Nyheder
Læs flere nyheder
De skærpede restriktioner for indrejse til Danmark, som trådte i kraft 9. januar, gør hverdagen sværere for 12.000 tyske pendlere. Indtil videre er over 800 personer blevet afvist ved den dansk-tyske grænse. Restriktionerne møder nu kritik i grænselandet.
Flere danskere har fået kendskab til historien om Sønderjyllands genforening med Danmark. Det viser en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Epinion.
Daniel Günther (CDU), der er ministerpræsident i Slesvig-Holsten, har i et brev sendt til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, argumenteret for, hvorfor Kommissionen bør støtte borgerinitiativet Minority Safepack.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) tog 1. januar første spadestik til den nye Femern-forbindelse sammen med sin tyske og sin slesvig-holstenske kollega. Grundet covid-19 foregik det dog virtuelt.
Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fylder fem år mandag den 4. januar. Foreløbigt løber den frem til 11. maj 2021, men der er ikke udsigt til en ophævelse af kontrollen.
Igen i år sendte dronning Margrethe en hilsen til Sydslesvig i sin traditionsrige tale nytårsaften. Også den aflyste fejring af 100-året for Genforeningen blev fremhævet.
Sydslesvigsk Forening (SSF) har fået tilsagn på i alt 73 millioner kroner fra to danske fonde til at opføre et nyt, moderne museum ved det historiske voldanlæg Danevirke. Også Folketinget og den slesvigsk-holstenske delstatsregering støtter det nye museum.
Både den europæiske mindretalsorganisation FUEN og højskoleprojektet Minority Changemaker, der skal samle unge europæere med mindretalsbaggrund, modtager tilskud fra Folketingets Sydslesvigudvalg i 2021.
Formænd i det danske mindretal i Sydslesvig, det tyske mindretal i Sønderjylland og Grænseforeningen har sammen sendt et brev til udenrigsminister Jeppe Kofod (S) med opfordring til at støtte det europæiske borgerinitiativ Minority SafePack Initiative, der skal behandles i EU-Kommissionen inden 15. januar 2021.
Et stort flertal i EU-Parlamentet stemte torsdag for en resolution til støtte for EU’s nationale mindretal og det europæiske borgerinitiativ, Minority SafePack Initiative, som den europæiske mindretalsorganisation FUEN står bag