Mindretalseksperter: Krigen i Ukraine handler ikke om mindretal
Den russiske præsident Putins begrundelse for at gå i krig i Ukraine er bl.a., at der sker folkemord og krænkelse af det russiske mindretal i Ukraine. Men den begrundelse holder ikke, fastslog en række eksperter ved et seminar, som den europæiske mindretalsinstitut ECMI var vært for i Flensborg onsdag.
En række eksperter var mødt op til seminar i ECMIs lokaler i Flensborg onsdag for at diskutere mindretallenes rolle i krigen i Ukraine. Fra venstre ses: Kommunikationschef Harro Hallmann, BDN, mindretalskommitteret Johannes Callsen, den slesvig-holstenske landdag i Kiel, mindretalskommitteret Bernd Fabritius, Forbundsdagen i Berlin, forbundsdagsmedlem Stefan Seidler, SSW, direktør Vello Pettai, ECMI, formand Johanna Christiansen, Interfrisisk Råd, direktør Christoph Schmidt, Nordfrisisk Institut, Martin Klatt, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Helen Christiansen, Akademiezentrum Sankelmark. Generalsekretær Jens A. Christiansen, SSF, var ikke til stede, da dette foto blev taget.
Foto: Grænseforeningen
Krigen i Ukraine er til debat overalt i Europa, og også i Flensborg, hvor en række eksperter var samlet onsdag på Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI) for at diskutere krigen set i lyset af de mange nationale mindretal i Ukraine. Til debat var også, om erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan bringes i anvendelse i løsningen af konflikten.
Eksperterne var enige om én ting: Når præsident Putin begrunder krigen i Ukraine med folkedrab og forfølgelse af mindretal, så har det intet på sig. Det handler i meget højere grad om, at Putin retfærdiggør krigen på denne måde, anførte dr. Bernd Fabritius, der er mindretalskommitteret i Forbundsdagen i Berlin.
”Mindretalsspørgsmålet er ikke i nærheden af at kunne være en begrundelse for at gå i krig”, sagde Bernd Fabritius og nævnte som eksempel bombningen af den ukrainske havneby Mariupol, der er blevet centrum for krigen mellem Rusland og Ukraine i de seneste dage.
”I Mariupol bor der mange etniske russere. Det vil sige, at russerne bombarderer deres egen befolkning”, konstaterede Bernd Fabritius.
Forsamlingen af eksperter var desuden enige om, at der i høj grad er problemer knyttet til de mange nationale mindretal i Ukraine, hvor de største er det russiske mindretal, der ifølge en folketælling fra 2001 udgør 17 procent af befolkningen, det belarussiske mindretal, det moldaviske mindretal, krimtatarerne og det bulgarske mindretal samt roma sinti. I Ukraine findes også et tysk mindretal, som udgøres af ca. 30.000 personer, ligesom der er nationale mindretal bestående af bl.a. polakker, jøder, rumænere, armeniere, ungarere og grækere.
Når det gælder det russiske mindretal i Ukraine, er det en svær folkegruppe at definere, påpegede professor Vello Pettai, der er direktør for ECMI. ’Russere’ er etniske russere, men det er også personer, som har russisk som modersmål og føler sig som en del af det ukrainske samfund, samt tosprogede, der føler sig som tokulturelle.
”Mange her rundt om bordet vil forstå dette”, sagde Vello Pettai henvendt til repræsentanterne fra det tyske, danske og frisiske mindretal, der også var til stede ved seminaret.
Kan erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland bruges?
Netop erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland, hvor man er gået fra konflikt til fredelig sameksistens, var også til debat ved seminaret. Kunne de på længere sigt bringes i anvendelse i Ukraine? Martin Klatt, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, mente ikke, at en folkeafstemning, som den, der fandt sted i 1920 i det dansk-tyske grænseland, var en mulighed.
”Der er brug for et gensidigt fortrolighedsforhold mellem Ukraine og Rusland, og det eksisterer ikke i dag”, sagde Martin Klatt.
Der var enighed om, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland i høj grad har relevans fremadrettet.
”Det gælder om at skaffe ordentlig information om mindretallene og værktøjer, som kan bringes i anvendelse senere, når vi forhåbentlig når frem til en fredsproces”, sagde Stefan Seidler, der er medlem af Forbundsdagen i Berlin. Han vil arbejde for, at sådanne informationer og værktøjer bliver bragt videre til Forbundsdagen i Berlin.
Både det danske og det tyske mindretal gav udtryk for, at de i debatten om krigen i Ukraine betragter sig selv som en del af det omgivende samfund.
Jens A. Christiansen, der er generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), sagde bl.a.
”Det danske mindretal er en del af det tyske samfund, og vi vil ikke i denne sag fremføre særlige mindretalspolitiske synspunkter. Vi reagerer som demokratiske medborgere i Tyskland, der tager klart afstand fra denne krig.”
Harro Hallmann, der er kommunikationschef i det tyske mindretals organisation, BDN, havde samme holdning.
”Mange vil gerne gøre noget for krigens ofre, og det er forståeligt. Men i det tyske mindretal opfordrer vi til, at vores medlemmer støtter gennem de professionelle muligheder, der findes rundt omkring”, sagde Harro Hallmann.
Flere nyheder:
