Sprogpatent af 29. marts 1844
Patent vedtaget af Christian 8. den 29. marts 1844, der fastlagde, hvem der måtte tale dansk i Den slesvigske Stænderforsamling. Det ville således kun gælde dem, der var ikke-tysktalende. Patentet var især rettet mod Peter Hiort Lorenzen, der i 1842 havde fastholdt at tale dansk i stænderforsamlingen.
Sprogpatentet vakte vrede blandt den danske befolkning, og det fremkaldte en følelse af at være forladt af kongen. Den skarpe kritik, der især blev rejst af Den Slesvigske Forening mod Sprogpatentet, blev optakten til mødet på Skamlingsbanken den 4. juli 1844.
Kgl. Patent ang. Brugen af det danske Sprog i den slesvigske Stænderforsamling. 29. Marts 1844. Lov Nr. 48.
Vi Christian den Ottende etc. etc. Gjøre vitterligt: Vi have anseet det fornødent at være betænkte paa Lovforskrifter, hvorved der sikkres de dansktalende Medlemmer af Vor troe Provindsialstænder-Forsamling for Hertugdømmet Slesvig en Virksom Deeltagelse i Sammes Forhandlinger. Vi have ifølge deraf, og da der ikke af Vor troe Slesvigske Stænderforsamling efter den ved Vort allerhøjeste Rescr. af 2. Decbr. 1842 til Forsamlingen udgaaede Opfordring er blevet angivet passende Midler til Opnaaelsen af dette Øiemed, maattet finde Os foranledigede til at beslutte, at efterfølgende for deres forestaaende Forsamling provisorisk i Kraft trædende Anordning skal forelægges Vore troe Slesvigske Provindsialstænder til Raadgivning, og forbeholde Vi Os efter at have modtaget deres Betænkning derom at tage nærmere Beslutning.
§ 1. De Medlemmer af den Slesvigske Provindsialstænderforsamling, som ikke tiltroe sig at være det tydske Sprog tilstrækkelig mægtige for at kunne betjene sig deraf ved deres Foredrag i Forsamlingen, og som af denne Grund ved deres Foredrag i Forsamlingen ville bruge det danske Sprog, have strax i den første Session, efter at Forsamlingen af Vor Commissarius er erklæret at være aabnet, eller, saafremt de først senere indtræde i Forsamlingen, i den første Session, som de bivaane, forinden der gaaes over til Dagsordenen, at tilkjendegive Forsamlingen deres Hensigt at ville betjene sig af det danske Sprog ved deres Foredrag. De i saa Henseende afgivne Erklæringer, angaaende hvilke ingen Forhandling maa finde Sted, blive at tage til Protocollen. Med Hensyn til de i Aabningsmødet afgivne Erklæringer skeer dette ved et Medlem af Forsamlingen, som hertil udnævnes af Vor Commissarius.
§ 2. De Foredrag, som ifølge de i Overensstemmelse med foranstaaende Forskrift afgivne Erklæringer af Medlemmer af Forsamlingen under Sammes Forhandlinger holdes i det danske Sprog, blive i det tydske Sprog at tage til Protocollen, og med Hensyn hertil skulle de Hjælpesecretairer ved Protocolførelsen, som i Overensstemmelse med Patentet af 20. Aug. 1841 af Os Allernaadigst udnævnes, være saavel det danske, som det tydske Sprog fuldkommen mægtige.
§ 3. Naar Medlemmer af Forsamlingen, som ved deres Foredrag bruge det danske Sprog, ville stille Andragender, som i Overensstemmelse med Forretningsordenen skulle indleveres skriftlig, og disse Andragender af dem ere forfattede i det danske Sprog, saa have de ved en af Hjælpesecretairerne at lade samme oversætte i det tydske Sprog og tilligemed det af dem forfattede Andragende at indlevere Oversættelsen til Præsidiet, hvilken sidste bliver at benytte ved Forhandlingen i Forsamlingen.
Kildehenvisning:
Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943. H. Hagerup’s Forlag 1943, s. 72-73.