95 sydslesvigske unge er begyndt på efterskole i Danmark

I midten af august pakkede 95 sydslesvigske unge kufferten og sagde farvel til mor og far for at tilbringe et år på en efterskole i Danmark. Og det er en stor oplevelse, der venter de unge sydslesvigere, siger Lydia Graunke-Butz, kontorleder af Rejsekontoret under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der arrangerer efterskoleopholdene.  

”Et efterskoleår betyder, at de unge bliver meget bedre til det danske sprog og får en helt anden og mere konkret tilknytning til Danmark. Vi er glade for, at vi kan give de unge chancen for at lære Danmark og den danske kultur at kende på tætteste hold”, siger hun.  

Sidste år var 86 sydslesvigske unge afsted, og den lille stigning glæder Lydia Graunke-Butz efter et par udfordrende corona-år.  

”Min fornemmelse er, at endnu flere vil afsted næste år. Jeg får allerede nu henvendelser om, hvornår man kan søge om støtte, så det er meget positivt. Danske efterskoler har også et positivt ry i Sydslesvig. Mange forældre ser det som en stor mulighed for, at deres børn kan blive mere selvstændige udover de sproglige og kulturelle fordele. Og de unge hører mange gode ting fra venner, der selv har været afsted”, siger hun. 

Af de 95 sydslesvigere har Anne-Marie og Viggo Bønnerups Fond og Gennerhusfonden støttet opholdet for 42 af dem med samlet set 627.000 kr. 

”Det er vigtigt, at vi i Danmark fortsat har en bevidsthed om, at der er et dansk mindretal syd for grænsen. I hverdagslivet på en efterskole opdager unge, at der er mere, som binder dem sammen, end som adskiller dem. Derfor er vi glade for at kunne støtte unge sydslesvigere, der ønsker at tilbringe et år i Danmark”, siger direktør i Grænseforeningen, Hanne Sundin, som er formand for de to fonde. 

En af de danske efterskoler, der igen i år har modtaget en håndfuld nye sydslesvigske elever, er Rejsby Europæiske Efterskole syd for Ribe, hvor Karsten Friis er forstander. Han var i 2006 med til at etablere en forbindelse mellem efterskolen i Rejsby og Sydslesvig og er glad for, at der fortsat hvert år kommer nye ansigter til sydfra.  

”Det er enormt berigende at have elever fra det danske mindretal i Sydslesvig på vores efterskole. Vi vil gerne være en efterskole med et internationalt udsyn, og skolens værdigrundlag er, at den nemmeste måde at blive klogere på sig selv er at møde noget, der er anderledes. Og her passer sydslesvigerne godt ind, fordi de har to kulturer med i bagagen og på den måde kan udfordre de af vores elever, der er vokset op med én kulturel forståelse”, siger han.  

Karsten Friis fremhæver, at det at have sydslesvigske elever også gør de øvrige elever klogere på mindretallet syd for grænsen. 

”Vi har elever fra hele Danmark, og det er langt fra alle, der er bevidste om, at der f.eks. findes danske skoler syd for grænsen. Og det samme gælder for elevernes forældre”, siger han.  

Jesko Stolp, der går i 3.g på A.P. Møller Skolen i Slesvig, er en af de unge sydslesvigere, der har tilbragt et år på efterskole i Danmark. Til magasinet Grænsen fortæller han, at han oplevede et enormt fællesskab på efterskolen. Og så blev han markant bedre til dansk. 

“Jeg har nemmere ved at tale dansk. Jeg har ikke så meget accent. Mit ordforråd er blevet meget større, og jeg kan også de ord, der ikke bliver brugt i undervisningen på skolen. Jeg har også fået en bedre forståelse af forskellen på dansk og tysk. Ordet ‘hygge’ er et godt eksempel. Det findes ikke på tysk. Det afspejler mentalitetsforskellen. Tyskere hygger ikke så meget”, siger Jesko Stolp, der gik et år på Brejning Efterskole nær Vejle Fjord. 

Sydslesvigske elever, der gerne vil på efterskole, har forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte. Læs mere her.