Ny kamp om sproget

Af Poul Struve Nielsen

Mandag aften den 3. november holdt Sprogforeningen møde i Folkehjem i Aabenraa. Aftenens gæst var den politiske kommentator Jarl Cordua. 

Han blev præsenteret med ordene: 

’I den seneste tid har han markeret sig som en engageret forkæmper for det danske sprog, der er under større pres, end vi til daglig er bevidste om. Sprogforeningen blev i sin tid grundlagt i netop denne kamp – men hvor står slaget egentlig i dag?’

Ifølge Jarl Cordua står den ikke mellem dansk og tysk. Det er det engelske sprog og anglicismerne, som sniger sig ind i det danske sprog, der er problemet. Han har om noget taget den debat og er af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) udpeget til bestyrelsen af Dansk Sprognævn. 

Men historisk kan man sammenligne med den kamp, der var om sproget, da det stod mellem dansk og tysk under Sønderjyllands udlændighed fra 1864 til 1920.

”Jeg bed for alvor mærke i Jarl Corduas sproglige engagement, da han i Københavner-aviserne refererede til 1800-tallets sprogskifte i det nuværende Sydslesvig, hvor det tyske vandt frem, ganske enkelt fordi det var mest praktisk, kommercielt og karrieremæssigt opportunt. Det er jo dybt interessant at se på parallellerne og tage erfaringerne fra grænselandet til sig: At den sproglige og kulturelle identitet naturligvis skal plejes og dyrkes”, har formand for Sprogforeningen, Simon Faber, sagt til Flensborg Avis, som endda har skrevet en leder i anledning af Sprogforeningens aften med Jarl Cordua.

Her drager avisens kulturredaktør Hans Christian Davidsen en parallel til Sydslesvig.

”Her skete sprogskiftet meget, meget hurtigt fra dansk til tysk i 1800-tallet. For egen regning kan jeg tilføje: I Angel skete det på fire årtier, før sønderjysk blev fortrængt af plattysk og højtysk,” har han skrevet.

”Det tager halvanden generation”, siger Jarl Cordua, som Grænseforeningen har talt med. Han frygter, at det danske sprog mister vigtige dele af sin betydning.

”Kulturpåvirkningerne er blevet stærkere. Nu er det de sociale medier”, siger han.

”Det begyndte for mindst et århundrede siden. Nu er den blevet intensiveret. Engang var kulturpåvirkningen amerikansk kultur, film, litteratur. Man lærte engelsk fra femte klasse. Nu begynder engelskundervisningen i første klasse. Vi laver en motorvej af statskonkurrencemæssige årsager,” siger Jarl Cordua.

Han mener, kulturpåvirkningerne er blevet stærkere. Sociale medier og globale tjenester som Netflix medvirker til, at vi ikke taler engelsk, vi taler amerikansk. Selv om Netflix har film og serier på flere sprog, dominerer det amerikanske.

”Det bliver værre endnu. Der var en sprogforsker, som gjorde mig opmærksom på, at med maskinoversættelser bliver syntaksen ganske enkelt amerikansk. Med kunstig intelligens bliver det computere, der former fremtidens danske sprog. Tidligere har det været gode danske forfattere og skribenter,” siger han.

Og den kunstige intelligens kan virkelig ændre det danske sprog, for computernes sprog er amerikansk.

”Vi fodrer computerne med ting, vi gerne vil kunne bruge, og de spytter det ud, vi beder dem om. Men syntaksen ændrer sig. Den bliver amerikansk, selv om vi skriver med computerne på dansk,” siger Jarl Cordua, som også ser anglicismerne, altså vendinger, der kommer fra det engelske, eller rettere amerikanske, som en trussel mod det danske sprog.

”DSB har en S-togsreklame, hvor det hedder ’Stå op for klimaet’. Selv staten er med til at fremme anglicismer. Jeg vil gerne have, at man tænker over det, hvis man bestiller noget hos reklamebureauerne, som i stigende grad benytter kunstig intelligens. Man bør forlange, at hvis de skal løse opgaven, skal det være dansk.”

Han kan nævne en lang liste af anglicismer, og flere af dem er det efterhånden nok de færreste, der tænker over:

”Række ud. Kigge ind i. Tænke ud af boksen. Det kommer med en pris. Det pisser mig af. Stå op for. Har din ryg.”

Til gengæld er det tyske sprog, som tidligere havde stor indflydelse på det danske, nærmest blevet fortrængt.

”Det stoppede ved Anden Verdenskrig. Den sidste generation i eliten, i borgerskabet i Danmark, der lærte et godt tysk, stoppede med Anden Verdenskrig. Det var også der, kapitalismen og alt det nye kom fra. Så har man kunnet se tysk fjernsyn, men det er fortrængt af Netflix og andre tjenester. Det bedste eksempel på tysk sprogbrug, der har fået plads i det danske i nyere tid, er Besserwisser, og for 20 år siden var der mange, som sagde ’Super Geil’, men tysk kultur sætter næsten ikke spor i Danmark længere”, siger Jarl Cordua.

Her taler han selvfølgelig ikke lige om grænselandet og mindretallene, hvor der balanceres ekvilibristisk mellem dansk, tysk, sønderjysk og plattysk.