Vendepunktet i Anden Verdenskrig

af Poul Struve Nielsen 

Den 6. juni 1944 blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Den dag for 80 år siden satte allierede tropper støvlerne på fransk jord og åbnede en vestfront mod de nazistiske magthavere i Tyskland. Tropperne befriede Frankrig og Benelux-landene og rykkede videre ind i Tyskland, mens de russiske tropper rykkede frem på Østfronten. 

156.000 allierede soldater deltog i invasionen, som gjorde en ende på voldsomme forbrydelser mod menneskeheden og banede vejen for det Europa, vi har i dag. Mindst 4.000 allierede soldater og anslået 9.000 tyske soldater mistede livet på selve D-dag. Tabstallene i månederne, der fulgte var meget voldsomme.  

Udviklingen i krigens gang har også haft betydning i det dansk-tyske grænseområde. Flensborg blev nazisternes sidste tilflugtssted. Herfra regerede storadmiral Dönitz resterne af Tyskland i krigens sidste dage, og her søgte nogle af de værste forbrydere mod menneskeheden tilflugt. 

Dansksindede sydslesviger har kæmpet på tysk side. Der var intet valg. 

”Det traf sig, at vi havde et længere ophold i Flensborg, og at jeg kunne tale med mine forældre. Far foreslog mig at desertere, idet han havde mulighed for at få mig til Danmark. Det turde jeg ikke. Over Freiburg i Breisgau kom vi i sensommeren til Vogeserne. Vinter og sne, vi spiste vore sidste heste, og alle huse blev brændt. Fjenden skal ikke have vinterkvarter”, fortæller den senere forretningsfører i SdU (Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger) og generalsekretær i SSF (Sydslesvigsk Forening), Karl Kring, som blev såret i Frankrig. 

Han døde sidste år 99 år gammel, men året forinden fortalte han historien til magasinet Grænsen, der udgives af Grænseforeningen. 

Der var også tyskere, som var flygtet og deltog i krigen på allieret side. For eksempel den tysk-jødiske flygtning Hans Alexander, som var i britisk tjeneste og blev medlem af efterforskningsholdet, som efterforskede nazisternes krigsforbrydelser. 

Flensborg Avis’ kulturredaktør Hans Christian Davidsen beskriver i sin bog ’Nazisternes sidste tilflugt’, hvordan Hans Alexander var med til at fange lejrkommandanten fra Auschwitz, Rudolf Höss. 

Rudolf Höss forsvandt i mængden og blev landbrugsmedhjælper på en gård i landsbyen Gottrupel. Landsbyen ligger lidt uden for Flensborg lige ved siden af indkøbscentret Scandinavia Park, som mange grænsehandlende danskere kender rigtig godt. Den 2. april 1947 blev Höss dømt til døden i Warszawa.   

D-dagen fik sat en stopper for grusomme forbrydelser mod menneskeheden, som dem Rudolf Höss havde været med til at begå som lejrkommandant i Auschwitz, hvor 1,2 million mennesker skønnes at være dræbt. Én million af dem var jøder. Og sintier og romaer blev forsøgt udryddet af nazisterne.   

I alt seks millioner føder skønnes at være udryddet under nazismen. 

Hans Alexanders grandnevø har i en bog citereret den allierede soldat med den tysk-jødiske baggrund for at beskrive sin vrede over synet af kz-fangerne i Bergen-Belsen med ordene: 

“Lig løb omkring, og lig lå rundt omkring. Det var mennesker, der troede, de stadig var i live, men som i virkeligheden ikke var det.”  

D-dagen blev begyndelsen på enden af de mest ubegribelige rædsler. Europa blev dog ikke helet med Tysklands fald. Et jerntæppe adskilte den del af Europa, hvor det daværende Sovjetunionens hær var rykket frem og den del af Europa, der blev befriet af de allierede. Efter Anden Verdenskrig kom den kolde krig, og Tyskland blev revet midt over og delt i to, midt gennem den gamle hovedstad Berlin opførtes en mur, der skulle hindre østtyskerne í at flygte til Vesten. 

Først efter Murens fald i 1989 blev Europa samlet igen. Delstaterne i DDR tilsluttede sig den tyske forbundsrepublik og de østeuropæiske lande. 

Ved dette års jubilæum for D-dagen er det nok sidste gang, den lille gruppe veteraner, der er tilbage, kommer med. Deres budskab er enkelt: ’Aldrig igen!’ 

Desværre er der med Ruslands angrebskrig mod Ukraine atter ufred i Europa.