Mindretalshøjborg får tosprogede byskilte

Grænsekommunen Harreslev kan nu endelig skilte med, hvad der har været alment kendt længe: At kommunen rummer et stort dansk mindretal. 

I begyndelsen af februar fik kommunen opsat nye byskilte på både dansk og tysk. Dermed er der sat punktum for 15 års politisk tovtrækkeri. 

Det er mindretallets parti, SSW, der er lykkedes med opgaven. 

”Harreslev er en mindretalshøjborg. Det er dejligt, at det nu afspejler sig på byskiltene”, siger Bjørn Ulleseit, der er gruppeformand for SSW i byrådet, til Flensborg Avis.

Mange års modstand

Med 12 pladser i byrådet udgør SSW den største gruppe, men alligevel har det været en kamp at få byskiltene sat op. Særligt kristendemokraterne i CDU og socialdemokraterne i SPD har været imod. Ifølge Flensborg Avis har partierne været bekymrede for, om de tosprogede byskilte ville skabe modstand i flertalsbefolkningen. 

Med fire mandater fra De Grønne lykkedes det i oktober SSW at skabe flertal for nye byskilte.

Med de nye byskilte i kommunen er det tyske Harrislee blevet til Harreslev. Også Kupfermühle er blevet til Kobbermølle, Niehuus til Nyhus og Wassersleben til Sosti. 

”Det tager de danske sydslesvigere om hjertet, når de kører ind i deres kommune og kan se de danske navne”, siger Bjørn Ulleseit til Flensborg Avis.

Lang proces

SSW foreslog for første gang i 2009 at få dansk-tyske byskilte i Harreslev. Dengang blev forslaget afvist bl.a. med henvisning til, at omkostningerne ville være for store. Og så sent som i september blev forslaget igen afvist, inden det endelig lykkedes at skabe flertal i oktober måned. 

”Vi synes, det er en god idé i lyset af naboskabet og historien, at noget er dansk, noget er tysk”, sagde Mark Heinze fra De Grønne til et hovedudvalgsmøde i september ifølge Flensborg Avis.

I Sydslesvig er der allerede byskilte på dansk og tysk i Flensburg/Flensborg og Glücksburg/Lyksborg.

Ingen udsigter til byskilte i Sønderjylland

Selvom endnu en tysk kommune i grænselandet nu har fået tosprogede byskilte, skal man nok ikke regne med, at det modsatte sker i Sønderjylland. Flere fremtrædende personer fra det tyske mindretal er i forbindelse de nye byskilte i Harreslev blevet interviewet til danske medier. 

Jørgen Popp Petersen, der er borgmester i Tønder Kommune, siger til Danmarks Radio, at han gerne ser tosprogede byskilte i sin kommune, men at han ikke ønsker at stille forslaget i byrådet, da han ved, at det vil skabe for meget ballade. 

Hinrich Jürgensen, formand for mindretallets hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, gav nogenlunde samme melding i et interview med TV SYD.

”Det glæder mig på det danske mindretals vegne, men den fornøjelse får vi nok ikke”, siger han. 

Katharina Kley, formand for det tyske mindretals ungdomsparti, junge SPitzen, ærgrer sig i et læserbrev i JydskeVestkysten over, at det ikke kan lade sig gøre i Sønderjylland. 

”Som medlemmer af det tyske mindretal ved vi selvfølgelig udmærket godt, at forholdet mellem dansk og tysk ikke altid har været venskabeligt, men som unge sønderjyder ved vi også, at samarbejdet mellem dansk og tysk i Sønderjylland nu til dags er en berigelse for hele regionen. Omgangen med mindretallene her i grænselandet bliver ofte rundt om i Europa brugt som forbillede på en moderne grænseregion, som har formået at integrere mindretallene og værdsætte dem som noget aldeles positivt. Derfor er det endnu mere mærkeligt, at det lige præcis her i Sønderjylland er så svært at få en respektfuld diskussion om tosprogede byskilte til at finde sted”, skriver hun. 

Kritik fra EU

Tosprogede byskilte i Sønderjylland har længe været et ønske fra det tyske mindretal, men det er altså fortsat et omdiskuteret emne. Haderslevs daværende borgmester Hans Peter Geil (V) satte i april 2015 et tosproget byskilt op på eget initiativ. Kort efter blev det revet ned af ukendte gerningsmænd. 

Europarådets Rådgivende Komité har flere gange forholdt sig kritisk til, at der i de fire sønderjyske kommuner, hvor det tyske mindretal bor, fortsat ikke er opsat byskilte på dansk og tysk. I sin seneste rapport fra 2020, der behandler Danmarks håndtering af Rammekonventionen om Beskyttelse af Nationale Mindretal, står der: 

”Det er beklageligt, at 70 års fred mellem Danmark og Tyskland ikke har resulteret i en interkulturel dialog og tolerance, der tillader byskilte på både dansk og tysk i de fire sønderjyske kommuner, hvor det tyske mindretal bor”. 

Ikke desto mindre findes der faktisk to tosprogede skilte i Sønderjylland. 

Langs den sønderjyske motorvej kan man se skiltet 'Knivsbjerg/Knivsberg', der er det tyske mindretals samlingssted. Der er også opsat skiltet 'Frøslevlejren/Frösleelager' ved den historiske lejr, der i dag huser et museum og en efterskole.