Det frisiske mindretals kulturelle hovedorganisation, Friisk Foriining, kan i år fejre sit 100-årsjubilæum. Det markerer Sydslesvigsk Forening (SSF) i årets sydslesvigske julemærker, der er en hyldest til det gode samarbejde mellem det danske og det friske mindretal.
Ved du, hvad en ‘jöölboom’ er? Nok ikke, men frygt ej, for det ved du om ganske kort tid.
En ‘jöölboom’ er en nordfrisisk variant af et juletræ og udgøres af et 50 centimeter højt træstativ, hvori der er indflettet en krans af vintergrønne grene. Stativet pyntes ofte med æbler og figurer af trylledej.
Det nordfrisiske juletræ er et af to motiver, der pryder årets sydslesvigske julemærker, som blev offentliggjort på Sydslesvigsk Forenings (SSF) landsmøde den 11. november. Det andet motiv er et klassisk dansk juletræ, og tilsammen markerer motiverne det gode samarbejde mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det frisiske mindretal i Slesvig-Holsten, hvis kulturelle hovedorganisation Friisk Foriining i år kan fejre sit 100-årsjubilæum.
“Det frisiske mindretal har altid været tæt knyttet til det danske mindretal, da vi har mange sammenfaldende interesser. Friserne er ofte blevet overset, da de ikke har et moderland i ryggen, men de er et stolt mindretal med mange interessante traditioner, som stadig holdes i hævd. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på”, siger Erik Fredens, formand for SSF’s billedsamlingsudvalg, som står bag julemærkerne.
Det danske og det frisiske mindretal samarbejder bl.a. i det politiske parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der er repræsenteret lokal og i den slesvig-holstenske landdag og i Forbundsdagen i Berlin. Mindretallene samarbejder også om Risum Skole i Nordfriesland, der er den eneste dansk-frisiske skole i Sydslesvig.
Det var oprindeligt lægen Ferdinand Jensen, der kom på idéen med at udsende et årligt sydslesvigsk julemærke, som kunne skabe opmuntring blandt mindretallets medlemmer i de trange år efter Anden Verdenskrig, hvor vareknaphed, boligmangel og flygtningestrømme var en del af hverdagen. I 1969 toppede efterspørgslen med et oplag på knap 1,25 millioner.
I dag trykkes der 64.000 frimærker fordelt på 2000 ark. I Tyskland er der ingen særlig julemærketradition, og julemærket er således en måde for mindretallet at bevare tilknytningen til dansk kultur på.
