Københavns overborgmester og biskop markerede Genforeningen i nedtonede rammer
På trods af forsamlingsforbuddet lykkedes det torsdag Grænseforeningen for København og Frederiksberg at markere 100-året for Genforeningen sammen med Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og biskop Peter Skov-Jakobsen ved genforeningsmonumentet i Fælledparken, København
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), markerede torsdag 100-året for Genforeningen ved en mindre højtidelighed ved genforeningsmonumentet i Fælledparken, København. I baggrunden ses to af de nye lygtepæle, som Carlsbergfondet har doneret.
Foto: Grænseforeningen
I de seneste par måneder har coronavirussens indtog i Danmark medført stribevis af aflysninger af folkelige møder, arrangementer og sammenkomster. Torsdag var dog en undtagelse, da det lykkedes Grænseforeningen for København og Frederiksberg at gennemføre en længe planlagt markering af 100-året for Genforeningen ved billedhugger Axel Poulsens genforeningsmonument i Fælledparken, som Carlsbergfondet skænkede København i 1930, og som fondet i anledning af genforeningsmarkeringen nu har doneret belysning til.
Blandt talerne var Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen.
”Det var oplagt ikke at aflyse netop for at vise, at selv dybe sår kan læges, som det var tilfældet i Sønderjylland efter Genforeningen, hvor krigen i 1864 havde jaget en kile indimellem familier, naboer og venner”, sagde Frank Jensen (S), efter at Anders Kaare, formand for Grænseforeningen for København og Frederiksberg, havde budt velkommen.
Genforeningsmonumentet i Fælledparken, København, blev afsløret den 1. juli 1930 af daværende borgmester P.J. Pedersen (S) og A.B. Drachmann, daværende formand for Carlsbergfondet. Det var billedhugger Axel Poulsen, der vandt en konkurrence med i alt 112 forslag. På billedet ses de ni, nye lygtepæle, der torsdag blev indviet.
Foto: Grænseforeningen
Af hensyn til forbuddet mod forsamlinger på mere end 10 personer var et område ved genforeningsmonumentet på pladsen ved Fælledparkens indgang blevet afspærret til talere og journalister. Uden for området fulgte knap 20 personer seancen med behørig afstand til hinanden.
”Da vi planlagde det her arrangement, havde vi en forestilling om, at vi skulle fylde Fælledparken. Nu ser verden anderledes ud, og corona har sat sig dybt i alle verdens borgere. Men jeg håber, vi kan bruge corona til at se indad ligesom dengang og fremadrettet skabe et grønnere og mere lige Danmark”, sagde Frank Jensen, der indviede den nye belysning, som udgøres af ni lygtepæle, sammen med Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet.
Til højtideligheden havde Carlsbergfondet medbragt smagsprøver på Carlsbergs nye øl 'Genforeningsøllen 1920-2020', der er brygget på sønderjysk rugbrød i anledning af 100-året for Genforeningen.
Foto: Grænseforeningen
Seancen blev afsluttet af biskop Peter Skov-Jakobsen, der i sin tale refererede til Genforeningen som resultatet af en kulturel og politisk længsel.
”Vores nationalitet er selvfølgelig præget af fælles sprog, historie, vaner. Men når man lytter sig ind i historien om Sønderjylland, må man ikke glemme, at det både var en kulturel længsel, der blev udtrykt, og en politisk længsel efter demokrati, andelsbevægelse, højskolebevægelse, og arbejderbevægelse”, sagde Peter Skov-Jakobsen, der også fremhævede nationale følelser som grundlaget for vores nysgerrighed og åbenhed over for det fremmede.
”Måtte alt, hvad vi forbinder med nationale følelser, også fremover bære en længsel i sig efter åbenhed, menneskelighed, demokrati og fællesskab”, sagde han.
Den nedtonede højtidelighed skulle oprindeligt have haft deltagelse af skoleklasser fra Sydslesvig, ligesom der skulle have været serveret kage og fællessang i Taksigelseskirken, som sognepræst Julie Damlund undervejs beskrev som ”det andet store genforeningsmonument i København”. Taksigelseskirken, der blev taget i brug i 1927, fik sit navn for at give udtryk for taknemmeligheden over Sønderjyllands genforening med Danmark.
Flere nyheder:
