Franciska Clausen var på mange måder forud for sin tid. 

Allerede som 17-årig rejste hun væk fra hjemstavnen Aabenraa for at dygtiggøre sig i billedkunst, og inden hun var fyldt 30 år, havde hun boet i byer som Berlin, München og Paris. I de europæiske storbyer havde hun lært af samtidens nyskabende kunstnere og udviklet en unik stilart præget af et skarpt æstetisk blik og en eksperimenterende tilgang til kunsten.

Franciska Clausens kunst var alsidig, og det hylder en ny opera, der er skabt på initiativ af foreningen ’Opera På Grænsen’ i samarbejde med ensemblet Lydenskab.

”Franciska Clausen var ikke en traditionel person. Hun var en verdenskunstner med en enorm alsidighed i sit virke. Det stod derfor hurtigt klart, at det her ikke skulle være en traditionel fortælling, som ellers ofte er tilfældet i opera”, siger Thea Vesti Pedersen, der er forestillingens kunstneriske leder samt klassisk guitarist i Lydenskab. 

Operaen, der har fået titlen ’Franciska – Efterbilleder til fremtiden’, er inddelt i 12 dele, som hver især repræsenterer et af Franciska Clausens kunstværker. Det er scenograf og billedkunstner Sophie Hjerl og, der har udvalgt de 12 værker, som komponist Bo Gunge så har lavet musik til, mens forfatter og digter Gerd Laugesen har skrevet tekster. På den måde har de forskellige kunstretninger fået lov til at møde og påvirke hinanden.

”Vi har gennem hele processen haft fokus på samskabelse. Vi har mødtes på Ørslev Kloster og dykket ned i kunstværkerne og fortolket dem på forskellig vis. Det er ikke et blik, der er rigtigt, på en kunstner, og på den her måde bliver operaen en hyldest til det abstrakte. Vi skal ikke altid kunne forstå alting, men blot evne at være åbne over for det nye”, siger Thea Vesti Pedersen. 

Kunsten er altid i bevægelse

I operaens verden kalder man tekstforfatteren for ’librettist’ og selve teksten for en ’libretto’. Det er første gang, at Gerd Laugesen har skrevet en libretto til en opera, og opgaven har optaget hende enormt. 

”Jeg har gået i barndomshaven i Aabenraa og Der Sturm i Berlin. Jeg har skrevet skitser i Baren på Montparnasse i Paris, hvor hun også har siddet og tegnet. Og jeg har været optaget af geometri, for Franciska Clausen arbejdede i cirkler og skitserede verden op omkring sig, og geometria betyder opmåling af land. Franciska Clausen var et grænsemenneske, og hun gik på tværs af kunstarter. Hun var avantgarde, før selve ordet fandtes, hun var i bevægelse og klippede verden op i collager, hun fandt nyt alle steder, i genmskin fra en gaffel, i et dameblad. Hun sagde selv, at hun ledte efter et lille fugtigt paradis, der hvor malingen endnu ikke er tør”, siger Gerd Laugesen. 

“Jeg ser vores opera som noget, der hele tiden kan blive til noget andet. Vi prøver at lære af hendes tilgang til kunsten. Vi lever jo lige nu, og kunsten er stadig i bevægelse, på vej et sted hen, og vi følger efter. Vi laver en opera til fremtiden,” tilføjer Gerd Laugesen.

I operaen skal de fire solister spille karakterer, der afspejler et udtryk af kunstneren Franciska Clausen. For mens hun begyndte som avantgardist, udviklede hun også udtryk inden for bl.a. modernismen, surrealismen, design- og plakatkunst samt portrætmaleri.

“Franciska Clausen kan og skal ikke sættes i bås, hendes billeder vil altid sitre. Hun søgte konstant mod nye former, kvadrater, cirkler. Måder, der kunne åbne verden op på ny. Hun beskrev også sig selv som et ‘øjemenneske’”, siger Gerd Laugesen.

