Et år på Brejning Efterskole var fantastisk for Jesko Stolp fra Slesvig, og coronaafbrydelsen var kortere, end hvis han havde været i skole i Tyskland.
For en sydslesvigsk elev betyder et år på en dansk efterskole, at det danske sprog beherskes fuldt ud, at man kender det danske samfund som sin egen bukselomme, og at man har et kæmpe netværk af danske venner.
“Brejning ligger så smukt ved Vejle Fjord, og man kan se en rød bondegård på den anden side af fjorden. Jeg synes ikke, det kan blive mere dansk”, siger Jesko Stolp, 2. g’er på A.P. Møller Skolen i Slesvig.
Man kunne tilføje, at jo, en hvidkalket bondegård måske. Men allermest dansk ville det nok være at se den anden vej, hvor skolen ligger. For der er efterhånden ikke noget mere dansk end en efterskole. For år tilbage var efterskolerne mest for børn med problemer. Nu er de blevet så populære, at det definerer en stor del af den danske ungdoms liv.
Jesko Stolp er en af de sydslesvigske elever, der har taget et år på en dansk efterskole.
“Jeg har et netværk på mere end 100 mennesker. Min roomie er snart smed, så hvis jeg har brug for nogen til at hjælpe med at svejse, så er det en mulighed”, siger Jesko Stolp med et glimt i øjet og tilføjer:
“Det siger en del, at selv om jeg er virkelig dårlig til navne, så kan jeg navnene på alle de 110 andre elever, der var på efterskolen. Det kunne jeg stadig, da vi var på gammel elev-weekend.”
Han blev introduceret til efterskolerne ved en efterskoledag på A.P. Møller Skolen. På efterskolernes dag var han afsted med sine forældre og besøgte et par efterskoler. Da de kom til Brejning, var han ikke i tvivl om, at det skulle være der.
Brejning var den rigtige efterskole for Jesko Stolp, fordi han har været spejder i 10 år, og efterskolen har meget ‘outdoor’, som det jo hedder på både dansk og tysk nu om dage.
“Der var en varm velkomst, det var hyggeligt, og der var god mad. Der var flere, som havde spejder-tørklæder om halsen. Linjefagene var gode.”
Jesko Stolps ti år som spejder har været i Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Slesvig Gruppe.
“Det er det fedeste fællesskab. Det kan man bare føle. Der er sjove aktiviteter. Vi går efter ‘learning by doing by thinking’. Lederne er under 30. Det ansvar, du får som patruljeleder, det får du ikke andre steder.”
Ansvar og beslutninger
Jesko Stolp lægger vægt på ting som hygge, at få ansvar og træffe beslutninger. Hans mentalitet er ret dansk, men det har han ikke hjemmefra.
“Mine forældre kommer fra Berlin. De flyttede hertil på grund af arbejdet. De valgte den danske skole for mig, fordi de syntes, den var bedre end den tyske. Jeg hørte så om efterskoler ved præsentationen her på A.P. Møller Skolen.”
Den vildeste spejderlejr, Jesko Stolp har været på, var i 2017 i Sønderborg til Spejdernes Lejr, en slags festival for spejdere også fra udlandet.
-
Info: Sydslesvigere på danske efterskoler
At være efterskoleelev kan give rigtig meget til skoleelever både i personlig udvikling og læring. Cirka 150 elever fra Sydslesvig er hvert år på efterskoleophold på en af Danmarks 225 efterskoler eller på Skoleforeningens egen efterskole, Ladelund Ungdomsskole. De kan også lære rigtig meget om Danmark, det danske sprog og den danske hverdag. Dansk Skoleforening for Sydslesvig giver økonomisk støtte til sydslesvigske elevers efterskoleophold.
“Der var ca. 38.000 spejdere. Det var en hel by med eget brandværn og radiostation. Det er Danmarks største fællesskab”, siger 2.g’eren, som går på den naturfaglige linje. Han fortæller, at alle spejderkammeraterne har valgt naturvidenskab eller æstetik.
Der er også tyske spejdere, så han havde ikke behøvet vælge Det danske Spejderkorps. Men de tyske korps er for religiøse, og de er for meget inden døre, mener Jesko Stolp.
“Jeg er også troende, men det skal ikke fylde for meget”.
På efterskolen var de to første uger hårde og anstrengende.
“Det var hårdt at tale dansk hele tiden og være sammen med andre hele tiden. Jeg lærte dansk på en helt anden måde.”
