Det tyske valg bliver en gyser
Søndag er valgdag i Tyskland. Meget står på spil for Europa.

På søndag skal pladserne i Forbundsdagen i Berlin fordeles.
Foto: Steffen Prößdorf/Wikimedia Commons
Af Poul Struve Nielsen
Det er søndag, Tyskland går til valg.
Der er rig lejlighed til at følge det tyske valg i danske medier. Både Danmarks Radio og TV2 skruer op for dækningen på valgaftenen.
Og hvad det danske mindretal angår, holder Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som er mindretallets politiske parti, valgaften i Flensborg.
Valget har stor betydning, mest i Tyskland selvfølgelig, men også i Danmark og i resten af Europa.
Europa kunne godt bruge et nyt tysk Wirtschaftswunder, som man betegnede den økonomiske fremgang i Vesttyskland i 1960’erne og 1970’erne.
Med et krigsførende Rusland og de udenrigspolitiske signaler, der kommer fra USA, har vi ikke brug for, at trojanske heste fra hverken øst eller den anden side af Atlanten kommer til at spille en rolle i Europas største økonomi, hvilket vil være tilfældet med indflydelse fra det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD), som støttes af både Rusland og verdens rigeste mand, den amerikanske præsident Donald Trumps makker Elon Musk.
Gældsbremse eller ej
Tænketanken Europa skriver i en analyse, at de tre kanslerkandidater, Olaf Scholz fra det socialdemokratiske SPD, Robert Habeck fra De Grønne og Friedrich Merz fra de konservative unionspartier CDU og CSU, alle lægger vægt på en mere slagkraftig europæisk handelspolitik, der skal levere hurtigere resultater ved at satse på sektorspecifikke handelsaftaler.
”Fremtiden for tysk industri og dens arbejdspladser er et centralt emne i den tyske valgkamp; SPD og De Grønne har fokus på at højne investeringer i industrien for at accelerere grøn omstilling, hvor CDU/CSU’s fokus er på deregulering og at lette administrative byrder”, skriver tænketanken på sin hjemmeside.
For at forstå de rammer, en tysk regering har for at føre økonomisk politik, skal man have de særligt restriktive tyske gældsregler med i regnestykket. Den såkaldte gældsbremse tillader ikke, at landet optager gæld for mere end 0,35 procent af BNP om året.
”Den tyske gældsbremse er et centralt stridspunkt. De Grønne og SPD vil reformere den tyske gældsbremse og dermed i højere grad tillade offentlige investeringer. CDU/CSU holder på gældsbremsen og vil spare på embedsværket og sociale ydelser”, skriver Tænketanken Europa.
Elefanten AfD
Den økonomiske politik er nu ikke øverst på dagsordenen i valgkampen. Den meget synlige elefant i det tyske, politiske rum, AfD, som de andre store partier nægter at ville danne regering med, er lykkes med at få dagsordenen til at handle om udlændinge.
Her har Friedrich Merz gjort op med sin partifælle, den mangeårige forbundskansler Angela Merkels politik. Da flygtningestrømmen fra Syrien kom til Europa, sagde hun ”Wir schaffen das’ – det klarer vi. Nu står CDU for en stram flygtningepolitik, der vel kan siges at ligge på linje med den danske regerings.
I en tv-debat gav han den nuværende kansler Olaf Scholz skylden for AfD’s fremgang.
”Det skyldes Deres regering, hr. Scholz. Dette lyskryds, med uafklaret migration og elendig økonomisk politik, sikrede, at dette parti var i stand til at blive så stærkt.”
Regeringen mellem De Grønne og de røde Socialdemokrater og de gule liberale FDP blev kaldt Ampel-regeringen, lyskryds-regeringen.
I valgkampens sidste fase synes Olaf Scholz at have fokus på udenrigspolitik, Friedrich Merz på udlændingepolitik og Robert Habeck på demokrati og klima.
