Brev fra Hilmar Finsen om Stormen på Dybbøl
Hilmar Finsen (1824-1886) var født i Kolding og uddannet cand.jur. Han deltog i 1850 i Treårskrigen og året efter blev han kongelig udnævnt borgmester i Sønderborg. I 1857 blev han gift med Olufa (1835-1908) fra København.
Da krigen i 1864 brød ud, kom Sønderborg til at være en del af krigszonen. De preussiske kanonbatterier på Broager Land begynde at beskyde byen i marts 1864, og den gravide Olufa blev sammen med parrets tre børn sendt i sikkerhed til København. Ægtefællerne skrev lange og næsten daglige breve til hinanden.
I dette brev beskriver Hilmar Finsen Stormen på Dybbøl den 18. april 1864. Han skriver om de store tab, den danske hær har lidt.
Hørup 18. April 1864
Min elskede Hustru!
Hvad jeg i de sidste Dage har forudset maatte komme og har søgt at forberede Dig paa, er da sket idag, nemlig at vi har mistet Dybbølstillingen, der saa at sige er bleven overrendt af Fjenden, saa at han uden Vanskelighed kom over Løbegravene, hvor vore Soldater kun tænkte paa at dække sig, ikke paa at slaas, og tog Skandserne No 1-7, næsten uden at de løsnede et Skud paa ham - ja til dels uden at Artilleriet fik Kanonerne fornaglede. Kun ved højre Fløj (No 8-10) holdt Skandserne og Mandskabet i Løbegravene nogenlunde Stand, men maatte, da den øvrige Stilling var taget, ogsaa opgive denne.
Paa venstre Fløj blev 22. og 2. Regiment næsten oprevet; det vil sige for Størstedelen fanget. 20. og 9. [Regiment], der stod i Reserve, naaede ikke engang frem til den tilbagetrukne Stilling, saa at de fik den besat, men kæmpede forresten ret flinkt, men mistede ogsaa mange Saarede, navnlig af Officererne. Brohovederne var besatte af 3. og 18. Regiment, der gjorde deres Sager meget godt, og hvem man vel væsentlig kan takke for, at vore Tropper fik Tid til i ret god Orden at retirere herover til Als; de kom selv ogsaa i god Behold over Broerne, som derefter blev brudte af Kl 11/2 i Eftermiddags, kun 1 Mand kom ikke med herover af dem, som der overhovedet kunne være Tale om at faa med.
Angrebet begyndte omtrent Kl 9 1/2 efter en saa voldsom Artilleri-Ild hele Natten igennem, at den overgik, hvad vi tidligere har haft heraf; og den fortsattes med stor Voldsomhed hele Dagen, jeg skal blot nævne, at jeg herude i omtrent 5 Minutter talte 193 Skud. - Vort Tab er meget stort, navnlig af Officerer, det kan vel i det Hele anslaas til 2.-3.000 Mand af Saarede, Fangne og Døde1; af Saarede er indbragt hertil ca. 700, men Mange er jo blevne i Fjendens Hænder. General du Plat2 er falden (eller i Alt fald haardt saaret fangen). Da Major Rosen og Ernst Schau løb til for at hjælpe ham, blev de Begge saarede - om haardt eller let, vides ikke, da vi ikke fik Nogen af dem med os tilbage. Som faldne nævnes desuden Oberst Lasson, Bernstorff, Oberstleutenant Scholten, som saarede Oberstleutnanterne Falkenskjold, Tersling og Dreyer, Major Schack og mange Andre. Emil Schau skal være uskadt.
Jeg skrev Dig igaar til, hvilke Afdelinger, der var ovre på Dybbølbjerg; de øvrige deltog ikke i Kampen. Af Artilleriofficerer er Leutnant Castenschiold3 saaret, og Anker4 formodes at være fanget. Det Samme har jeg hørt om Kaptain Selk; af Ingeniørofficerer er Ingen bleven saarede. (Jeg skal hilse Dig meget fra Good, som jeg traf iaften hos Arnesens, hvor han er bleven indkvarteret).
Vort Tab er altsaa meget stort, og dog kan jeg ikke nægte, at jeg havde frygtet for, at det ville være bleven endnu større under de forhaandenværende Forhold. Passagen over Broerne og disses Afbrydning gik i god Orden, og vi ville nu forhaabentligen være istand til at forskaane Als i Alt fald i nogle Uger. - At Sønderborg vil blive skudt helt sønder og sammen, er der næppe Nogen Tvivl om. Det har brændt stærkt der idag paa flere Steder saasom Slotsmøllen, Chr. Karbergs Pakhuse, og et 3. Sted midt i Byen, som man antog for Gynterssohns. De faa Tilbageblevne af Byens Indvaanere er nu ogsaa flygtede; - Kl 8 iaften stod endnu Alle Møller ved Byens nordlige Ende.
Marie Kokkepige kom i Middagsstunden til Høruphav, men havde ikke kunnet bjerge de Effekter, vi havde tilbage i Muus Lejlighed, Marie Stuepige ville ikke gaa bort med hende, fordi hun endnu havde sin Kommode staaende deroppe; jeg haaber imidlertid, at hun senere er kommen vel derfra, om end Kommoden er ladt i Stikken.
At Folkene i Løbegravene sloges saa slet, er en Følge af den Demoralisation, som var udbredt blandt de forskellige Infanteri- og Artilleri-Afdelinger. Overkommandoen havde underrettet Krigsministeriet baade herom, om Stillingens Beskaffenhed i det Hele samt andraget om, at Stillingen maatte opgives, men havde faaet Afslag derpaa.
Om Mandagen saa vi Ingen Post fra Korsør, jeg faar derfor vistnok 2 Breve fra Dig imorgen, jeg længes meget efter at høre hvorledes Børnene har det. Giv dem Alle Tre et kærligt Kys fra deres Fader, hils Dine Forældre og Jutta og vær selv kjærligst hilset fra Din Hilmar.
Ordforklaringer:
(1) Tallene opgøres i dag til følgende: 1.669 døde og sårede samt 3.131 fanger og desertører.
(2) Glode du Plat blev dødeligt såret, ramt af geværkugler, den 18. april 1864.
(3) Carl Castenschiold var under Stormen på Dybbøl kommandør i Skanse 2.
(4) Johan Anker blev betragtet som en af heltene fra Dybbøl.
Kildehenvisning:
Inge Adriansen: Krig og kærlighed i 1864. Breve mellem Sønderborgs borgmesterpar Hilmar og Olufa Finsen. Historisk Samfund for Als og Sundeved 1998, s. 98-100.
![Hilmar Finsen Hilmar Finsen](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2025-01/Hilmar%20Finsen%20-%20DKB%20-%20redigeret_0.png?itok=S1a-zCZ0)
Hilmar Finsen. Udateret fotografi.
Det Kgl. Bibliotek.