Kender du én, der skal læse tysk her efter sommerferien?

Sandsynligvis ikke, for antallet af optagne studerende på de klassiske tyskstudier, der har fokus på sprog og kultur, er nemlig faldet igen i år, denne gang til forsvindende 52.

Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er langtfra nogen nyhed, at antallet af nye studerende på landets tyskstudier er i tilbagegang. Sådan har det været siden 2012, hvor antallet af optagne rundede 126 efter et par år med fremgang i tallene.

Siden da har fagpersoner, erhvervsfolk og politikere råbt vagt i gevær for at få udviklingen vendt og for få skabt fornyet energi til tyskfaget og det tyske sprog, der kulturelt set har det sværere og sværere i Danmark i en tid, hvor engelsk fylder mere og mere. Ja, møder unge mennesker overhovedet det tyske sprog i dagligdagen mere? 

Tysk skal gøres mere visuelt

En af dem, der har taget sagen i egen hånd, er translatør og tolk Stinna Krebs. Hun kan i år fejre femårsjubilæum med projektet ‘DEUTSCH IST SEXY’, der har til formål at gøre flere danskere begejstrede for det tyske sprog og Tyskland generelt.

“Det er min fornemmelse, at en ny bølge af tysk-glæde er på vej. Jeg møder flere og flere, der føler, at de endelig kan skilte med, at de elsker tysk, uden at blive kigget skævt til”, fortæller Stinna Krebs.

Siden projektets begyndelse har hun solgt karrygule muleposer med projektnavnet påskrevet, som hun stolt fremviser på stranden nær Nyborg, hvor magasinet Grænsen møder hende til et interview.

“Jeg har solgt 1500 muleposer på fem år, og det er jeg faktisk godt tilfreds med. Jeg oplever, at folk deler billeder af dem selv med muleposen på sociale medier. Andre fortæller, at de har fået positive kommentarer, når de har brugt muleposen i det daglige og endda mødt andre med samme mulepose. Det er helt fantastisk, og jeg håber, at jeg kan være med til at gøre tysk mere visuelt i hverdagen. Det er noget af det, der skal til, for at flere bliver begejstret for det tyske sprog”, siger hun.

Hun forklarer, at tysk i Danmark alt for tit bliver forbundet med noget kedeligt og støvet. Noget, der er alt andet end sexet. 

“Men den opfattelse vil jeg gerne ændre, for det tyske sprog rummer i min optik så mange nuancer og finurligheder. Mange går desværre død i grammatikgymnastikken, mens andre har haft flere forskellige lærere på få år, og på den måde kommer de aldrig ordentlig ind i faget. Det er ærgerligt”, siger hun. 

Det tyske sprog er billedligt

Stinna Krebs har siden folkeskolen været forelsket i tysk, som hun beskriver det. Det var en fantastisk folkeskolelærer, der spirede en stor kærlighed til det tyske sprog, og hun husker, at hun grinte meget i tysktimerne. Hun oplevede et sprog, som var levende og underholdende. 

Det havde også stor betydning, at Stinna Krebs samtidig spillede saxofon i det lokale orkester og ofte var på koncertrejse i Tyskland. 

“Tyskland er et fantastisk musikland, hvor man sætter en dyd i, at børn og unge skal lære at spille et instrument. Jeg husker det som en stor oplevelse at rejse rundt og spille til byfester, konkurrencer, eller hvad det nu ellers var. Sproget og maden var anderledes, og det har bare fanget mig, uden at jeg helt præcist kan sætte ord på, hvad der gjorde det”, siger Stinna Krebs.

I løbet af de seneste fem år har Stinna Krebs kørt rundt i hele Danmark og forsøgt at inspirere virksomheder og skoler til at gøre mere for at skabe en fornyet glæde omkring det tyske sprog. Samtidig har hun i samarbejde med illustrator Klaus Moltzen lavet en række produkter med små slogans og illustrationer, der visualiserer og fortolker det tyske sprog på en sjov, farverig og moderne måde . Det er bl.a. blevet til kaffekrus, tøj, notesbøger samt en række plakater, som hænger på 70 danske skoler. 

“Det tyske sprog er så billedligt, og jeg tror på, at jo mere, vi møder sproget i hverdagen, jo mere inspireres vi til at dyrke det. Jeg håber, at mine plakater og de øvrige produkter kan være med til at skabe noget begejstring hos landets skoleelever. Det er jo ikke mange, man skal ramme. Bare nok til, at fødekæden bliver bæredygtig”, siger hun.

