Løgumkloster

Løgumkloster er en by i det sydvestlige Sønderjylland med ca. 3.000 indbyggere. Efter kommunalreformen i 2007 er Løgumkloster en del af Tønder kommune. Erhvervsmæssigt er byen præget af landbrug, men også en lang række kulturinstitutioner præger bybilledet, herunder Løgum Klosterkirke, Løgumkloster Refugium, Løgumkloster Højskole, Præstehøjskolen, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, kirkemusikskole, Kong Frederik IX's Klokkespil og klokkenistskole, Sønderjyllands natur- og idrætsefterskole, og Løgumkloster Efterskole.

Byen har lagt navn til de såkaldte Klosterbrødre, en gruppe bestående lærer Cornelius Appel i Tønder og vestslesvigske bønder, som arbejdede ud fra Grundtvigs frihedstanker for at folket selv skulle afgøre sprogforhold og ikke såkaldte sprogreskripter, hvormed den danske regering i perioden mellem de to slesvigske krige forsøgte at gennemtvinge dansk som skole- og konfirmationssprog i Mellemslesvig.

Endvidere er byen kendt for heste- og kræmmermarked og det såkaldte Kloster Mærken, som afholdes hvert år i august måned.

I slutningen af 1800-tallet dalede de danske stemmetal i Løgumkloster og det var håbløst at opstille danske kandidater til valgene, fordi kun 1/3 af borgerne stemte dansk. Unmder 1. Verdenskrig omkom 61 unge mænd fra Løgumkloster på Europas slagmarker og et stort antal krigsfanger interneret i byen under krigen. I den sydlige del af byen findes en kirkegård for krigsfangerne, som blev etableret i 1915 i forbindelse med byggeriet af Sikringsstilling Nord.

Ved Genforeningen i 1920 var aftstemningsresultatet 542 i dansk favør mod 516 stemmer i tysk favør. Efter Genforeningen gennemførtes en voldsom kolonisering af egnen omkring Løgumkloster. Domænegårde blev udstykket til statshusmandsbrug, som blev solgt til dansksindede husmænd, som ofte kom fra det nordlige Danmark, hvorved den tyske indflydelse på egnen blev formindsket. I alt blev der frem til 1965 oprettet ca. 190 nye landbrugsejendomme i området. Siden Genforeningen har der været et tysk mindretal i byen med eget foreningsliv, børnehave, skole og menighed med egen præst. Men de nationale gruppers tendens til at isolere sig krydses af ægteskaber, forretningsforbindelser, nabokontakter og fælles interesse for byens trivsel.

Litteratur:Kommuneatlas Løgumkloster. 1999.
Niels T. Sterum: Løgum – Kloster, slot og by. ‘Pionerer i ødemarken’, bd. I-II. 2010.
Jens Kristian Krarup: Løgumkloster. 1995.