“Efter de første to uger var det mærkeligt at komme hjem på weekend. Jeg har to små søskende, men ellers var der ikke andre mennesker. Jeg sad bare på værelset. På efterskolen var det jo sådan, at hvis du vil spille pool, så råber du bare ned ad gangen, og du har en turnering i gang. Det er nemt at være social med de andre”, fortæller han.
Derhjemme var det meget godt lige at få lidt ro efter to hektiske uger.
“Men weekenden var faktisk forholdsvis kedelig, også selv om jeg selvfølgelig var sammen med nogle venner. Så efter weekenden hjemme var det megafedt at komme tilbage.”
På tilbagerejsen efter den første weekend ankom Jesko Stolp til stationen i Brejning med oppakning, og der mødte han flere af de andre elever. Og de fleste af dem var jo spejdere.
“Så vi gik sammen de 2,5 kilometer til skolen. Der faldt vi hinanden i armene, selv om det kun var 60 timer siden, vi sidst havde set hinanden. Jeg havde lidt angst for, at det ville være svært igen at tale dansk hele tiden. Men efter tre uger begyndte jeg at drømme på dansk. Det gik også meget hurtigt”, siger han.
-
Info: Sådan udveksles skoleelever mellem Danmark og Sydslesvig
For danske familier kan deres børn opleve at komme på den første dannelsesrejse til udlandet og alligevel være i et dansk miljø. De danske skoler i Sydslesvig samarbejder med danske skoler om udveksling af elever, der går i 4.-10. klasse. Det danske barn kommer til at bo en uge hos en familie, der har et jævnaldrende barn i en dansk skole. og den sydslesvigskes barn kommer til at bo en uge hos den danske familie og følge undervisningen i en dansk skole. Læs mere på hjemmesiden feriebarn.dk
Bedre til dansk
Hans danske er blevet bedre på enhver måde.
“Jeg har nemmere ved at tale dansk. Jeg har ikke så meget accent. Mit ordforråd er blevet meget større, og jeg kan også de ord, der ikke bliver brugt i undervisningen på skolen. Jeg har også fået en bedre forståelse af forskellen på dansk og tysk. Ordet ‘hygge’ er et godt eksempel. Det findes ikke tysk. Det afspejler mentalitetsforskellen. Tyskere hygger ikke så meget.”
“Danskere tager tingene lettere og siger: Det klarer vi nok. Tyskere vil hellere have klar besked. Det er svært at forklare på tysk, at vi lige skal ‘drøfte’ noget. På dansk kan man godt bare snakke. På tysk skal der helst være en konklusion”, siger Jesko Stolp.
Han fik meget ud af opholdet på Brejning Efterskole.
“Men jeg fik først og fremmest fællesskabet uf af det. På efterskolernes dag var vi selv med til at udvikle det. Og på vores projektlederuddannelse planlagde vi en begivenhed i forbindelse med starten på Tour de France på etapen gennem Vejle. Feltet kom så først et år senere på grund af corona. Men de ting, vi lærte dér, kan jeg stadig bruge, for eksempel i mit bestyrelsesarbejde i spejderkorpset. Vi har været virkelig meget udenfor. Vi har lært førstehjælp, og tyskundervisningen var ret sjov. Jeg gik på efterskole i 9. klasse, så jeg skulle have tysk”, fortæller Jesko Stolp, som selvfølgelig er en del bedre til sit modersmål end de danske elever, der har det som deres andet fremmedsprog.
Men han fik talt godt med tysklæreren, som var fra det tyske mindretal i Danmark.
Jesko Stolps efterskoleår var dog præget af, at det var det første år med corona.
“Jeg husker stadig mødet i spisesalen, hvor skolelederen sagde: Nu skal I hjem. Det vil være bedst, hvis I kan blive hentet med det samme. Skolen blev tømt ret hurtigt. Jeg blev hentet næste morgen. Den første måned havde vi næsten kun valgfag. Vores outdoor-lærer lavede ruter til os med GPS-tracker. Vi blev undervist i bagning med et kamera i køkkenet. Det varede tre måneder, men det var en stor fordel at være på en dansk efterskole, for der var lukket ned i meget kortere tid end på de tyske skoler”, fortæller han.
Udover efterskoledagen kommer budskabet om efterskoler som mulighed også rundt gennem snakken blandt eleverne på A.P. Møller Skolen. Dem, der har været afsted, fortæller om den store oplevelse, når de er tilbage på skoen, hvor der både er grundskole og gymnasium. Så mange kommer tilbage.
