160-året for krigsudbrud mindet

Både ved Dannevirke, ved mindesmærket på Königshügel, og efterfølgende ved soldatergraven på kirkegården ved St. Andreas Kirke i Haddeby er begivenhederne ved udbruddet af Den 2. Slesvigske krig blevet markeret.

Den 2. og 3. februar 1864 var der træfninger ved Jagel Selk og Königshügel. De faldne på begge sider blev mindet. Men begivenheden, der har sat sig de dybeste spor i Danmarkshistorien, er den danske hærs tilbagetrækning fra Dannevirke. Det er skildret, så ingen glemmer det, af Niels Simonsens maleri: ’Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864’. Billedet er fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

I december 1863 var en tysk forbundshær under østrigsk og preussisk ledelse uden kamp rykket ind i Holsten. De tyske stater krævede Novemberforfatningen ophævet og truede med ellers at fortsætte op i Slesvig. Den danske regering afviste atter, og den 1. februar 1864 gik østrigske og preussiske tropper ind i Slesvig, hvorved krigen var en realitet.

Novemberforfatningen, eller Grundlov for Slesvigs og Danmarks fælles anliggender, blev vedtaget i Rigsdagen den 13. november 1863, men først underskrevet den 18. november af den nye konge Christian 9., der blev konge efter at Frederik 7. var død den 15. november. Novemberforfatningen var afløsning for Fællesforfatningen af 1855. Den var et brud med den danske regerings løfte fra fredsslutningen efter Første Slesvigske Krig 1851/52 om ikke at knytte hertugdømmet Slesvig tættere til kongeriget Danmark, end hertugdømmet Holsten blev det. Med Novemberforfatningen blev Ejderpolitikken genoptaget.

Derfor var de tyske og østrigske tropper rykket fra Holsten frem mod Dannevirke. 

Det udløste 2. slesvigske krig i 1864 og dermed Helstatens undergang, men det er en anden historie. 

Beslutningen om tilbagetoget blev taget af et krigsråd om aftenen den 4. februar 1864, og allerede dagen efter forlod de første tropper deres stillinger. De sidste fortropper forlod forpostterrænet mellem kl. 23 og 24 om aftenen. 

Med beslutningen om tilbagetog traf hærledelsen den beslutning, fjenden allermindst ønskede, fordi muligheden for en hurtig afgørelse af krigen forsvandt.

Historiker og medarbejder i Grænseforeningen, Stefan Pajung, holder i den kommende tid foredrag i Grænseforeningens regi om general de Meza. Det var ham, der var øverstkommanderende for de danske styrker ved Dannevirke.

”Han ser på hærens tilstand og den situation, den er i. Den er underlegen i antal, og kan omgås ved begge flanker. Øst for Dannevirke kunne de tyske og østrigske tropper gå over Slien, vest for Dannevirke var de ellers svært gennemtrængelige vådområder frosset til. Så det ikke muligt at forsvare stillingen ved Dannevirke”, fortæller Stefan Pajung.

Han tilføjer, at hvis hæren omringes, er krigen tabt. Så de Meza vælger den eneste logiske og fornuftige beslutning, nemlig at trække sig tilbage til stillingen ved Dybbøl.

”Preusserne var både mandskabsmæssigt og materielt overlegne, så det var et spørgsmål om tid. Men ved Dybbøl kunne krigen trækkes i langdrag, og der var håb om at få de europæiske stormagter til at gribe ind.”

Stefan Pajung fortæller videre, at tilbagetrækningen af mange i eftertiden er blevet opfattet som et stort nederlag. 

”I virkeligheden skete tilbagetrækningen til Flensborg med mindre tab, når man ser på krigen i 1864 som helhed. Ganske få danske soldater omkommer på grund af kulden på strækningen mellem Flensborg og Dybbøl. De store tab kommer først, da kampene om Dybbøl kommer i gang”.

Men det er også en anden historie.

Danevirke Museum holdt søndag 1864-dag, hvor museumsleder Lars Erik Bethge guidede omkring 30 besøgende rundt på en gåtur langs og på Danevirke.

Omkring 200 mennesker lagde i løbet ad dagen vejen forbi museet. Men som Lars Erik Bethge siger til næste udgave af magasinet Grænsen:

”Dannevirke kommer ikke til at spille den ønskede rolle i krigen 1864”.

Der ligger stadig faldne efter slagene den 2. og 3. februar ved Jagel Selk og Königshügel, og en forsamling på 30-40 mennesker var lørdag mødt op for at æres og mindes de faldne på begge sider.

”Soldaterne er langt væk fra os i tid, og de var også langt hjemmefra. vi beder for alle ofre for krig og ufred”, pastor Kai Hansen i sin bøn på kirkegården ifølge Flensborg Avis.