproget skal ganske enkelt bruges til kommunikation”, siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der også gerne så faget indtænkt i andre fag, så eleverne også lærer om det tyske sprog og Tyskland i det hele taget uden for tysktimerne.  

Men ifølge Anne-Marie Fischer-Rasmussen skal der langt flere midler til end de 100 millioner kroner, der er blevet afsat til Det Nationale Center for Fremmedsprog, hvis fødekæden for tyskfaget skal genoprettes.  

“Det er logik for burhøns, at der skal følge penge med, hvis undervisningen skal gøres bedre. Undervisning af lærere er det vigtigste”, siger Anne-Marie Fischer-Rasmussen og slutter: 

“Jeg håber virkelig, at politikerne vil tage tyskfagets udfordringer seriøst, for ellers vil tysk i Danmark sygne hen.”