Tysk storfilm modtager ni Oscar-nomineringer

Oscar-akademiet offentliggjorde tirsdag listen over årets Oscar-nomineringer, og her var der noget at juble over for Netflix-filmen ’Intet Nyt Fra Vestfronten’. Filmen, der er den tredje filmatisering af bogklassikeren af samme navn fra 1929 og den første tyske udgave, har nemlig modtaget hele ni nomineringer, herunder i den prestigefyldte kategori for årets bedste film.

Det er første gang nogensinde, at en tysk film er nomineret til hovedprisen ved Oscar-showet.

”Jeg er utrolig glad og stolt”, udtaler instruktør Edward Berger ifølge Spiegel i forbindelse med offentliggørelsen af Oscar-nomineringerne.

Udover årets bedste film er ’Intet Nyt Fra Vestfronten’ i kategorierne for ’Bedste fotografering’, ’Bedste internationale film’, ’Bedste make-up og hår’, ’Bedste filmmusik’, ’Bedste produktionsdesign’, ’Bedste lyddesign’, ’Bedste visuelle effekter’ og ’Bedste adapterede manuskript.

Det er kun den amerikanske action-komedie ’Everything Everywhere All At Once’, der har modtaget flere nomineringer end ’Intet Nyt Fra Vestfronten’. Filmen har modtaget nomineringer i 11 kategorier og regnes som favorit.

’Intet Nyt Fra Vestfronten’ skildrer Første Verdenskrig brutaliteter set ud fra hovedpersonen Paul Bäumers perspektiv. 17-årige Bäumer, der spilles af østrigske Felix Kammerer, er ivrig efter at komme i krig og kæmpe for sit land, men overraskes hurtigt af krigens grusomme virkelighed.

Filmen havde premiere på streamingtjenesten Netflix den 29. september 2022 og blev modtaget godt af danske anmeldere. Bl.a. tildelte Berlingske filmen fem ud af seks stjerner med ordene:

”Filmen bør høre hjemme på toptilisten over de bedste krigsfilm gennem tiderne sammen med ’Saving Private Ryan’, ’Full Metal Jacket’ og lignende”, skrev Berlingskes Thomas Brunstrøm ved premieren.

Weekendavisen har i seneste uge bragt et stort interview med instruktør Edward Berger. Her forholder han sig til, hvad det har betydet at lave en tysk udgave af ’Intet Nyt Fra Vestfronten’, der to gange tidligere  er blevet filmatiseret, begge gange af amerikanske instruktører.

”Vi i Tyskland vokser op med tabte krige, og det gælder også filmskabere. Vi vokser op med skylden, fordi både Første og Anden Verdenskrig var tyske angrebskrige, og det giver et dybt ansvar for, hvordan vi omgås historien. Det er blevet inderliggjort, det er i vores dna. Derfor har jeg bragt mit tyske dna ind i denne film. Et tungsind, en skyld, et ansvar for historien. Det mærker man for eksempel ikke i den amerikanske film fra 1930. Det ligger i både amerikanernes og briternes dna, at det var deres bedste- og oldeforældre, der stillede op til de her krige for at redde Europa”, siger Edward Berger til Weekendavisen.

Læs også anmeldelse af historiker René Rasmussen, Museum Sønderjylland, fra seneste udgave af magasinet Grænsen.