Rikke Thomsen

Foto: Niels Åge Skovbo

Sanger Rikke Thomsen: "Jeg er altid hjemme i det sønderjyske sprog"

Rikke Thomsen skrev engelsk-sprogede popsange og drømte om at blive rockstjerne, da hun var yngre. Men så fik et besøg hos en veninde i København hende til at skrive en sang på sønderjysk. Til februar tager den 31-årige sanger, sangskriver og guitarist på soloturne i hele Danmark og synger om hjemstavn, udlængsel, drømme, venskab og svigt – på sønderjysk.

Det sker jævnligt, at Rikke Thomsen får tilsendt videoer fra morgensang på sønderjyske skoler, hvor de bruger nogle af hendes sange. Eller hun hører om en dansklærer i København, der bruger hendes første sangtekst på sønderjysk, ‘Åltins koldt i København’, (Altid koldt i København) til sin 9. klasse, så de kan få indblik i den sønderjyske dialekt og samtidig lave en tekstanalyse af sangens flertydige udsagn om hovedstaden.

“Den slags får det hele til at give mening for mig. Hvis folk bruger mine sange på den måde, kan jeg ikke opnå noget større. Det er da den største gave for en hver udøvende kunstner, at nogle bruger det, man frembringer, på deres egen måde, så det bliver uafhængigt af kunstneren og den kontekst, det er skabt i”, siger Rikke Thomsen, da magasinet Grænsen møder den 31-årige sanger, sangskriver og guitarist i Musikhuset i Aarhus til en samtale om musik, hjemstavn, sønderjysk identitet og sproget som fast forankringspunkt i en foranderlig verden.

I slutningen af februar tager hun på turné rundt i hele Danmark i anledning af sit nye album ‘Opland’, der udkom i efteråret 2021 og også er skrevet og sunget på sønderjysk.

“Hjemlængsel har præget mig”

Rikke Thomsen er født i Grønland, men opvokset i Sønderjylland. Hendes forældre blev skilt, da hun var 12 år, og hun boede i flere år hos sin mor og stedfar i landsbyen Blans og siden i en periode efter sin mors og stedfars skilsmisse hos sin mormor og morfar i Vester Sottrup. Som 16-årig flyttede hun sammen med sin ældste lillesøster 320 kilometer nordpå til Øster Brønderslev i Nordjylland for at bo hos sin far og sin stedmor og gå i gymnasiet der. Det var et voldsomt brud, og hun længtes efter et tilhørsforhold og efter det trygge miljø i Blans, hvor hun havde gået på friskole og via en dedikeret og dygtig musiklærer havde fundet sit eget udtryk på guitaren.

“Den hjemlængsel har nok præget mig lige siden, og måske var mit tilhørsforhold til det sønderjyske ikke kommet til udtryk i min musik, hvis jeg var blevet boende i Sønderjylland altid. Jeg har altid både holdt meget af min hjemstavn og samtidig også haft en stærk udlængsel. Som barn drømte jeg mig væk og lyttede til Elvis Presley og Bruce Springsteen og forestillede mig det vilde liv som rockstjernen, der stak af ud på landevejene i Amerika. Men som ung blev min udlængsel på en måde også til en hjemlængsel, fordi jeg på en ret brutal måde var blevet rykket op med rode som 16-årig. Min hjemstavn stod for mig som det sted, hvor der var plads til at drømme, og hvor jeg fik min første guitar og begyndte at spille og synge på friskolen”, siger hun.

Rikke Thomsen drager til februar på Danmarksturné med sit nye album ‘Opland’, og alle sangene synger hun på sønderjysk.

Rikke Thomsen drager til februar på Danmarksturné med sit nye album ‘Opland’, og alle sangene synger hun på sønderjysk.

Foto: Niels Åge Skovbo

  • Rikke Mølbæk Thomsen

    Født 1990 i Grønland, opvokset i Blans og Vester Sottrup i Sønderjylland, flyttede som 16-årig til Øster Brønderslev i Nordjylland, student fra Dronninglund Gymnasium, cand.musicae i sang og guitar fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Har siden 2018 skrevet sange på sønderjysk, udgav i 2019 albummet ‘Omve’n Hjemve’ med seks sange på sønderjysk om hjemstavn, kærlighed, længsel og ophav. Samme temaer går igen på albummet ‘Opland’, der udkom i efteråret 2021 og også udelukkende er med sange på sønderjysk. Modtog Modersmål-Prisen i 2019 for sin indsats for den sønderjyske dialekt. Tager fra 25. februar på Opland Tour ’22 rundt i hele Danmark.

