Forbundskansler Olaf Scholz: ”Verden vil i fremtiden ikke længere være den samme”

Ærede fru formand! Kære kolleger! Kære medborgere!

Den 24. februar 2022 markerer en ny æra i vores kontinents historie. Den russiske præsident Putin har ud af ingenting koldblodigt startet en angrebskrig ved at invadere Ukraine – med en eneste grund: Friheden hos befolkningen i Ukraine drager hans eget undertrykkelsesregime i tvivl. Det er menneskeforagt. Det er i strid med folkeretten. Det kan ikke retfærdiggøres af noget eller nogen overhovedet.

De forfærdelige billeder fra Kiev, Kharkiv, Odessa og Mariupol viser, at Putin overhovedet ikke har nogen skrupler. Den himmelråbende uretfærdighed, ukrainernes smerte; det er vi alle sammen meget berørt af.

Jeg er godt klar over, hvilke spørgsmål borgerne i disse dage stiller, når de om aftenen står ved køkkenbordet, hvilke bekymringer, der beskæftiger dem i lyset af de forfærdelige nyheder om krigen. Mange af os kan godt huske vores forældres eller bedsteforældres beretninger om krigen, og de unge kan næsten ikke fatte det: Krig i Europa. Mange af dem giver udtryk for deres forfærdelse – i hele landet, også her i Berlin.

Vi oplever en ny æra og det betyder: Verden vil herefter aldrig være den samme som før. I princippet drejer det sig om spørgsmålet, om magt kan bryde retsstatsprincipper, om vi tillader Putin at stille urene tilbage til stormagternes tid i det 19. århundrede, eller om vi har kræfter til at sætte grænser for krigsmagere som Putin.

Det kræver, at vi er stærke.

Ja, vi ønsker og vil sikre vores frihed, vores demokrati og vores velfærd. Jeg er Dem, fru formand, meget taknemmelig for, at jeg i dag får mulighed for at dele Forbundsregeringens holdninger med Dem på dette ekstraordinære møde. Jeg takker også formændene for alle demokratiske partigrupper i Forbundsdagen for, at de har bakket op om dette møde.

Mine damer og herrer, med invasionen af Ukraine vil Putin ikke kun slette en uafhængig stat fra verdenskortet. Han smadrer den europæiske sikkerhedsorden, sådan som den har haft gyldighed i næsten et halvt århundrede siden slutdokumentet fra Helsinki. Han placerer sig også udenfor hele det internationale statsfælleskab.

Vores ambassader har i de seneste dage sammen med Frankrig over hele verden plæderet for, at de russiske aggressioner i Sikkerhedsrådet i De Forenede Nationer kaldes med rette navn, nemlig at det er et infamt brud på folkeretten. Når man ser på resultatet fra mødet i Sikkerhedsrådet i New York, så har de absolut haft succes. Drøftelserne på mødet har vist, at vi ingenlunde står alene med vores indsats for fred. Vi fortsætter indsatsen med al kraft. Jeg er meget taknemmelig for det resultat, som vores udenrigsminister Baerbock har opnået.

Kun ved at gøre brug af sin vetoret, og bruge den som en nødbremse, kunne Moskva – der trods alt er fast medlem af Sikkerhedsrådet – forhindre at blive dømt. Sikke en skændsel!

Præsident Putin taler i den forbindelse om sikkerhed, der ikke kan deles. Men i virkeligheden vil han netop opdele kontinentet med våbens magt og genskabe gammelkendte indflydelsessfærer. Det har konsekvenser for Europas sikkerhed. Ja, på sigt er sikkerhed i Europa ikke muligt imod Rusland. Men i den nære fremtid sætter Putin denne sikkerhed over styr. Det skal siges meget tydeligt.

Vi tager den udfordring op, som tiden har stillet os overfor – nøgternt og fast besluttet.

Nu har vi fem opdrag til handling foran os.   

For det første. Vi skal hjælpe Ukraine i denne fortvivlede situation. Det har vi også gjort i stor stil i de seneste uger, måneder og år. Men med invaderingen af Ukraine befinder vi os i en ny tid. I Kiev, Kharkiv, Odessa og Mariupol forsvar befolkningen ikke kun deres hjemland. De kæmper for frihed og deres demokrati, for værdier, som vi deler med dem.

Som demokrater, som europæere står vi side om side med dem, på den rigtige side af historien.

I torsdags har præsident Putin med sin invadering af Ukraine etableret en ny virkelighed. Denne nye virkelighed kræver et entydigt svar, og det har vi givet. Som De ved, besluttede vi i går, at Tyskland vil levere våben til Ukraine, således at de kan forsvare deres land.

Det er det eneste svar, der kunne gives på Putins aggression.

Mine damer og herrer, vores opdrag nummer to er, at vi får Putin væk fra hans krigeriske kurs. Krigen er en katastrofe for Ukraine. Men krigen vil også vise sig at være en katastrofe for Rusland.

Sammen med EU-stats- og regeringschefer har vi vedtaget en sanktionspakke af hidtil ukendt omfang. Vi afskærer russiske banker og statsvirksomheder fra finansieringer. Vi forhindrer eksport af fremtidsteknologier til Rusland. Vi har fokus på oligarker og deres monetære investeringer i EU. Hertil kommer sanktioner mod Putin og personer i hans direkte omgivelser samt begrænsninger ved udstedelse af visa til officielle russiske personer.

Og vi udelukker vigtige russiske banker fra bankernes kommunikationsnetværk SWIFT. Dette punkt blev vi i går enige om med stats- og regeringscheferne fra de økonomisk stærkeste demokratier inden for EU.

Lad os være ærlige: Putin vil ikke ændre sin kurs med dags varsel. Men den russiske ledelse vil allerede meget snart kunne mærke, hvor høj en pris den betaler. Alene i sidste uge faldt de russiske børskurser med mere end 30 procent. Det viser, at vores sanktioner virker. Og vi forbeholder os yderligere sanktioner, uden overhovedet at tænke på begrænsninger.

Vores rettesnor er fortsat spørgsmålet: Hvordan kan vi ramme de ansvarlige hårdest? Dem, det drejer sig om, og ikke den russiske befolkning!

For det er Putin, ikke den russiske befolkning, der har besluttet sig for at føre krig. Derfor skal det også siges tydeligt: Denne krig er Putins krig.

For mig er denne skelnen vigtig; fordi forsoningen mellem tyskere og russere efter Anden Verdenskrig er og bliver ved med at være et vigtigt kapitel i vores fælles historie.

Jeg ved, hvor vanskeligt netop de mange mennesker, der bor i Tyskland, men er født i Ukraine eller i Rusland, har ved at klare den aktuelle situation. Derfor skal vi ikke tillade, at denne konflikt mellem Putin og den frie verden fører til, at der rippes op i gamle sår, eller at der sker nye uoverensstemmelser.

Der er én ting mere, som vi ikke må glemme: I de seneste dage har borgerne i mange russiske byer protesteret mod Putins krig, og de har accepteret, at det kunne medføre anholdelser og sanktioner.

Det er noget, som kræver mod og stor tapperhed.

Tyskland står i dag side om side med befolkningen i Ukraine. Vores tanker og vores medfølelse går i dag til ofrene for den russiske angrebskrig. På samme måde støtter vi alle de mennesker i Rusland, der har mod til at gøre modstand mod Putins magtapparat og nægter at acceptere hans krig mod Ukraine. Vi ved: De er mange.

Til alle dem siger jeg: I må ikke give op! Jeg er helt sikker: Frihed, tolerance og menneskerettigheder vil også komme til at gælde i Rusland.

Mine damer og herrer, den tredje store udfordring ligger i at hindre, at Putins krig breder sig til andre lande i Europa. Det betyder: At vi uden forbehold står ved vores pligt til at bistå i NATO.

Det har jeg også sagt til vores allierede i Mellem- og Østeuropa, som frygter for deres sikkerhed. Præsident Putin bør ikke undervurdere vores beslutsomhed til at forsvare enhver kvadratmeter af NATO-området sammen med vores allierede.

Vi mener det meget alvorligt. Når et land bliver optaget i NATO, er det forbundet med vores vilje til at være partner i alliancen, til at forsvare dette land på samme måde som vi forsvarer vores eget.

Det tyske Forbundsværn har allerede udvidet sin støtte til de østlige NATO-medlemmer og vil fortsætte med dette. Det er et vigtigt signal, og i den forbindelse vil jeg gerne sige tak til vores forsvarsminister. I Litauen, hvor vi står i spidsen for NATOs indsats, har vi øget vores tropper. Vores indsats i forbindelse med Air Policing i Rumænien har vi forlænget og udvidet. Vi ønsker at deltage i en ny NATO-enhed i Slovakiet. Vores flåde hjælper med ekstra skibe, når Nordsøen og Østersøen samt Middelhavet skal sikres. Og vi er parate til også at deltage med antiluftskytsmissiler til at forsvare luftrummet hos vores allierede i Østeuropa.

Vores soldater har de sidste dage ikke haft meget tid til at forberede sig til disse opgaver. Jeg siger Tak til dem, sikkert også på Deres vegne.

Tak for jeres vigtige indsats, netop i disse dage.

Mine damer og herrer, i lyset af den nye æra, som vi på grund af Putins aggression nu befinder os i, lyder vores målestok: Vi gør, hvad der er brug for med henblik på at sikre freden i Europa. Hertil vil Tyskland yde sit solidariske bidrag. Men det er ikke nok, at vi klart og utvetydigt giver udtryk for det i dag, fordi det tyske Forbundsværn har her brug for nye, stærke kvalifikationer.

Og det er det fjerde punkt, der ligger mig på sinde, mine damer og herrer. Hvis man læser Putins historieskabende afhandlinger, hvis man har set hans offentlige krigserklæring over for Ukraine i tv, eller hvis man – som jeg – for nyligt personligt har talt med ham i flere timer, så kan man ikke længere være i tvivl: Putin vil opbygge et russisk imperium. Han vil grundlæggende skabe nye forhold i Europa efter sine egne forestillinger, og her viger han ikke tilbage for militær vold. Det ser vi i dag i Ukraine.

Derfor må vi spørge os selv: Hvilke kvalifikationer har Putins Rusland, og hvilke kvalifikationer har vi brug for – i dag og i fremtiden – hvis vi skal hamle op med denne trussel?

Én ting er klart: Vi skal investere væsentligt mere i Tysklands sikkerhed, for på denne måde at beskytte vores frihed og vores demokrati.

Det er en stor national kraftanstrengelse. Målet er et effektivt, topmoderne, avanceret Forbundsværn, der kan give os en pålidelig beskyttelse.

På sikkerhedskonferencen i München for en uge siden sagde jeg: Vi har brug for flyvemaskiner, som kan flyve, skibe, der kan stikke til søs og soldater, der er udstyret optimalt til deres opgaver. Det er det, det drejer sig om, og det kan vel godt opnås i et land af vores størrelse og med vores betydning for Europa.

Men lad os se det i øjnene: Bedre udstyr, moderne materiel, mere personale – alt dette koster mange penge. Til dette formål vil vi oprette en ekstra pulje til Forbundsværnet, og jeg er taknemmelig for, at finansminister Lindner har givet tilsagn om sin støtte. Den tyske finanslov for 2022 vil som et engangsbeløb sætte 100 milliarder euro af til denne pulje. Pengene vil vi bruge til nødvendige investeringer og våbenprojekter. Fra dags dato vil vi hvert år investere mere end to procent af bruttonationalproduktet i vores forsvar. Mine damer og herrer, jeg henvender mig her til alle partier i den tyske Forbundsdag: Lad os sikre denne særlige pulje ved at forankre den i vores grundlov.  

Der er en ting, jeg vil tilføje: Vi har ikke kun sat os dette mål, fordi vi har forpligtet os overfor vores venner og allierede til at øge vores forsvarsudgifter frem til 2024 til to procent af vores BNP. Vi gør det også for vores egen skyld, for vores egen sikkerhed, velvidende, at ikke alle trusler i fremtiden vil kunne holdes i ave med midlerne fra Forbundsværnet. Derfor har vi brug for et stærkt udviklingssamarbejde.

Derfor vil vi styrke vores modstandskraft, teknisk og samfundsmæssigt, for eksempel mod cyberangreb og desinformationskampagner, mod angreb på vores kritiske infrastruktur og kommunikationskanaler. Og vi vil i teknologisk henseende være tidssvarende. Derfor er det for eksempel så vigtigt for mig, at vi – sammen med vores europæiske samarbejdspartnere og især Frankrig – bygger næste generation af jægerfly og tanks her i Europa. Disse projekter har højeste prioritet for os.

Indtil de nye jagerfly er klar til brug, vil vi i fællesskab videreudvikle Eurofighteren. Det er også positivt, at kontrakterne vedrørende Eurodronen i denne uge langt om længe kunne underskrives. Vi arbejder også fortsat på anskaffelse af den bevæbnede Heron-drone fra Israel. Hvad den nukleare andel angår, vil vi i god tid finde en moderne erstatning for de forældede Tornado-jetjæger. Eurofighteren skal gøres klar til Electronic Warfare. Kampflyet F-35 kommer i betragtning som hangarfly. Og endelig, mine damer og herrer, vil vi gøre mere for at garantere en sikker energiforsyning i Tyskland.

Den tyske regering har allerede indledt et vigtigt skridt i den retning. Og vi skal ændre kurs – ændre kurs for at overvinde vores importafhængighed af enkelte energileverandører. For begivenhederne i de seneste dage og uger har jo vist os: En ansvarsbevidst, fremadskuende energipolitik er ikke kun afgørende for vores økonomi og vores klima, men er også afgørende for vores sikkerhed. Derfor gælder: Jo hurtigere vi kan fremme udbygningen af vedvarende energier, jo bedre er det.

Og vi er på rette vej. Vi ønsker som industriland at være CO2-neutrale senest i 2045. Med dette mål for øje skal vi træffe vigtige beslutninger, som for eksempel at opbygge en kul- og gasreserve. Vi har besluttet at forhøje kapaciteten af naturgaslagrene via de såkaldte Long Term Options med to milliarder kubikmeter. Desuden vil vi efter aftale med EU købe yderligere mængder naturgas på verdensmarkederne. Og endelig har vi besluttet hurtigt at bygge to LNG-terminaler i Brunsbüttel og Wilhelmshaven. I den forbindelse vil jeg gerne eksplicit takke økonomiminister Habeck for hans støtte.

Det, som er nødvendigt på kort sigt, kan også kombineres med de ting, der på lang sigt alligevel vil være brug for, hvis vi skal lykkes med transformationen. En LNG-terminal, som vi i dag lever gas til, kan i morgen også bruges til grøn brint.

Og naturligvis holder vi i alt dette også øje med de høje energipriser. Putins krig har på det seneste sørget for en yderligere stigning. Derfor har vi i sidste uge aftalt en pakke til udgiftslempelse, hvor vi afskaffer afgiften på vedvarende energier allerede i indeværende år, forhøjer skattefradraget til pendlere, yder tilskud til varmeomkostninger for lavtlønsgrupper, tilskud til familier og giver skattelettelser.

Forbundsregeringen vil sætte disse ting hurtigt i værk. Vores budskab er klart: I denne situation lader vi ikke vores borgere og virksomheder stå alene tilbage.

Mine damer og herrer, den nye æra rammer ikke kun Tyskland; den rammer hele Europa. Og også dette indebærer en udfordring og en chance på samme tid. Udfordringen består i at styrke den Europæiske Union på lang sigt og på en bæredygtig måde. Chancen ligger i, at vi holder fast ved vores sammenhold, sådan som vi har bevist det i de seneste dage, hvor stikordet er ”sanktionspakke”. For Tyskland og for alle EU-medlemslande betyder det, at man ikke kun spørger om, hvad man kan få ud af Bruxelles til gavn for ens eget land, men ved at spørge: Hvad er den bedste beslutning for fællesskabet?

Europa udgør rammen for vores handlinger. Kun når vi forstår dette, vil vi kunne stå imod vores tids udfordringer.

Og hermed er jeg kommet til det femte og sidste punkt. Putins krig betyder store ændringer – også for vores udenrigspolitik. Så meget diplomati som muligt, uden at være naiv, dette krav opretholdes. Men ikke at være naiv betyder også, at man ikke kun skal tale sammen for samtalens skyld.

En ægte dialog kræver, at begge sider er parate til den. Dette beredskab mangler åbenbart på Putins side, og denne mangel er ikke først opstået inden for de seneste dage og uger.

Hvad betyder det for fremtiden? Vi vil ikke vægre os ved at føre en dialog med Rusland. Selv i den aktuelle, ekstreme situation er det diplomatiets opgave at holde dialogkanalerne åbne. Alt andet er efter min mening uforsvarligt.

Mine damer og herrer, vi ved, hvad vi står for, også med baggrund i vores egen historie. Vi står for inde for fred i Europa. Vi vil aldrig finde os i, at vold bruges som politisk middel. Vi vil altid kæmpe for en fredelig løsning af konflikter. Og vi vil ikke helme, før freden i Europa er sikret.

Her står vi ikke alene, men sammen med vores venner og samarbejdspartnere i Europa og hele verden. Vores vigtigste styrke er vores samarbejder og alliancer. Det er på grund af dem, at vi i mere end 30 år har kunnet prise os meget lykkelige i vores land. At leve i et forenet Tyskland, med velstand og i fred med vores naboer.

Hvis vi ønsker, at disse seneste 30 år ikke skal være en historisk undtagelse, må vi gøre alt for at holde sammen på det europæiske fællesskab, at styrke NATO, at sørge for endnu tættere relationer til vores venner, partnere og ligesindede over hele verden. Jeg er meget optimistisk med hensyn til, at det vil lykkes for os. For sjældent har vi og vores samarbejdspartnere været så beslutsomme og så enige.

I disse dage er det, vi står sammen om: At vi kender den styrke, der kommer fra frie demokratier. Vi ved: At det, som er baseret på en bred samfundsmæssig og politisk konsensus, kan bestå, også i den nuværende tid og også i fremtiden. Derfor takker jeg Dem og alle partier, der er repræsenteret i Forbundsdagen, som med overbevisning har fordømt den russiske invadering i Ukraine som det det er: Et angreb på en uafhængig stat, på fredsordenen i Europa og i hele verden, som ikke kan retfærdiggøres på nogen måde. Beslutningsforslaget fra i dag er et klart udtryk herfor.

Jeg takker alle dem, der i disse dage står op mod Putins krig og som forsamles her i Berlin og andre steder til fredelige demonstrationer. Og jeg takker alle dem, der i disse tider sammen med os står for et frit og åbent, retfærdigt og fredeligt Europa. Vi vil forsvare det.

Talen er oversat for Grænseforeningen af statsautoriseret translatør Doris Hansen.