Rendsburg, Oprøret i

Oprør, også betegnet kup, udført den 24. marts 1848 mod fæstningen i Rendsburg. Oprøret, der var ledet af Prinsen af Nør, resulterede i, at Treårskrigen blev udløst.

Den 18. marts var der blevet holdt et stormøde i Rendsburg, hvor der blev rejst krav om en fælles slesvig-holstensk forfatning og om Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. På baggrund af disse forlydender hævdede den nationalliberale politiker Orla Lehmann den 20. marts, at der var udbrudt oprør i Hertugdømmerne og indkaldte til et offentligt møde i Casino. Her lykkedes det de nationalliberale at få vedtaget en henvendelse til kongen, hvori han blev anmodet om "uopholdeligt" at afskedige regeringen og udpege nye ministre.

Den følgende dag samledes 15.000-20.000 mennesker for at opsøge kongen på Christiansborg for at kræve en ny regering, men da havde Frederik 7. allerede afskediget sine gamle ministre.

Da efterretninger om Casinomødet, folketoget til Christiansborg og regeringens afskedigelse nåede Kiel den 23. marts, blev det opfattet, som om der var udbrudt revolution i København, og at den svage konge var i hænderne på "gadens parlament". Der dannedes derfor en provisorisk regering, der skulle forsvare Hertugdømmerne mod de forventede aktioner fra kongerigets nye ledere, og i løbet af aftenen blev denne regering godkendt af en forsamling på Kiels rådhus. I regeringen sad bl.a. Prinsen af Nør, der blev krigsminister, Wilhelm Beseler, der blev leder af den provisoriske regering, og grev Friedrich Reventlow (1797-1874). 

Om morgenen den 24. marts udsendtes fra Kiels rådhus en proklamation, der ikke var rettet mod kongen, men mod de nationalliberale, som  - ifølge deres opfattelse - på ulovlig vis havde taget magten i København. Der krævedes en forening af Hertugdømmerne, men ikke en ophævelse af personalunionen med kongeriget. I proklamationen hed det, at hertugen (kongen) var "ufri", fordi en folkebevægelse havde tvunget ham til at indtage en fjendtlig holdning til Hertugdømmerne, og det var derfor den provisoriske regerings opgave at forsvare Hertugdømmernes ret og den arvede hertug (altså den danske konge) mod overgreb.

I Kiel var man overbevist om, at den nye ledelse i København ville bruge magt imod den slesvig-holstenske rejsning, og derfor var en besiddelse af fæstningen i Rendsburg med dens store garnison og righoldige arsenal nødvendig. Tidligt om morgenen den 24. marts afgik Prinsen af Nør derfor med Kiels garnison og 50 mand af borgerbevæbningen med et ekstratog til Rendsburg, hvor fæstningen blev indtaget ved at overrumple dens garnison og den kommanderende general, Gotthard Lützow (1784-1850), der straks nedlagde sin kommando. De menige soldater støttede op om oprørerne, hvorimod de fleste officerer afviste oprøret.

Med det gennemførte oprør fik den provisoriske regering en væbnet magt på ca. 1.200 mand, våben fra Rendsburg arselan og Hertugdømmernes centralkasse.