Rikke Thomsen fik musikalske venner på gymnasiet i Dronninglund og blev nogle år efter studentereksamen optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg, hvorfra hun i 2016 tog kandidateksamen i sang og guitar. Under studiet skrev hun popsange på engelsk og var lidt ude at optræde, uden at hun for alvor brød igennem. Tre år senere i 2019, da hun udgav sit første album ‘Omve’n Hjemve’ (Omvendt hjemve) med seks sange på sønderjysk, skete der imidlertid noget. Sangene blev lynhurtigt populære blandt både sønderjyder og andre danskere, der ikke forstod et ord sønderjysk, og hun blev inviteret ud at spille både i Sønderjylland og andre steder i landet.

“Da jeg begyndte at skrive på sønderjysk, faldt tingene ligesom i hak. Det var, som om jeg fandt hjem i mere end en forstand. At skrive på sønderjysk var en proces, hvor jeg fik min egen historie på plads, og det var, som om det at skrive på sønderjysk i sig selv var med til at forme sangene og fortællingen”, siger hun.

Som at blive slået hjem i Ludo

At Rikke Thomsen overhovedet begyndte at skrive sange på sønderjysk for tre år siden, var lidt en tilfældighed – og så alligevel ikke.

“Jeg var gået fra min daværende kæreste, og jeg var flyttet tilbage til min far og stedmor og skulle færdiggøre min uddannelse. Det var lidt som at være slået hjem i Ludo. Jeg skrev blødsødne engelske popsange og turnerede rundt med dem i det små. Jeg var 28 år og havde boet 12 år i Nordjylland, og alligevel tænkte og drømte jeg altid på sønderjysk. Jeg talte sønderjysk med min søster i hverdagen og med hele min familie i Sønderjylland, når jeg talte i telefon med dem eller var på besøg. Jeg havde på en eller anden måde et behov for at vende hjem, om ikke fysisk, så i overført betydning, og jeg havde også i nogle år overvejet at skrive nogle sange på sønderjysk”, fortæller hun.

  • Læs teksten: Åltins koldt i København

    Æ var kun lich staun af æ toch

    “Det er lige under frysepunktet”  -det tænt Æ jo nok.

    Nå gæ Æ hee, Æ frøs, Æ æ kål

    mine dau hee i æ by, de er tål.

     

    København, Æ hæ åltins tænt å dæ

    do hæ ålle dau vet lichglaj me mæ

    I æ liv må man u i ålt slaus vee

    Æ ve it om Æ hæ tøj me te det

     

    For det æ åltins koldt i København

    Om det æ somme eller vinte, nat elle dau

    Hva æ der å gø, hva æ der å lau?

    Det æ åltins koldt i København.

     

    Æ spu om vej, de forstau it hva Æ såj

    Fik en øl å Nyhavn, den var hel it ålt for goj

    For å hold å æ varm, gik Æ en tue å æ Strøj

    Så å Rundetårn, for å hold’ æ hoj højt...

     

    Men det æ åltins koldt i København

    Æ ve æ vej til Synneborg æ lang

    Æ tøs den blev lidt længe den her gang

    Og Æ ku saut ha græe mæ selv a daw

    men det vil jo it ha ændre nau

     

    For det æ åltins koldt i København

    Det er åltins koldt i København

    Enno kolde æ’et, når man it kinne naun

    Æ frøs mine tæe, det gør ondt i æ mave

    Det er æ åltins koldt, åltins koldt..

    Det er æ åltins koldt i København.

     

    ‘Åltins koldt i København’ (Altid koldt i København) var den første sang, Rikke Thomsen skrev på sønderjysk. Hun lancerede den på Facebook i august 2019.