En fødekæde i problemer

Det er nemlig fødekæden, der er tyskfagets udfordring i disse år. For når færre og færre bliver uddannet i tysk sprog og kultur, er der færre til at undervise i tysk i landets folkeskoler og ungdomsuddannelser. 

“Det er i folkeskolen, at kimen skal lægges”.

Sådan siger Flemming Nygaard, der er pensioneret tysklærer og tidligere formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen, som han også var med til at grundlægge i 2009. I mere end 40 år han undervist i tysk og sågar modtaget et tysk ridderkors, Verdienstkreuz am Bande, for sin indsats for det tyske sprog i Danmark.

“Jo mere engagerede lærerne er, jo større er chancerne for, at eleverne finder undervisningen spændende og måske får lyst til at fortsætte med på tysk på gymnasiet og senere universitetet. Det handler om at møde eleverne, hvor de er, og tage udgangspunkt i deres interesser”, tilføjer han. 

Selv gjorde han meget brug af båndoptagere og interviews, bl.a. på udflugter til Ebeltoft, hvor hans elever fik til opgave at interviewe tyske turister om deres rejse til Danmark. Han har også været i Hamborg et utal af gange med forskellige skoleklasser.

“Det er vigtigt at give eleverne selvtillid og hurtigt skabe en fornemmelse hos dem, at der ikke skal meget til for at tale og forstå det tyske sprog. Når først det øjeblik indtræffer, er jorden for alvor gødet”, siger Flemming Nygaard.

Kan vi vende tyskfaget på hoved?

Den tilgang er Emma Bendix enig i. Det seneste år har hun undervist en gymnasieklasse i tysk, efter at hun forrige sommer afsluttede sin bachelor i tysk sprog og kultur på Aarhus Universitet. 

“Tyskfaget trænger til en omstrukturering. Modsat dansk- og engelskundervisningen, hvor tilgangen ofte er mere legende med fokus på kulturelle aspekter, handler tysk alt for meget om grammatik. Det spænder ben”, siger Emma Bendix, der i slut-juli måned fik bragt et debatindlæg med titlen ‘Vi har forsømt at tale om, hvorfor tysk er vigtigt – de fleste hader det bare på forhånd’ i Jyllands-Posten.

“Vi er nødt til at vende det hele på hovedet og fokusere meget mere på det talte sprog. På den måde bliver der skabt større sammenhæng mellem elevernes motivation for at lære tysk og fagets formål. Det er jo helt okay at ville lære tysk, så man kan bestille en øl eller en kaffe i Berlin”, siger hun. 

“De elever, jeg underviste, var fra begyndelsen på barrikaderne efter flere dårlige oplevelser med tyskundervisningen i folkeskolen. Det skaber en uheldig præmis for faget. Men ved at tage udgangspunkt i samtidskultur såsom tysk rapmusik, på samme vis som min egen tysklærer i gymnasiet gjorde det, lykkedes det mig at få vendt den dårlige stemning”, fortæller Emma Bendix, der det seneste år også har besøgt 12 gymnasier i hele landet med oplægget ‘Læser du seriøst tysk?!’. 

“Jeg håber, mine oplæg har skabt noget positivitet omkring tyskfaget, for det er virkelig et fantastisk sprog”, siger hun. 

Tyskundervisning i børnehøjde

Tilbage på stranden ved Nyborg fortæller Stinna Krebs, at hun vil gøre alt for at fortsætte med at bidrage til udviklingen af tyskfaget. Lige nu arbejder hun på et større børnebogsunivers, der baserer sig på karakteren Lola Leseratte (Læserotten Lola, red.). Hun håber på udgivelse til begyndelsen af næste år.

“Der skal være både tekst og musik, og jeg har faktisk fundet min gamle saxofon frem til sangskrivningen. Min mand spiller klaver, så nu er det blevet et helt familieprojekt”, siger Stinna Krebs, der har indsamlet mere end 60.000 kroner til projektet, bl.a. takket være private donationer og en gavesum fra grænselandsbanken Union Bank.

“Det er helt vildt, og jeg er så taknemmelig for al den støtte, jeg har modtaget. Det viser også, at der fortsat er meget vigtigt arbejde at lave”, siger hun.