Afstemningsdagen i Flensborg den 14. marts 1920
Den 14. marts 1920 afholdtes der folkeafstemning i 2. Zone, der omfattede Flensborg og Mellemslesvig. Avisartiklen, bragt i et særtryk af Flensborg Avis 14./15. marts 1920, giver et indtryk af den stemning, der herskede på dagen i Flensborg, og ønsket om at få alle til at stemme – trods regnvejr.
Flensborg, Søndag
Der laa forjættende Martssol over Flensborg Bys røde og blaa Tage, da Byens Borgere og deres Gæster i Morges forberedte sig paa at gaa til Afstemning. En frisk Vind satte Liv i de Tusinde Flag, og Antallet af straalende nye Korsduge var øget betydeligt siden Dagen forud. Der laa Feststemning over Byen.
Morgenskibene bragte en hel Del Landsmænd herind; de vilde opleve lidt af den store Begivenhed. Under Indsejlingen i Havnen istemtes "Der er et yndigt Land"; nogle Tyskere paa Lyksborgskibet søgte at ødelægge Sangen med Slesvig-Holsten-Visen1, men blev straks overdøvede af kraftige danske Toner. Der udbragtes et Leve for Kong Christian den Tiende, som besvaredes med nifoldige Hurraraab.
I Dansk Kirke afholdtes en Gudstjeneste, der havde fyldt det gamle Kirkerum til sidste Plads. Pastor Matthiesen af Vamdrup og Provst Munck af Ordrup talte ud fra Ordene "Denne er Dagen, som Herren har gjort" og dvælede ved den historiske dags Betydning. Der hvilede en højtidsfuld Stemning over alle Deltagerne.
Ved Krigergravene paa den gamle Kirkegaard, hvor den nordslesvigske Vælgerforening og en Række kongerigske Foreninger, deriblandt "To Løver", i Formiddags havde nedladt smukke Kranse, fandt der i Eftermiddags en lille Højtidelighed Sted, der havde samlet mange Hundreder af danske Mænd og Kvinder. Der nedlagdes pragtfulde Kranse og Blomster paa Soldatergravene. Pastor Kallenbach-Petersen af Nyborg talte smukt og varmt om den Forventning, vi nærer til den tilstundende Afgørelse, og om de faldne Heltes Indsats i Kampen for vort Folks Ret. Hele Forsamlingen afsang derefter "Slumrer sødt i Slesvigs Jord"4. Derefter dvælede med ved Gustav Johannsens2, Redaktør Jessens3 og Grosserer Lorens Poulsens Hvilesteder. Ogsaa her nedlagdes der Kranse, ligesom der holdtes korte, gribende Taler.
Afstemningsdagen fik et forholdsvis roligt Forløb. Der var naturligvis overordentlig livlig i Gaderne; der har næppe nogen Sinde været set saa mange Mennesker i Flensborg som i Dag. Hverken Politi eller Militær fik dog nogen særlig Lejlighed til at skride ind for at opretholde Ro og Orden.
Derimod gjorde det tyske Politi sig bemærket paa flere Maader. Først søgte man at beslaglægge to Ekstranumre af "Unser Land", der bragte Melding om den nye Omvæltning i Tyskland. Man beslaglagde uden videre 8000 Eksemplarer, der skulde sendes bort i Avtomobil. Fra dansk Side nedlagdes der Indsigelse, hvorefter Beslaglæggelsen hævedes og de paagældende Betjente fik en Irettesættelse. I øvrigt blev det danske Afstemningsblad med de vigtige Meldinger sydfra i Byen revet bort i Tusindvis.
Valgdeltagelsen var naturligvis meget stor; ved Overrealskolen, hvor Vælgerne udefra stemte, var der en uhyre Tilstrømning. Vælgerne stod i lange Rækker; men op ad Dagen fordeltes Strømmen noget mere. Især her øvedes der Valgpaavirkning af forskellig Art. Der blev saaledes af Skoledrenge overrakt danske Vælgere Stemmesedler med Paaskriften "Danmark-Tyskland" med den Oplysning, at Navnet Tyskland kunde stryges. Ved alle Valglokaler havde Tyskerne i Morges opslaaet censurerede Plakater med Paaskriften: "Tyske Vælgere, kun de Stemmesedler, der fører Paaskriften "Deutschland-Tyskland", er gyldige". En Besværing havde til Følge, at Plakaterne fjernedes. Fra forskellige Valgdistrikter fortælles om tyske Valgkneb og Tilfælde af Valgtryk.
Ved Firetiden begyndte det at regne, hvilket bevirkede, at den stærke Trafik i Gaderne tog noget af. Samtidig begyndte des ivrigere Arbejdet paa at faa alle hen til Valgurnen. Mange syge og Skrøbelige kørtes til Valglokalerne.
Ordforklaringer:
(1) Schleswig-Holstein, meerumschlungen
(2) Redaktør og rigsdagsmand Gustav Johannsen
(3) Redaktør og politiker Jens Jessen
(4) Digt af Hans Peter Holst
Kildehenvisning:
Quellen zur Geschichte der deutsch-dänischen Grenzregion /Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie IV. Der nationale Gegensatz 1914-1933. Aabenraa / Flensburg 2001, s. 211-215.
![Flensborg 14.3.1920 Flensborg 14.3.1920](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2025-02/Flensborg%2014.3.%20-%20redigeret.png?itok=vjwMh5YK)
Der flages i gaderne i Flensborg på afstemningsdagen den 14. marts 1920.
Det Kgl. Bibliotek.