     

“På et tidspunkt var jeg på besøg hos en veninde i København, og jeg sagde, at der altid var så frygteligt koldt i København. Det drillede hun mig lidt med og sagde, at jeg altid sagde præcis det. Som man gør som sangskriver, noterede jeg sætningen ned, først på dansk og så på engelsk og tænkte, at det kunne godt blive en god sangtitel. Men der kom ikke rigtig noget ud af det. Da jeg så senere talte med min søster og fortalte hende denne her joke, sagde jeg det selvfølgelig på sønderjysk, og så var sangen der bare, ‘Åltins koldt i København’. Det blev en fortælling om, hvad der ligger i den kulde – at det ikke kun er en kulde i fysisk forstand. Og derfra skrev sangene faktisk sig selv,” husker Rikke Thomsen.  

Sproget former sangene

Mens hun skrev sangene til albummet
‘Omve’n Hjemve’ i 2019, spekulerede hun ikke ret meget over, om der ville være et publikum til sange på en dialekt, man sjældent hører i landsdækkende tv og radio, og som mange danskere ikke forstår.

“Jeg skrev sangene for min egen skyld og for at dække mit eget behov for at komme hjem, og jeg var overrasket over, hvor meget sproget formede sangene – både temaerne, rytmen og rimene. Konsonanterne er meget tydelige – måske er det det tyske træk i sønderjysk, der kommer frem – og rimene er anderledes end på rigsdansk; man kan lykkes med nogle rim på sønderjysk, som aldrig ville gå an på rigsdansk. Det har jeg dyrket meget bevidst.”

Dertil kommer alt det, der ligger mellem linjerne, fortæller Rikke Thomsen:

“På sønderjysk kan man sige en masse ved næsten ikke at sige noget, og ofte bliver det sagt med en form for underspillet humor, som ligger meget tæt op ad alvoren. Det kan være noget, som er lige til at grine af, men gråden ligger lige bagved – lidt som stemningen i Erling Jepsens romaner. Det var vigtigt for mig at få alvoren med, for når man hører sønderjysk i tv, er det som regel noget lidt grinagtigt, der giver indtryk af noget nærmest dumt. Det ville jeg gerne gøre op med”, siger hun.

Rikke Thomsen besluttede at skrive og udgive sine sange på sønderjysk, koste hvad det ville. Da hun lagde en studieoptagelse af ‘Åltins koldt i København’ ud på Facebook, havde hun ikke de store forventninger.

“Jeg tænkte, at hvis jeg var heldig, var der to mand og en høtyv, der ville synes, at det var sjovt. Men der kom virkelig meget respons på det, både fra sønderjyder og folk, der bare syntes, at det var sjovt og spændende og gerne ville vide mere om sønderjysk. Så jeg fornemmede ret hurtigt, at her var en åbning til noget, der godt kunne blive stort”, siger hun. 

Rikke Thomsen siger selv, at hun ud over sønderjysk også har graffiti i sig.

Rikke Thomsen siger selv, at hun ud over sønderjysk også har graffiti i sig.

Foto: Niels Åge Skovbo

  • Læs teksten: Opland

    Teu nå lich æ lidt

    Vi kinne da e’nan, gør vi it?

    Så hvorfor stæe do dee som en fremme for mæ?

    Jaunt hæ de høste

    Ja, de hæ pløje å gøe ve

    å æ Opland æ’et sån man ka se te æ ti den gæe

    Å æ ti den æ gaun å gaun

    Manne omveje hæ en taun

    Men æ hæ alle forstaun hvorfor vi sku gå hve for sæ.

     

    Saj mæ æ det mæ elle dæ det it æ te å keen?

    Å æ det for mæ elle dæ æ kun lich kør forbi for å veen?

    Når do spør om vi ka møes et staj å æ midt

    så ve æ it hvo det æ å æ Opland

     

    Æ hæ hør te æ sandhe

    den æ som poesi

    å poesi æ det it for manne det ka li.

    Å jaunt hæ de høste

    Ja, de hæ pløje å gøe ve

    æ etteå æ dee æ vante dæ mest...

     

    Saj mæ æ det mæ elle dæ det it æ te å keen?

    ….

     

    Saj mæ æ det mæ elle dæ det it æ te å keen?

    å æ det for mæ elle dæ æ lys i æ gang stæ tæend?

