Når man besøger Sys Jensen, som er næstformand i Grænseforeningen Skanderborg, så kommer man til et klassisk dansk landbohjem i de smukkeste omgivelser. Vi er på toppen af Jylland i Ejer Bjerge mellem Møllehøj, Yding Skovhøj og vigtigst Ejer Bavnehøj, som måske nok er faldet fra første- til tredjepladsen i dysten om at være Danmarks højeste, naturlige punkt. Men hvis man tager turen på toppen af tårnet, som er rejst for at markere Genforeningen, så kommer man ikke højere i Danmark.

Også formanden for lokalforeningen, Anna Margrethe Andersen, har parkeret på gårdspladsen. Ved bordet i den fine stue byder Sys Jensen på kaffe med den næsten undskyldende bemærkning:

“Det er jo ikke noget sønderjysk kagebord!”

Velsmagende østjysk æblekage og kringle med de sidste vaniljekranse fra julebagningen er nu heller ikke at foragte. Anna Margrethe Andersen er det sønderjyske islæt ved kagebordet. Hun er fra Tønder og flyttede nordpå for at studere. Siden arbejdede hun i mange år som offentlig anklager i Aarhus. Sys Jensen kom ind i det frivillige arbejde i Grænseforeningen, da hun som byrådsmedlem for Venstre i Skanderborg deltog i lokalforeningens folkemøder på Ejer Bavnehøj.

“Vi har et godt samarbejde. Det betyder utrolig meget. Så er det ikke en sur pligt at komme til møderne. Så glæder man sig,” siger Sys Jensen.

Fast rytme for aktiviteter

Grænseforeningens lokalforening i Skanderborg holdt 120-års jubilæum i 2017. Den blev stiftet som Sønderjysk Forening i 1897.

“På et tidspunkt sagde vi, at hvis vi kunne holde den gående til 2017, var det fint. Men vi er stadig 112 medlemmer i 2023, og der er stor tilslutning til vores aktiviteter,” fortæller Anna Margrethe Andersen.

Der er masser af aktiviteter i lokalforeningen. På den nærliggende markør for Genforeningen og opbakningen til de danske syd for grænsen, Ejer Bavnehøj, holdes der i august aftensang. Det kommer der cirka 100 mennesker til. Siden 1984 har der været folkemøder, hvor talerne har talt næsten alle Danmarks siddende statsministre, store kulturpersonligheder og haft dronningen som gæst.

“Vi gør meget ud af, at arrangementerne ligger på samme tid hvert år. Vi har en fast rytme for årets gang i Grænseforeningen. Og så har vi en meget sød og trofast medlemsskare, som altid er positiv”, siger Anna Margrethe Andersen.

For 10 år siden begyndte lokalforeningen at lave et nytårsarrangement med sønderjysk grønlangkål og hamburgerryg.

“Der kommer 50-60 mennesker hver gang. Et år var vi 70. Det er hovedsageligt medlemmer af foreningen, men nogle tager en nabo med. Det er ofte enlige, der kommer. De vil gerne ud at spise sammen med andre”, fortæller Sys Jensen.

Lokalforeningen i Skanderborg har altid generalforsamling i april.

“I den forbindelse er der også et foredrag. I år er det Jørgen Lorenzen, som er tidligere formand for foreningen og tidligere sognepræst i Skanderborg og sønderjyde!”, tilføjer hun.

Venteliste på udflugt

Hvert år den anden onsdag i juni er der udflugt. I år besøger lokalforeningsfolkene fra Skanderborg Frøslevlejren, Folkehjem i Aabenraa og Knivsbjerg.

“Det er en endagsudflugt, og vi gør det på en hverdag, fordi vi er mange pensionister, og i weekenderne vil de helst være sammen med familien. De sidste fem år har bussen været fyldt, og vi har haft venteliste. Det er ikke hver gang, vores arrangement handler om grænselandet. Det sker cirka hver anden gang. Nogle gange laver vi arrangementer sammen med andre foreninger. På udflugterne skifter vi fra år til år mellem at tage til Sønderjylland og til Sydslesvig, senest var vi på Angel, og vi besøgte Dannevirke”, siger Anna Margrethe Andersen.

Siegfried Matlok, som er tidligere chefredaktør på den tysksindede og tysksprogede avis i Danmark, ‘Der Nordschleswiger’, har besøgt lokalforeningen i Skanderborg som foredragsholder. I forbindelse med årets udflugt til Knivsbjerg, som er samlingspunkt for tysksindede sønderjyder, vil Anna Margrethe Andersen spørge, om han vil komme og fortælle om Knivsbjerg.

“Det var nok ikke sket for år tilbage, men meget har jo forandret sig. I dag kan vi også beskæftige os med det tyske. I årene efter krigen, da var det jo sådan, at de, der havde arbejdet for tyskerne, det sad jo på dem. Jeg er fra Tønder. Der vidste man nok, hvem der var tyskere. Og dem legede man ikke med”, siger hun.

Sys Jensen fortæller, at der næsten efter hver udflugt kommer nogle og siger, at de gerne vil meldes ind i foreningen.

Desuden holdes der efterårsmøde i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Og den anden søndag i november er der et fællesarrangement med menighedsrådet. I år kommer kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis og fortæller om flugten fra de tyske østprovinser i 1945. Sidste år var det Grænseforeningens formand, Peter Skov-Jakobsen. Året før var det Siegfried Matlok.

Kampen om ‘de unge’

Bestyrelsen i lokalforeningen i Skanderborg kunne godt tænke sig at få fat i en aldersgruppe, der lige er lidt yngre end de fleste aktive. Men selv om der udover menighedsrådet også er et fast samarbejde med Landbosenior i Skanderborg, så kan der kan ikke være tale om at ‘gå på rov’ i andre foreninger.

“Familierne har ikke tid, og de helt unge zapper mere rundt og har ikke lyst til den slags forpligtelser, så vores målgruppe er ‘de unge’, der lige er gået på pension. De helt unge ved ikke, hvad Grænseforeningen er, og de, der gør, siger: Det går jo fint dernede”, siger Anna Margrethe Andersen.

Men når hun tager de historiske briller på, giver arbejdet i Grænseforening så uendelig meget mening.

“Vi skal stadig passe på, historien ikke gentager sig. De gode relationer er der, fordi der er arbejdet med dem, og de skal plejes. Selv om vi ikke længere samler penge ind og arrangerer ophold for feriebørn, har vi stadig en vigtig opgave at løse. Fokus skal være på samspillet mellem mindretal og flertal, hvordan man lever som mindretal sammen med de andre”, siger hun.

I Skanderborg satser man på at tiltrække nye medlemmer med gode foredragsholdere og ved at være lokale, for folk ønsker ikke at køre så langt.

“Og det går heller ikke helt skidt. Vi får nu næsten lige så mange nye medlemmer, som der falder fra”, siger Sys Jensen.

Der er desuden en venskabsforbindelse mellem lokalforeningen i Skanderborg og Sydslesvigsk Forening i Skovlund-Valsbøl.

Afslutningsvist falder der lige en anekdote fra et af folkemøderne på Ejer Bavnehøj:

“Et år, da vi havde ‘Opera fra grænsen’ til at optræde, styrtede det ned. De gik rundt i gallatøj og med paraplyer og sang,” mindes de to aktive drivkræfter i lokalforeningen.