Det er det bedste resultat, SSW nogensinde har opnået siden partiets stiftelse i 1948.” Sådan lød det på valgnatten i Slesvig-Holsten den 8. maj fra Lars Harms, der er gruppeformand i landdagen for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

Med 5,7 procent af stemmerne er SSW kommet over spærregrænsen på fem procent for første gang siden valget i 1950, hvor partiet opnåede 5,5 procent. Desuden har partiet cementeret sin status som et bredt anerkendt regionalt parti. Det vurderer Jørgen Kühl, der som mindretalsekspert og æresprofessor ved Europa-Universität Flensburg har beskæftiget sig indgående med SSW’s historie.

“SSW har opnået et historisk resultat. Og med Jette Waldinger-Thiering stiller partiet nu for første gang en vicepræsident i landdagen i Kiel. Samtidig har SSW hentet en ikke ubetydelig del af de i alt 79.000 stemmer uden for Sydslesvig i Holsten, hvor partiet har været på valgsedlen siden 2000. Alt dette viser, hvor stor opbakning SSW’s politik har, også uden for mindretallene”, siger Jørgen Kühl.

Da SSW blev oprettet i 1948, repræsenterede det et politisk ønske om en grænseflytning mod syd. Men da dette ønske med tiden viste sig som urealistisk, sadlede partiet om. I dag er SSW både et mindretals- og et regionalt parti, og det er heri kimen til partiets succes ligger, forklarer Jørgen Kühl. 

“SSW’s force er, at det er forankret i Sydslesvig og fører politik til gavn for Slesvig-Holsten. Rationalet er, at mindretallenes forhold er indlejret i regionen, og gode såvel som dårlige strukturelle udviklinger inden for f.eks. økonomi og beskæftigelse vil smitte af på mindretallene. I kernen er SSW dog et mindretalsparti, som har været en uundværlig brik i udviklingen af den positive mindretalspolitik, som i dag overvejende er blevet overtaget af de regeringsbærende partier i Slesvig-Holsten”, siger Jørgen Kühl.