    æ ve it hvonå – om det æ fø elle sinn

    æ endle fæ nau te å rim å æ Opland

     

    Åh åh åh,

    Opland.

     

    ‘Opland’ er titelnummeret på Rikke Thomsens nye album ‘Opland’, der er en musikalsk rundtur i barndommens by Blans i Sønderjylland med 500 indbyggere.

Når Rikke Thomsen får bestillinger på cd’er og plader, pakker og sender hun dem selv, og hun kan se på adresserne, at hendes publikum er fordelt over hele landet. Også når hun er ude til koncerter, oplever hun, at der er både sønderjyder og folk helt uden relation til Sønderjylland blandt publikum.

“Ved en koncert i Vanløse kom der en fyr op bagefter og sagde ‘jeg forstod ikke en hujende fis, men det var skidegodt’. Musik og tekster kan jo sagtens formidle en stemning, selv om man ikke forstår ordene”, siger hun.

Sønderjysk i mange generationer

Rikke Thomsens familie er sønderjysk i mange generationer på morens side, og hendes mormor og morfar taler forskellige sønderjyske dialekter. Hendes morfars dialekt er præget af de rullende r’er, som er karakteristisk for det sønderjyske sprog omkring Tinglev, hvor han er vokset op, mens hendes mormors mere bløde dialekt stammer fra Augustenborg.

“Er det ikke fascinerende, at de har bevaret hver deres sproglige særpræg, selvom de har levet sammen i så mange år? Det gør mig stolt, for jeg synes, at dialekterne og tilknytningen til hjemstavnen har stor værdi. Det er nok noget, som ikke var i så høj kurs, da jeg voksede op. Men min fornemmelse er, at flere unge i dag værdsætter deres hjemstavn og den kulturelle og sproglige identitet, der knytter sig dertil, ikke mindst i Sønderjylland”, siger hun.

´Hun tilføjer, hun også har fået tysk sprog og kultur med som en del af pakken i sin opvækst, da hun gik i tysk børnehave.

“Den tyske børnehave var den bedste i lokalområdet, så det var nok især derfor, at jeg gik der. Men det betød givetvis også noget, at det tyske spiller en rolle i min mors familie. Min morfar voksede op på en gård, hvor han indtil sit tiende år kun talte tysk, og i dag taler han kun tysk og sønderjysk, ikke rigsdansk. Min mormor og morfar har også altid lyttet mere til tysk end dansk musik, så de har præsenteret mig for meget tysk musik i min barndom. Jeg er for eksempel ret vild med den tyske sangerinde Helene Fischer, og jeg er er sikker på, at hvis hendes hit ‘Atemlos durch die Nacht’ havde været sunget på engelsk, var det blevet et monsterhit internationalt.”

Rikke Thomsen taler med egne ord stadig “et pænt tysk” og gør, hvad hun kan for at holde det ved lige. Hun taler allerhelst tysk, når hun kører syd for grænsen, eller når hun møder en person fra det tyske mindretal i Sønderjylland.

“Jeg spiller også så meget, jeg kan, i mindretalssammenhænge, både i det danske mindretal i Tyskland og i det tyske mindretal i Danmark. For mig har det tyske været et stort plus, og jeg er enormt glad for, at det var en del af min opvækst”, siger hun.

Hjemve og udlængsel

Når Rikke Thomsen skal forklare, hvorfor det at synge og skrive på sønderjysk er blevet meget væsentligt for hende, peger hun på en kombination af hjemve og udlængsel, som har præget hende hele hendes ungdom og voksenliv.

“Fordi jeg blev tvunget væk fra min hjemstavn, blev min udlængsel forvandlet til en form for hjemve, og jeg tror kun, at jeg har kunnet lande på begge fødder i mit voksenliv, fordi jeg har haft sproget med mig og aldrig har været i tvivl om, hvor jeg kom fra. Efter at min søster og jeg flyttede til Nordjylland, fortsatte vi med at tale sønderjysk med hinanden, og heldigvis fik vi kun positiv opmærksomhed for det”, siger hun.

“Vores gymnasiekammerater syntes, at det var vildt og ret sejt, at vi slog over i sønderjysk uden at tænke over det, når vi talte med hinanden, eller når vores mormor ringede. Nogle af dem fortalte, at deres bedsteforældre talte vendelbomål, og de ville ønske, at de også havde lært det.”

Rikke Thomsen

“Jeg er hjemme i mit sprog, uanset hvor jeg er. Følelsen af hjemlighed er aldrig langt væk, for den findes inden i mig selv, i sproget”, siger Rikke Thomsen.

Foto: Niels Åge Skovbo

 

Dialektforskere har dokumenteret, at sønderjysk er den af de danske dialekter, der står stærkest, også i den unge generation. Hvorfor tror Rikke Thomsen, at det er sådan?

“Uden at være sprogforsker tør jeg godt påstå, at sproget får en særlig rolle, når man som landsdel har prøvet at være presset både fra den danske og den tyske side. I det hele taget har sønderjyderne været konfronteret med betydningen af ophav og hjemstavn, fordi man har været i krig for et land, man ikke følte, man tilhørte. Man har skullet kæmpe for at komme til at tilhøre det land, man følte, at man hørte til”, siger hun og uddyber: “Man har ikke altid kunnet være enten dansk eller tysk, men man kunne være sønderjysk, og i den sammenhæng har sproget været med til at definere en følelse af at høre hjemme. Hjemfølelsen har en lyd, nemlig lyden af dialekten.”

Rikke Thomsen har på den måde altid et hjem, uanset hvor hun befinder sig: i musikken og i det sønderjyske sprog.

“Jeg er hjemme i mit sprog, uanset hvor jeg er. Følelsen af hjemlighed er aldrig langt væk, for den findes inden i mig selv, i sproget”, siger hun.

Hun håber, at hun med sine sange kan være med til at vække samme følelse af hjemlighed og stolthed over dialekten i andre sønderjyder.

“Min generation kan frit og aktivt vælge, om vi vil snakke sønderjysk eller tale rigsdansk, og der ligger en enorm kærlighed til hjemstavnen i at vælge sønderjysk. Derfor synes jeg også, at det er utrolig ærgerligt, hvis nogle vælger det fra, fordi de synes, at det er pinligt at tale dialekt. Jeg håber, at dem, der tænker sådan, med tiden vil rette ryggen og tænke på dialekten som en gave, de kan bruge til deres fordel. Heldigvis fornemmer jeg også, at kærligheden til dialekten og hjemstavnen har bedre kår nu end for 20-30 år siden. Det er, som om det er blevet mere legitimt at søge hjemad og indad i stedet for kun at søge ud og væk. Og hvis mine sange kan vække den kærlighed til sproget og hjemstavnen i andre, vil det være det største for mig”, siger hun.

Her er ingen Jantelov

Rikke Thomsen oplever også, at sønderjyder generelt er stolte af deres hjemegn og ikke synes, at andre skal diktere, hvad der skal laves om eller gøres på en anden måde.

“På godt og ondt, er vi nok ret gode til at bestemme, hvor skabet skal stå og synes ikke, at andre skal fortælle os, hvordan tingene skal være. Og så kan jeg godt lide, at sønderjyderne for eksempel er enormt stolte af en række ting: Havnefronten i Sønderborg, kongefamilien, der holder sommerferie på Gråsten Slot, marsken ude vestpå, og af at vi i Tønder har den fedeste musikfestival i Danmark. Man tør godt sige, at her har vi noget, man ikke har andre steder. Janteloven får ikke lov at sætte sig igennem, og det er sindssygt fedt.”

I september 2019 modtog Rikke Thomsen – som den yngste nogensinde – Modersmål-Prisen for sin indsats for den sønderjyske dialekt, og det gjorde hende både glad, ydmyg og stolt.

“Jeg blev allermest stolt af, at prisen blev givet for præcis det, jeg gerne ville med mit første album – bidrage til at sønderjysk blev taget mere alvorligt. At en institution som Modersmål-Selskabet anerkendte den indsats, cementerede det og hjalp budskabet ud på en måde, som jeg aldrig kunne have gjort alene. Så jeg blev virkelig glad for det for dialektens skyld,” siger sangskriveren.

“Samtidig følte jeg lidt et pres i forhold til at leve op til det bagefter. Men det håber jeg, at jeg har gjort med mit nye album”, tilføjer hun.