Sydslesvigere får lettere adgang til dansk statsborgerskab

Partierne bag den nye aftale om dansk indfødsret, der blev indgået 20. april, er enige om at give dansksindede sydslesvigere med stærk tilknytning til Danmark lettere adgang til dansk indfødsret. Aftalen, som Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Liberal Alliance står bag, lemper krav til sydslesvigske ansøgere og giver børn, der har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller er blevet holdt hjemme, mulighed for at blive danske statsborgere sammen med en forælder.       

”Det danske mindretal i Sydslesvig er historisk set en del af Danmark. Det skal derfor være muligt for dansksindede syd for grænsen, som har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, at opnå dansk statsborgerskab”, står der i aftaleteksten.

Aftalen ændrer kravet om, at ansøger skal dokumentere tilknytning til danske forhold under ophold i Sydslesvig efter endt skolegang, så kravet kun stilles ved ophold i Sydslesvig ud over fem år efter endt skolegang. Desuden ændres den geografiske afgrænsning af Sydslesvig, så den fremover omfatter hele Kiel Kommune. Dele af kommunen ligger nord for Kielerkanalen og er således del af Sydslesvig.    

For at realisere aftalens ændringer, vil regeringen fremsætte forslag om ændring af indfødsretsloven.

Ønsker fra Sydslesvig

Den nye indfødsretsaftales lempelser kommer på baggrund af en henvendelse fra bl.a. Sydslesvigsk Forening (SSF) til Folketingets Sydslesvigudvalg, der har taget sagen op med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Der er tale om detaljer, som nogle sydslesvigere har opfattet som huller i indfødsretsloven fra 2018, der første gang gav medlemmer af mindretallet i Sydslesvig adgang til dansk statsborgerskab. Det skriver Flensborg Avis.   

I SSF er der glæde over lempelserne i aftalen.

”Det er glædeligt, at de ansvarlige i Danmark har været lydhøre over for de forslag til ændringer, der er kommet frem. Det kan ikke udelukkes, at der stadig vil være nogen, der ikke føler sig omfattet, men med ændringerne er vi blevet imødekommet der, hvor behovet er størst”, siger formand Gitte Hougaard-Werner, SSF, til Flensborg Avis.

Krav gælder stadig

For at opnå dansk statsborgerskab vil dansksindede sydslesvigere, der har bopæl i Sydslesvig, stadig skulle opfylde to ud af nedenstående fire kriterier, hvor første kriterium dog er obligatorisk:

• Ansøgeren skal være født eller opvokset i Sydslesvig og helt eller delvist have gået i dansk skole eller kunne godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på niveau med de krav, der generelt stilles til ansøgere om dansk indfødsret.
• Ansøgeren skal være af dansk afstamning, dvs. at mindst én person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen.   
• Ansøgeren skal på et tidligere tidspunkt have haft bopæl i Danmark i mindst tre år i træk (undtagelsesvis vil dette kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have haft bopæl i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren i øvrigt har en særlig tilknytning til det danske mindretal).
• Ansøgeren skal i en periode på mindst 10 år sammenlagt have udført aktivt bestyrelsesarbejde, frivilligt arbejde eller på anden måde have været aktivt medlem i en eller flere af det danske mindretals foreninger.

Flere informationer om dansksindede sydslesvigers adgang til dansk indfødsret findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.