Andersen, Hans, 1886-1973, gårdejer
Hans Andersen var gårdejer i Kongsbjerg ved Abild nord for Tønder. Efter at have gået i den tyske skole kom han på Hejls Ungdomsskole og Dalum Landbrugsskole. I 1913 overtog han sin fars gård i Kongsbjerg.
I 1915 måtte Hans Andersen med i 1. Verdenskrig og var soldat på både østfronten og vestfronten. I september 1918 blev han taget til fange af englænderne og overført til den særlige lejr for dansksindede sønderjyder i Feltham i England, hvorfra han blev løsladt i foråret 1919.
Som et modtræk til det tyske mindretals oprettelse af Kreditanstalt Vogelgesang, der havde til formål at støtte tysksindede landmænds køb af landbrugsejendomme i Sønderjylland, engagerede Hans Andersen sig i oprettelsen af Landeværnet, som blev stiftet i 1927 og havde til formål at indsamle penge og udlåne til dansksindede landmænd. Han blev valgt til formand for Landeværnet, en post, han bestred helt frem til 1963. Det lykkedes under hans ledelse at modstå den tyske offensiv i den såkaldte jordkamp, også i de vanskelige kriseår i 1930'erne, hvor landmændene ikke kunne betale deres renter og afdrag.
I perioden 1940-1958 var han endvidere formand for De sønderjyske Danske Samfund, der havde til formål at samle og dokumentere Sønderjyllands danskhed og modarbejde de tyske krav om en grænseflytning.
Efter besættelsen stiftede Sprogforeningen, Skoleforeningen, Danske Samfund, Det Unge Grænseværn, Sønderjydsk Idrætsforening og ungdomsforeningerne De nationale foreningers Samarbejdsudvalg, som Hans Andersen blev formand for. Samarbejdsudvalget blev et vigtigt debatforum for grænselandets særlige spørgsmål, men mistede sin betydning i takt med den nationale afspænding og ophørte efter 1970.
I sine sidste leveår dyrkede Hans Andersen især sin historiske interesse og leverede bl.a. bidrag til Sønderjysk Månedsbrev.
Et portræt af Hans Andersen malet af Stefan Viggo Petersen (1891-1965) er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa.
Litteratur:
Hans Schultz Hansens artikel i Det Nationale Portrætgalleri på Folkehjem, Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland, 2005.
Sprogforeningens Almanak 1974, s. 113-115.