Lyskrydset er ifølge de seneste meningsmålinger i den grad historie. Det er tvivlsomt, om FDP overhovedet klarer fem procents spærregrænsen og kommer i Forbundsdagen. SPD og De Grønne går også tilbage. Der vil ikke kunne dannes nogen regering uden CDU/CSU, og Friedrich Merz er tårnhøj favorit til at blive kansler. Spørgsmålet er, om det bliver sammen med SPD eller De Grønne.
I skrivende stund er den seneste meningsmåling fra YouGov, og den viser 29 procent af stemmerne til CDU/CSU, som går frem fra 24,2 procent ved det seneste forbundsdagsvalg, 20 procent til AfD – en fordobling i forhold til det seneste forbundsdagsvalg, 16 procent til SPD, som fik 25,7 procent sidst og 13 procent til De Grønne, som sidst fik 14,7 procent af stemmerne.
Venstrefløjspartiet Die Linke, som i en periode ud til at være udraderet, står nu til otte procent af stemmerne og klarede sig sidst kun lige præcist ind i Forbundsdagen. Sarah Wagenknecht, som brød med Die Linke og dannede sit eget indvandrerkritiske parti, står til lige at få de fem procent af stemmerne, men partiet er på vippen. Det gælder også FDP med fire procent – en seriøs tilbagegang fra 11,4 procent.
Bliver Seidler genvalgt?
Et parti, som ikke behøver klare spærregrænsen, fordi det er undtaget, er Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), partiet for det danske mindretal og det frisiske mindretal, som ved det seneste valg fik et historisk mandat. Der findes ikke meningsmålingerne, som viser, hvor realistisk det er at få Stefan Seidler genvalgt. Men tager vi valget til Landdagen i Slesvig-Holsten og lokalvalgene som indikator, er der stor tilslutning til SSW, og han bør kunne forlænge sit mandat i Berlin.
Det vil være sensationelt, hvis nummer to på listen, Maylis Rossberg, og vælges til Forbundsdagen.
SSW har valgkampen igennem haft fokus på mindretal, også de andre mindretal i Tyskland, og på at kæmpe for bevillinger til infrastruktur og udvikling i Slesvig-Holsten.
Stefan Seidler – og hvis hun bliver valgt også Maylis Rossberg – vil arbejde for en regulering af energipriser, som kommer forbrugeren i Nordtyskland til gode, udbygning af vejnet og jernbaner i Sydslesvig og for, med Danmark som forbillede, at afhjælpe bureaukrati og fremme digitaliseringen i det tyske samfund, hvor et flertal af virksomheder og offentlige kontorer stadig bruger fax-maskiner.
For de unge læsere: Det er sådan en maskine, der tager en fotokopi af et dokument og sender til en anden modtager via telefonnettet, og dokumentet printes så automatisk ud hos modtageren.
Et af de seneste opslag på sociale medier fra SSW opsummerer politikken således:
”Efter år med inflation har mange mennesker lavvande i pengepungen. Som et parti, der repræsenterer to mindretal, er SSW vant til at kæmpe for dem, der ofte bliver overset i hverdagen. Vi forpligter os på, at ingen bliver glemt – og at alle skal have til dagen og vejen”.
Stefan Seidler fastholder til det sidste SSW’s vigtige rolle som regionale parti.
”Moin! Vi i SSW kæmper for, at der nordlige Tyskland ikke bliver overset i Berlin. Mens andre partier følger de meldinger, der kommer fra deres hovedkontorer i Berlin, arbejder vi uafhængigt og direkte for at hjælpe med de ting, der virkelig betyder noget i hverdagen”, skriver Stefan Seidler på sociale medier.
Det bliver en spændende valgaften. DR sender under titlen ’Valg i Tyskland – stemmerne tælles op fra kl. 18.55 til klokken 21.00. TV 2 News sender om valget fra 19.20 til 21.00.
Flere nyheder: