Højrebølge skyller ind over Tyskland
Tæt på hver tredje har stemt på det højreekstreme parti Alternative für Deutschland (AfD) ved to landsdagsvalg i det tidligere Østtyskland. Det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), ser med bekymring på valgresultaterne.
Af Poul Struve Nielsen
En politisk højrebølge skyller ind over Tyskland ved de landdagsvalg, der finder sted i disse uger. Det er noget af en efterårsstorm, de etablerede partier er kommet ud i.
Den 1. september skete der et markant højreskred ved landsdagsvalgene i forbundslandene Thüringen og Sachsen, og den 22. september er der landdagsvalg i Brandenburg.
I Thüringen vandt det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) valget med 32,8 procent af stemmerne med den kontroversielle politiker Björn Höcke som spidskandidat. Her klarede to af regeringspartierne, De Grønne og det liberale parti, FDP, ikke spærregrænsen på fem procent, så de er udenfor landdagen i valgperioden. Tysklands største borgerlige parti, CDU, blev det næststørste parti med 23,6 procent af stemmerne.
I Sachsen fik AfD 30,6 procent af stemmerne. CDU blev dog det største parti med 31,9 procent af stemmerne.
I Sydslesvig står AfD ikke nær så stærkt.
Partiet er ikke repræsenteret i byrådet i Flensborg, hvor det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), blev størst ved kommunalvalget sidste år.
Men ved valget til Europa-Parlamentet fik AfD lidt over 10 procent af stemmerne i Slesvig-Holsten. Og alle andre steder end Flensborg fik de repræsentanter valgt ind i de demokratiske forsamlinger. I amtsrådet i Nordfriesland har AfD været repræsenteret siden 2018, men ved valget sidste år, gik de frem fra to til fire mandater.
”Vi står sammen for at holde dem udenfor indflydelse. De har ikke afgørende indflydelse. Men de formår alligevel at komme i avisen og præsentere sig på en måde, så folk kunne tænke: ’det er et almindeligt parti’. De bruger deres position i amtsrådet til at profilere sig. Når man ser, hvad han skriver på sociale medier, er der ingen tvivl om, at deres politiske leder, Kurt Kleinschmidt, er fascist. Men han er farlig, for han er velformuleret og karismatisk. Han er en ulv i fåreklæder. Han udgiver sig for at være demokrat, men han er fascist”, siger Jörn Fischer, som er medlem af amtsrådet i Nordfriesland for SSW).
Hvis man ser på, hvem der repræsenterer AfD andre steder i Tyskland, så har Björn Höcke, spidskandidaten i Thüringen, en dom for at bruge sloganet ’Alles für Deutschland’, der stammer fra Sturmabteilung (SA), Hitlers voldsparate gruppe. Det er en voldsom historisk reference.
”SA står for den vulgære, direkte og tydelige fysiske gadevold, som virker afskrækkende på den tyske befolkning”, sagde Johannes Lang, som er forsker i folkedrabspsykologi ved Dansk Institut for Internationale Studier i en artikel til Kristeligt Dagblad i anledning af 75-årsdagen for Krystalnatten, hvor jødiske butikker i Tyskland blev ødelagt og synagoger brændt ned.
Det uafhængige tyske medie Correctiv afslørede i januar indholdet af et møde med deltagelse af højtrangerende medlemmer af AfD, nynazister og erhvervsfolk på et hotel i Potsdam, som ligger nær Berlin og er hovedstad i Brandenburg, som er det næste forbundsland, der afholder valg til landdagen.
Indholdet på mødet kredsede om begrebet ’Remigration’ – at migranter skal tilbage, hvor de kommer fra. I Potsdam blev der ifølge Correctiv fremlagt en plan, som skitserer, at der er tre målgrupper, som skal forlade Tyskland for, som det formuleres, ”at tilbageafvikle tilflytningen af udlændinge”.
De tre målgrupper er asylansøgere, udlændinge med opholdstilladelse og ’ikke assimilerede statsborgere’. Det skabet alvorlig bekymring i det danske mindretal.
Landssekretær for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og byrådsmedlem i Flensborg, Martin Lorenzen, har tidligere til Grænseforeningens nyhedsbrev fortalt, at SSW ser AfD’s fremgang i meningsmålingerne som en trussel.
”Lige så snart vi hører ordet remigration, så er det meget farligt. Det kan vi som mindretalsparti kun tage afstand fra. Det retter sig mod de tyske statsborgere, der ikke er assimilerede. Som dansk mindretal siger vi, at vi ikke er assimilerede. Vi er integrerede. Vi vil ikke give afkald på vores danske sprog og kultur”, forklarede Martin Lorenzen i januar.
AfD ser ud til at stå med store, politiske sejre, som ikke umiddelbart kan bruges til noget. Tysklands forbundskansler Olaf Scholz opfordrer til, at de andre partier danner regeringer uden AfD.
Det tyske magasin Der Spiegel spørger i et interview Berlins borgmester Kai Werner fra CDU, om der er tætte vandtætte skotter mellem CDU og AfD, altså om det kan udelukkes, at CDU vil samarbejde politisk med AfD. Og det vil de ikke i Berlin, som udover at være en stor by og hovedstad har status som forbundsland og er omkranset af Brandenburg.
”Selvfølgelig. AfD bliver delvist ledet af nazier som Björn Höcke. De ønsker et andet politisk system. En demokrat kan aldrig samarbejde med dette parti”, svarer CDU-borgmesteren.
”Deres strategi er at normalisere det hele ved at lave samarbejde. Men vi har en klar holdning til, at vi ikke vil gå i deres fælde. AfD vil gerne have, at det bliver normalt at samarbejde med dem. Men så længe det er et ekstremistisk parti, siger vi helt klart, at dem kan vi ikke samarbejde med. Ellers samarbejder vi jo med demokratiets fjender. Og jeg kan ikke samarbejde med demokratiets fjender. Ikke engang om en cykelsti”, siger SSW’s Martin Lorenzen i ny artikel til Flensborg Avis.
Nu er AfD så ikke repræsenteret i byrådet i Flensborg, men i de to delstater i den del af Tyskland, der først i 1990 blev en del af forbundsrepublikken efter Berlinmuren og indhegningen, som adskilte Øst- og Vesttyskland, var væltet og fjernet, stemte næsten hver tredje vælger på AfD. Spørgsmålet er, hvor længe, man kan holde AfD uden for indflydelse.
”Det kan man kun så længe, de demokratiske partier har et flertal og kan samle sig. I Nordfriesland holder vi sammen, og her er det også lettere, fordi partiet ikke har så mange mandater. Men der kan komme sprækker i de andre partiers front mod AfD. Hvis man ikke formår at danne regering i Sachsen eller Thüringen, skal der være omvalg. Så kan man frygte, at de får absolut flertal”, siger Jörn Fischer.
Han har også et bud på, hvorfor partiet er blevet så stort nogle steder, og det handler ikke kun om migration, for der er ikke så mange migranter i Thüringen og Sachsen, at de kan genere nogen. Det handler om at forstå vælgerne og møde dem i øjenhøjde.
”De store partier, især det gamle arbejderparti SPD, har mistet deres kernevælgere, og de har mistet kontakten til de almindelige mennesker på arbejdsmarkedet, fordi de alle sammen er akademikere og levebrødspolitikere. Det er som i Danmark, hvor politikerne ikke kender til virkeligheden på vores arbejdspladser. De er ikke dårlige mennesker, men de har ikke fingeren på pulsen med hensyn til, hvad den almindelig befolkning tænker, og hvad deres problemer er. Det vinder AfD på”, slutter Jörn Fischer.
Nu er der så snart valg i Brandenburg, næste år skal hele Tyskland vælge en ny forbundsdag i Berlin, og om to år gælder det landdagen i Slesvig-Holsten, hvor SSW spiller en vigtig rolle.
Flere nyheder: