Slesvigsk gård

Den slesvigske gård er en gårdtype, som præger bebyggelsen i Sønderjylland og Syd-, Midt- og Vestslesvig. Gårdtypen er kendetegnet ved en lang hovedlænge, der rummer både beboelse og stald, som er adskilt af et tværgående rum. Hovedlængen kan forekomme alene eller være suppleret med udlænger. Til forskel fra danske firlængede gårde blev de slesvigske gårde opdelt i en for- og bagside. Mod gaden var der ofte anlagt prydhave og en lille gårdsplads, kaldet en brogård, mens der på bagsiden af stuehuset var stalde samt køkken- og frugthaver. Den slesvigske gård er opført i grundmur med karakteristiske røde sten. Denne byggeskik adskiller sig fra landbebyggelsen i resten af Danmark, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet. 

Den vestslesvigske gård er en variant af den slesvigske gård. Den er kendetegnet ved at have stalden placeret i vestenden som en barriere mod vestenvinden. Derudover har den vestslesvigske gård ofte en smal og spids frontkvist, en såkaldt arkengab, der er placeret over indgangsdøren. I arkengaben sidder ofte et vindue eller en luge til høloftet. 

Se også Byggeskik i Sønderjylland, Landlig.

Litteratur: 

Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet: ”Den sønderjyske gård” i Landbrugets Bygninger 1850-1940 Sønderjyllands Amt, 2005

Slots- og Kulturstyrelsen: ”Vestslesvigske gårde” på Vestslesvigske gårde (slks.dk), 2022