Krigsministeriets instruks til General De Meza, 13. januar 1864

Kildeintroduktion:

I begyndelsen af januar stod det klart for de fleste, at en krig med Preussen ville bryde ud som følge af Novemberforfatningen, der trådte i kraft pr. 1. januar 1864. Allerede i december 1863 var Holsten og Lauenborg blevet besat af Det tyske Forbunds tropper.

Krigsministeriet udsendte den 13. januar 1864 følgende instruks til de Meza, der den 25. december 1863 var blevet udnævnt til overgeneral og øverstkommanderende for hæren. Forsvarsanlægget Danevirke skal forsvares, men dog ikke holdes på en måde, at Hæren kompromitteres. Det fremgår af instruksen, at det er de Meza, som skal afgøre, om og hvornår Danevirkestillingen skal rømmes. De Mesa gav ordren om rømning den 5. februar med Tilbagetoget fra Danevirke. Denne beslutning blev senere betragtet som forrædderi, og de Meza fyret.

Den kommanderende General for den aktive Armee tildeles følgende Instrux:

Under den aktive Armees Overkommando henhører, foruden samtlige Tropper, der udgjøre denne Armee, tillige alle Militæretablissementer i Hertugdømmet Slesvig og alle derværende i Armeens Tjeneste ansatte Personer.

Saalænge den nuværende faktiske Exekutionstilstand i Holsten vedvarer uforandret, bliver det Opgaven at bevogte Grændselinien mod Holsten, der dannes af Kanalen og Ejderen, ved Osterrade Distriktet af den gamle Ejder. Overskridelsen af den saaledes betegnede Linie enten ved regulaire Forbundstropper eller ved Friskarer¹ tilbagevises i fornødent Fald med Magt.

Indtræder en virkelig Krigstilstand, bliver Dannevirkestillingen fuldstændig at besætte. Af det foran denne liggende Land hævdes kun, hvad der er nødvendigt for Stillingens Sikkring, og hvad der iøvrigt uden uforholdsmæssig Fare og Besvær kan holdes besat.

Hvor vidt vi skulle drive Stillingens Forsvar, er det umuligt forud bestemt at afgjøre, og det maa i hvert enkelt Tilfælde blive den kommanderende Generals Sag at fatte Beslutning herom i Overensstemmelse med Begivenhedernes Gang. Til Veiledning i denne Henseende skal Ministeriet gjøre opmærksom paa, at saa stor Interesse det end maa have at bevare Landet mod fremmed Vold og derved kun at vige tilbage efter en afgjørende Kamp, saa er det dog under de forhaandenværende politiske Forhold af endnu større Betydning, at det kommende Foraar finder os i Besiddelse af en dygtig og slagfærdig Hær. Kampen i Dannevirkestillingen tør altsaa ikke føres saa vidt, at Hærens Tilværelse som Hær kompromitteres, hvad der ogsaa følger ligefrem deraf, at vi bag denne Stilling have en anden Forsvarslinie i vore Flankepositioner, og at vi til disses Besættelse kun kunne gjøre Regning paa den samme Hær, som kæmper ved Dannevirke.

Idet Ministeriet saaledes har fremhævet Vigtigheden af, at Kampen i Dannevirkestillingen ikke koster os uforholdsmæssig meget, skal det paa den anden Side ogsaa fremhæve, at herved ikke tages noget Hensyn til det i Stillingen opførte Materiel. Kan dette i Tilfælde af Tilbagetog medtages og bringes i Sikkerhed, er saadant at foretrække, men det er af langt større Vigtighed, at Positionsskytset er tilstede i det afgjørende Øieblik, da dets kraftige Benyttelse i høi Grad kan bidrage til at bestemme Dagens Skjæbne. Hensyn til dette Materiel maa altsaa ikke komme i Betragtning ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet, om Stillingen skal rømmes eller yderligere forsvares.

Et Punkt, der spiller en vigtig Rolle i Forsvaret, er Oversvømmelserne i Stillingens høire Fløi. I hvilken Udstrækning disse til enhver Tid blive at etablere, maa det være Overkommandoens Sag at afgjøre, og Ministeriet skal i denne Henseende kun udtale, at det er overbevist om, at et i sine Følger saa overordentlig kostbart Forsvarsmiddel som Indledelse af Havvandet over frugtbare Egne vil blive anvendt med forstandig Økonomi.

Afslaas et alvorligt Angreb paa Stillingen, bør den vundne Fordel forfølges i saa stor Udstrækning som muligt og tilraadeligt. Grændselinien mellem Hertugdømmerne er i denne Henseende uden Betydning og kun de militære Hensyn maa være de ledende. Fører et Angreb derimod til et for os uheldigt Udfald, saa at Stillingen ikke længer kan holdes, maa de enkelte Dele af Forsvaret saavidt mulig bevæge sig tilbage efter forud angivne Retraitelinier. Ogsaa her det i det Foregaaende angivne Hovedformaal blive det bestemmende, og saaledes den paa Halvøen tilbageblivende Styrke muligvis gives en snevrere Begrændsning, end man under andre Forhold maatte anse rigtigt.

Ministeriet har i det Foregaaende stærkt fremhævet Vigtigheden af at kunne gaa Foraaret imøde med en dygtig og slagfærdig Hær. Elementerne hertil ere allerede tilstede, og Ministeriet vil sørge for at de stadig fuldstændiggjøres. Det er nu Overkommandoens ansvarsfulde Hverv at drage Omsorg for, at Gjennemførelsen af alvorlig Disciplin gjennem alle Grader og klog Benyttelse af Tiden til Samarbeidning af de enkelte Afdelinger og til yderligere Uddannelse navnlig af det yngre Befalingspersonale kan bringe os Maalet saa nær som muligt.

Ordforklaringer:

(1) militære enheder oprettet af frivillige

Kildehenvisning:

Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/krigsministeriets-instruks-til-general-de-meza-13-januar-1864