Opera er en totaloplevelse

En af operaens dele hedder ’Sommerfuglen’ og er baseret på et maleri af samme navn fra 1926. Det skal fremføres af sopranen Clara Gunge.

”Udtrykket i maleriet er meget surrealistisk, og man ved ikke, om det er dag eller nat. Det flugter godt med musikken, som jeg gjorde mig bekendt med før maleriet”, siger Clara Gunge, der er uddannet fra Operahøjskolen i Stockholm samt Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. 

Hun glæder sig til at prøve kræfter med en mere utraditionel opera.

”Omdrejningspunktet i opera er normalt den dramatiske fortælling. Der er nogle, der skal mødes, og så opstår intriger, konflikter og kærlighed. Men det her bliver i højere grad en udforskning af Franciska Clausens indre liv, og hvilken kunst det medførte. Librettoen er utrolig poetisk, og det bliver helt klart noget andet, end hvad jeg har prøvet før. Jeg skal spille karakteren ’Grid’, der skaber systemer. Jeg glæder mig meget”, siger Clara Gunge.

”For mig er opera en totaloplevelse for kroppen. Det tager lang tid at få al musikken ind i kroppen, og det er den proces, jeg er i nu. Det skal indstuderes, så når vi kommer til fremførelsen, så glemmer man næsten sig selv og bliver et medium for det udtryk, komponisten og librettisten har skrevet ned. Det er nærmest terapeutisk for mig”, tilføjer operasangeren, der bliver en del af et genremøde, når hun sammen med operasangerne Sophie Haagen og Jakob Bloch Jespersen skal synge med Kira Skov, der har en lang karriere inden for rytmisk musik bag sig.  

Genkendelige former 

Komponist Bo Gunge har tidligere samarbejdet med foreningen ’Opera På Grænsen’. Det var i forbindelse med 100-året for Genforeningen, hvor han skrev både musik og tekst til operaen ’Grænsemageren’ om politikeren H.P. Hanssen. Dengang skrev han ud fra et stort historisk materiale, der skulle fortælle om H.P. Hanssens arbejde med at få grænsen rykket. Denne gang har han skrevet musik ud fra Franciska Clausens kunstværker.

“At fortolke billeder er jo en måde at gribe til musikken på. Det er noget med at studere værkerne, klippe dem i stykker og sætte dem sammen igen på nye måder”, siger Bo Gunge.

”Jeg kan godt lide at lade fraserne være fjerlette og flydende. Det er en inspiration, der især kommer fra jazz”, siger Bo Gunge og henviser til Darth Vaders tema fra science fiction-sagaen ’Star Wars’ som et eksempel på modsætningen til de bløde fraseringer. 

”Her er tonerne alt andet end fjerlette”, tilføjer han.

Bo Gunge forklarer, at musikken til operaen fortrinsvist bliver opbygget i genkendelige formler, der gør det nemmere for musikerne at huske det hele. De seks musikere fra ensemblet Lydenskab (guitar, kontrabas, violin, fløjte, cello og saxofon) skal nemlig indgå som statister i forestillingen.

”Det stiller nogle helt specifikke krav til musikken, så den fortsat er fængende, men også kan læres udenad. Konkret betyder det, at den skal have en række faste perioder med genkendelige afsnit”, siger Bo Gunge. 

Syv unikke shows

Operaen om Franciska Clausen har premiere torsdag den 6. marts på Folkehjem i Aabenraa. Herefter kommer den ud i landet og spiller på fem forskellige museer, inden det hele kulminerer med en forestilling i Takkelloftet, der er den mindste scene i Operaen i København. 

“Det er nogle meget forskellige rum, vi skal optræde i. I Frederikshavn bliver det meget småt, mens det på Sønderborg Slot bliver en del større. Vi har forsøgt at behandle det på den måde, at scenografien i sig selv bliver et kunstværk, som man kan betragte fra forskellige sider og træde ind i. Det betyder også, at hver forestilling bliver en unik oplevelse”, lyder det fra Thea Vesti Pedersen, kunstnerisk leder.