Tilbage til nyhedsliste

Stærke kvinder fra grænselandet

8. marts 2023

Grænseforeningen markerer Kvindernes Internationale Kampdag i dag, den 8. marts, med fokus på nogle af de mange stærke kvinder fra grænselandet. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) ønsker flere kvinder i mindretallets top.

fhv. landdagsminister Anke Spoorendonk, sanger Rikke Thomsen, forfatter Annegret Friedrichsen, og formand Gitte Hougaard-Werner, Sydslesvigsk Forening (SSF).

fhv. landdagsminister Anke Spoorendonk, sanger Rikke Thomsen, forfatter Annegret Friedrichsen, og formand Gitte Hougaard-Werner, Sydslesvigsk Forening (SSF).

Fotos: Lars Salomonsen/Niels Åge Skovbo/Iben Gad/Grænseforeningen

I årenes løb har kvinder fra grænselandet præget alle sider af samfundslivet. Det gælder kunsten, litteraturen, foreningslivet, politikken, idrætten, musikken og kirken. Og det gælder på begge sider af grænsen.

Men for få kvinder er med helt fremme, mener to fremtrædende kvindelige repræsentanter for det danske mindretals politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der også repræsenterer det frisiske mindretal.

I det politiske liv er der ingen over eller ved siden af Anke Spoorendonk. Hun har som politisk leder for SSW været både justits-, kultur- og europaminister og viceministerpræsident i Slesvig-Holsten fra 2012 til 2017. Før politik blev en heltidsbeskæftigelse, var hun gymnasielærer på den danske Duborg-Skolen i Flensborg.

I dag er der også markante kvinder i landdagen i Kiel. To af Anke Spoorendonks SSW-efterfølgere i landdagen i Kiel er de læreruddannede Sybilla Nitsch og Jette Waldinger-Thiering.

To af de tre markante politiske profiler udtaler sig om kvinder i mindretallet til Flensborg Avis i dag:

”Grundlæggende har vi de samme tendenser som i resten af samfundet, og det er mandsdomineret”, siger Sybilla Nitsch, som også er 1. næstformand i SSW, til avisen.

Anke Spoorendonk mener, det bør være en sag for mindretallets organisationer at sikre, der også er kvinder på de ledende poster.

”Kvinder i ledelsen er et vigtigt anliggende, og det bør det også være for mindretallet. Jeg kan ikke se, at det spiller den store rolle i organisationerne, som emnet egentlig lægger op til”, siger hun til Flensborg Avis.

Der er dog nogle stærke kvinder, som sætter deres præg på mindretallets organisationer. Gitte Hougaard-Werner, som til daglig er skoleleder på Vestermølle Danske Skole ikke langt fra Ejderen, har siden 2019 være formand for Sydslesvigsk Forening (SSF). En anden kvinde, som præger foreningslivet, er Linea Kopf, der er pædagogstuderende i Aabenraa og medlem af bestyrelsen for Sydslesvig danske Ungdomsforeninger (SdU).

For lige at vende tilbage til politik, så er der også kvinder på den anden side af grænsen, som er nået langt i dansk politik. Eva Kjer Hansen (V) er en sønderjysk politiker, som i flere regeringer har været både social-, ligestillings-, fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister, samt minister for nordisk samarbejde. Ellen Thrane Nørby (V), som bor i Sønderborg, hvor hun er byrådsmedlem, har været børne-, undervisnings-, ligestillings- og sundhedsminister.

I kulturens verden er der også kvinder fra grænselandet, som har trukket overskrifter og opmærksomhed i det seneste års tid.

Forfatter Annegret Friedrichsen udgav med ’Astrids Somre’ en af sidste års meget markante fortællinger fra Sydslesvig. Omdrejningspunktet i fortællingen er den sydslesvigske pige Astrids somre som feriebarn nordpå i Jylland.

I kunstens verden har der været et særligt fokus på den sønderjyske maler Franciska Clausen (1899-1986). Hun er fra Aabenraa og nåede at studere på Grossherzogliche Kunstschule i Weimar, det senere Bauhaus, før hun ved Genforeningen i 1920 blev dansker. Både med en udstilling om hende på Aros i Aarhus, en udstilling om hendes kunstneriske retning, Neue Sachlichkeit, på Louisiana (uden malerier af Clausen) og med Inge Lise Mortensen Bechs biografi om hende, har Franciska Clausen opnået fornyet aktualitet på det seneste.

Den dyrlægeuddannede skuespiller Jette Søndergaard har fået sit gennembrud på sønderjysk med rollerne i instruktøren Frelle Petersens film ’Onkel’ (2019) og ’Resten af livet’ (2022). I begge film tales der kun sønderjysk. Jette Søndergaard siger i et interview med magasinet Grænsen, at hun synes, begge film tegner et godt billede af Sønderjylland og sønderjyderne.

Det sønderjyske har ikke blot gået sin sejrsgang i biograferne. Også på musikscenerne i hele landet har publikum taget grænselandets klange og sprog til sig. Sangerinden og guitaristen Rikke Thomsen, som i 2019 udgav albummet ’Omve’n’ og i 2021 albummet ’Opland’ har turneret flittigt for et stort publikum i hele Danmarks med sine sange.

En tidligere markant idrætsudøver er Grit Jurack, som har spillet på det tyske landshold og vundet alt, der er værd at vinde i håndbold med Viborg Håndboldklub. Hun har lært dansk og er først gledet ind i det danske samfund og senere ind i det danske mindretal i Sydslesvig, efter hun er flyttet til Flensborg.

I kirkelivet er der mange kvindelige præster. Der er danske præster i Sydslesvig under biskoppeligt tilsyn fra Haderslev Stift, som fejrede sit 100-års jubilæum i 2022. Og der er tyske præster i Folkekirken. En af dem, Christa Hansen, fortæller til magasinet Grænsen, at i Tyskland repræsenterer hun enten Haderslev Stift eller Folkekirken, og i Danmark er hun den tyske sognepræst i Haderslev.