Krigsraadsprotokollen af 4. februar 1864
Treårskrigen brød ud den 1. februar 1864, og den danske hær stod ved Danevirke. Et par dage efter stod fjenden ved Danevirkestillingen, og general de Meza indkaldte til krigsråd den 4. februar. Den følgende protokol redegør for, hvilke problemer der var ved forsvarsstillingen og hvilke strategiske overvejelser der kom frem på mødet.
De Meza besluttede efter mødet at rømme stillingen, og tilbagetoget fra Danevirke fulgte den 5. februar.
Ifølge den Commanderende Generals Indbydelse og under hans Præsidium holdtes idag et Krigsraad bestaaende af:
Generallieutenant Lüttichau1
Generallieutenant Hegermann-Lindencrone2
Generalmajor Steinmann
Generalmaior du Plat3
Generalmajor Caroc
Oberst Kauffmann
Oberstlieutenant Dreyer
Major Wegener
Major Schöder
Kaptain Rosen
I Betragtning af:
1) at Dannevirkestillingens Holdbarhed er bygget paa den Hindring, Slien, Ejderen og Inondationerne4 frembyde, at denne Hindring for Tiden bestaar i, hvad Slien angaar, en Rende, som ved indtrængende Frost kan tilfryse på 2 x 24 Timer, og hvad Reidedalen angaar i 12 timer, og at Isning, som hidtil er anvendt, i Fjendens umiddelbare Nærhed ikke længere kan udføres;
2) at Dannevirkestillingens Holdbarhed endvidere er bygget paa en fuldstændig Kampering eller Bivouakering i dens vigtigste Afsnit, at der kun er opført Hytteleire til 2.000 Mand, og at der efter Divisionsgeneralernes Erklæring Aarstiden forbyder en fortsat Bivouakering;
3) at Forsvaret er beregnet paa en Armee af 40-50.000 Mand, medens den aktive Armee efter de foreliggende Styrkelister høist kan anslaas til 35.000 Mand;
4) at Armeens Sammensætning og Uddannelse ingenlunde endnu svarer til de Fordringer, som stilles til en velorganiseret Hær;
5) at Fjenden, som mindst har en samlet Styrke af 50.000 Mand, alt har okkuperet den største Del af det Terrain, som til Armeens Sikkerhed maa være besat af vore Forposter, at dette Terrain ikke kan tilbagevindes, at Fjenden staar i Begreb med at etablere sit Artilleri, som i Løbet af 2 gange 24 Timer vil kunne demontere Skytset i Skandserne, og at ved Dannevirkestillingens Langstrakthed et heldigt Udfald af Modstanden næppe er tænkeligt, naar Stillingen gennembrydes;
6) at en ordnet Retraite med Armeen, efterat Stillingen er gjennembrudt, vil være uudførlig; og endelig
7) at Krigsministeriets Instruktion5 for den kommanderende General af 22. Januar 1864 kræver en Betingelse for den Modstand, som skal gjøres i Dannevirkestillingen, at Kampen ikke tør føres saavidt, at Hærens Tilværelse som Hær kompromitteres,
blev det erklæret fra et militært Synspunkt for nødvendigt, at Armeen bør unddrages de her betegnede Konsekvenser af Situationen ved et frivilligt, regelmæssigt Tilbagetog, som bør tiltrædes imorgen, med Efterladelse af alt i Stillingen værende Materiel.
De Meza
commanderende General
[Herunder ni underskrifter]
Ordforklaringer:
(1) Mathias Lüttichau (1795-1870) var krigsminister 1854-1856 og blev i 1863 generalløjtnant. Han var imod rømningen af Danevirkestillingen og nægtede at underskrive Krigsraadsprotokollen.
(2) Cai Hegermann-Lindencrone var under krigen i 1864 chef for rytteriet.
(3) Glode du Plat var generalmajor og chef for 2. Division.
(4) oversvømmede områder
(5) Krigsministeriet udsendte den 13. januar en instruks til de Meza, som blev godkendt af kongen den 22. januar.
Kildehenvisning:
Rigsarkivet https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/07/Krigen1864_02_lsv_Krigsr…