Landeværnet, dansksindet kreditforening
Dansksindet kreditforening, som blev oprettet i Sønderjylland i 1913 som modvægt til tysk jordpolitik. Landeværnet blev opløst under Første Verdenskrig, men genoprettet den 24. januar 1927 på initiativ af landstingsmand Hans Jefsen Christensen og redaktør H.P. Hanssen som modtræk mod den tyske kreditforening Vogelgesang, som blev støttet af den tyske stat og kunne give fordelagtige lån til tysksindede landmænd.
Formålet var at fremskaffe tilsvarende billige lånemuligheder for dansksindede, som ønskede at købe landbrug i Sønderjylland og dermed ikke lod sig friste af Vogelgesangs tilbud. Jordkampen var særlig hård under landbrugskrisen i slutningen af 1920'erne. Alene i 1926-27 gik 300 danskejede gårde i Sønderjylland på tvangsauktion.
Jordkampens betydning hang også sammen med det store folkehold, som var på gårdene. Ejerens nationale tilknytning havde stor indflydelse på karlenes og pigernes nationale valg. Landeværnets første formand Hans Andersen, Kongsbjerg, var formand helt frem til 1963. Han sørgede myndigt for, at enhver låneansøger var arbejdsom og redelig og havde et dansksindet hjerte. Også nationale symboler havde stor betydning under jordkampen. Hvide porte med røde hængsler og en flagstang i haven signalerede dansk sindelag, men grønne porte med sorte hængsler (og ingen flagstang) signalerede tysk sindelag.
Midlerne til Landeværnet blev skaffet gennem store landsindsamlinger gennem bl.a. spejderorganisationer og gennem Varelotteriet. Alene landsindsamlingen i 1927 indbragte, hvad der svarer til ca. 60 mio. kr. i 2007.
Efter Anden Verdenskrig blev alle Vogelgesangs gårde konfiskeret af den danske stat som krigsskadeerstatning, hvormed jordkampen reelt var forbi. Mange af disse gårde blev derefter udstykket i mindre husmandsbrug, som blev solgt til danske husmænd for at styrke danskheden. Det gjaldt i særlig grad i sognene Burkal, Uge og Tinglev, hvor hjemmetyske landmænd hidtil havde domineret.
Landeværnet fungerer stadig som kreditinstitut med kontor i Tinglev, især for nyetablerede sønderjyske landmænd, som har været aktive i folkeligt arbejde og som køber gård syd for Kongeåen. Renten og omkostningerne hos Landeværnet er fortsat lavere end hos andre realkreditinstitutter. I dag (2008) råder Landeværnet over en udlånskapital på ca. 50 millioner kroner fordelt på ca. 140 låntagere, som dog forudses at falde til ca. 100.
Litteratur:
Hans Schultz Hansen: “Dansk jord på danske hænder”. Foreningen Landeværnet og den nationale jordkamp i Sønderjylland 1927-2002, 2002.
Se Landeværnets hjemmeside